24 Feb 2018  

KBH: Spredte skyer, -2 °C

Stormagter rører i krigsgryden

Efter Tyrkiets invasion i Afrin

Stormagter rører i krigsgryden

Tyrkiet har på tredje uge invaderet Afrin-provinsen i det nordvestlige Syrien for at bekæmpe kurdiske grupper. Imens optrapper USA sin tilstedeværelse i Syrien med op til 13 militærbaser og kontrol med en tredjedel af landet med hjælp af kurdiske grupper.

Tyrkiets invasion af Afrin til formål at etablere den eftertragtede "bufferzone" i Syrien, som tyrkiske og amerikanske toppolitikere har foreslået siden 2012, mener kritiker. Her præsident Recep Tayyip Erdoğan.
FOTO: Yasin Bulbul/AP/Ritzau Scanpix
Tyrkiets invasion af Afrin til formål at etablere den eftertragtede "bufferzone" i Syrien, som tyrkiske og amerikanske toppolitikere har foreslået siden 2012, mener kritiker. Her præsident Recep Tayyip Erdoğan.
FOTO: Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix

Bedst som man troede, at krigen i Syrien var ved træde ind i sin afsluttende fase, begynder visse stormagter at blande sig endnu mere. Senest invaderede nabolandet Tyrkiet Syriens nordvestlige Afrin-provins den 20. januar.

Syrien er blevet trukket ind i en borgerkrig, udløst af de imperialistiske projekter. 
Tyrkiets Kommunistiske Parti 

Tyrkiets invasion kommer som en uvelkommen indblanding i Syriens interne forhold, mener den prisbelønnede journalist Patrick Cockburn fra det britiske dagblad The Independent.

Han mener, at invasionen kommer efter at syriske regeringstropper med hjælp fra russiske fly og libanesiske Hizbollah-miliser stort set har nedkæmpet Islamisk Stat og genvundet store dele af syrisk territorium.

Operation Olivengren

6000 tyrkiske tropper har sammen med syriske oprørere fra Free Syrian Army (FSA) i Operation Olivengren erobret flere mindre områder i Afrin. Formålet er ifølge Tyrkiets præsident  Recep Tayyip Erdoğan at udrense den kurdiske militsgruppe YPG (Folkets Beskyttelsesenheder), som han mener er en del af det forbudte kurdiske arbejderparti PKK.

I Tyrkiet udtaler Tyrkiets Kommunistiske Parti (TKP) i dagbladet Sol, at "Syrien er blevet trukket ind i en borgerkrig, udløst af de imperialistiske projekter, der har aktiveret næsten alle reaktionære kræfter i regionen". 

Tyrkiet har – selv om det er USA-allieret og NATO-medlem – tydeligvis en egen dagsorden med invasionen, anfører kommentatoren Semih Idiz på netsiden al-monitor.com. 

Tyrkiet føler sig for det første forrådt af USA, der igennem især de seneste to år har forsynet kurdiske YPG og dets allierede i Syriens Demokratiske Styrker (SDF) med våben og anden støtte i USA's erklærede kamp mod Islamisk Stat.

YPG/SDF har opbygget en stor og effektiv militær styrke i kampen mod Islamisk Stat.

Kritik af USA

Tyrkiets præsident Erdoğan fordømmer i skarpe toner USA, der er begyndt at træne et grænsekorps med 30.000 især kurdiske SDF-soldater til at bevogte grænserne mod Tyrkiet og Irak samt langs Eufratfloden i Syrien.

– USA har oprettet en terrorhær ved vores grænser. Vores pligt er at kvæle denne terrorhær, før den bliver født, sagde Erdogan den 15. januar ifølge Reuters.

>> LÆS OGSÅ: USA vil dele Syrien i to

USA's alliance med YPG og SDF har skubbet Tyrkiet ind i en alliance med Rusland, Iran og Syrien – "modstandslejren", mener Semih Idiz.

Ifølge den geopolitiske analytiker Tony Cartalucci, skribent på onlinemagasinet New Eastern Outlook, har invasionen af Afrin til formål at etablere den eftertragtede "bufferzone" i Syrien, som tyrkiske og amerikanske toppolitikere siden 2012 har foreslået.

Kurdere desperate

På den anden side har Tyrkiets angreb på Afrin placeret YPG og SDF desperat "med ryggen op ad muren", mener Semih Idiz. 

>> LÆS OGSÅ: Højspændt spil i Syrien

I forrige uge appellerede kurderne i Syrien da også til, at Assad-styret hjælper dem. Othman al-Sheikh, medlem af provinsrådet i Afrin-regionen (The Executive Council in Afrin), appellerede indtrængende.

– Vi anser Afrin for en uadskillelig del af Syriens territorium. Ethvert angreb på Afrin er et angreb på hele regionens folk og på den syriske stats suverænitet, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

YPG og dets politiske parti, PYD har ellers et anstrengt forhold til regeringen i Damaskus. Da syriske regeringstropper i foråret 2011 forlod områderne i det nordlige Syrien, overtog de kurdiske grupper kontrollen med dem.

I forrige uge kunne en talsmand for YPG forsikre den libanesiske tv-station Al-Mayadeen News, at "kurderne ikke ønsker selvstændighed fra Syrien", og at YPG slet ikke har modtaget støtte fra USA.

– YPG var aldrig en del af USA's koalition, og vi fik ikke nogen støtte fra dem, påstod han.

"Skudt i foden"

Flere iagttagere mener dog, at YPG/SDF "har skudt sig selv voldsomt i foden" med sin accept af USA's støtte, som tydeligvis har fået Tyrkiet til at angribe.

>> LÆS OGSÅ: Kurdiske grupper støtter Saudi-Arabien

En af kritikerne er den tidligere udenrigsrådgiver for USA's Senat, James George Jastras. Han mener dog også, at USA bliver ramt af sin egen politik i Syrien.

"At have spillet det kurdiske kort i Syrien gav bagslag for Washington, da Tyrkiet besluttede at invaderede Syrien", skriver han på sin hjemmeside, Strategic-culture.org.

USA i offensiven

Alligevel fortsætter USA med at følge sin egen dagsorden i Syrien.

Ifølge tyrkisk udenrigsministerium har USA anlagt 13 baser i landet – og med hjælp fra YPG og SDF, oprettet et område på en tredjedel af Syrien territorium.

>> LÆS OGSÅ: Ruslands interesser i Syrien

Området går langs østbredden af den livsvigtige flod Eufrat, der snor sig tværs gennem Syrien.

Senest har USA og SDF de facto erklæret  en uofficiel flyveforbuds-zone for russiske og syriske fly i området, skriver Kuwaits Al Rai Media Group.

>> LÆS OGSÅ: USA VIL BLIVE I SYRIEN PÅ UBESTEMT TID

Målet er tydeligvis at konfrontere præsident Assad i Syrien, mener Tony Cartalucci.

USA's udenrigsminister Rex Tillerson sagde i sidste uge ifølge nyhedsbureauet Bloombergs, at "USA vil hjælpe med til at genopbygge Syrien efter at Assad er væk".

Med en optrappet aktivitet i Syrien øges faren for sammenstød mellem YPG, SDF, USA og Syriens regeringstropper eller med russiske fly eller specialtropper, advarer Tony Cartalucci og tilføjer, at USA's argument for at gå i krig i Syrien egentlig var nedkæmpelsen af IS, der nu er elimineret.

08. feb. 2018 - 08:14   08. feb. 2018 - 11:48

Syrien

ah@arbejderen.dk
Stormagterne og Syrien 2018
  • Stormagter blander sig i Syriens-krigen.
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Fra starten støttede USA, EU-lande og arabiske golf-stater oprørerne med penge og våben.
  • USA startede i 2014 – uden invitation – en bombekampagne mod Islamisk Stat (IS) i Syrien. 
  • Rusland indledte i 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • I 2015 indledte Tyrkiet – uden invitation – luftangreb mod kurdiske grupper og IS i Irak og Syrien.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen ved byen Azaz.
  • Tyrkiet invaderede Syriens nordøstlige Afrin-region den 20. januar 2018 i kampen mod kurdiske grupper.
  • Israel har siden 2012 bombet mål i Syrien mindst 20 gange. Seneste angreb fandt sted natten til den 7. februar.
  • Siden februar 2017 har der været fredsforhandlinger om Syrien, bakket op af Rusland, Iran og Tyrkiet.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR