28 Jun 2017  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Lav valgdeltagelse i Frankrig

Macron sejrherre

Lav valgdeltagelse i Frankrig

Præsident Emmanuel Macron ser ud til at sikre sig absolut flertal i parlamentet. Blot 49 procent af vælgerne deltog i valget.

Kun hver anden valgberettigede franskmand stemte.
FOTO: Fred Tanneau/AFP/Scanpix
1 af 1

Stemmedeltagelsen ved første runde af det franske parlamentsvalg søndag var på blot 49 procent. Så hver anden franske vælger valgte at blive hjemme.

Præsident Macrons parti sikrer sig 400-440 mandater ud af parlamentets 577 pladser.

Præsident Emmanuel Macrons parti "Republique en Marche (LREM) og dets allierede vandt 31,4 procent af de afgivne stemmer og ser ud til – efter anden runde den 18. juni – at sikre sig fuldstændig flertal med mellem 400-440 mandater ud af parlamentets 577 pladser, rapporterer fransk radio RFI.

Det konservative "Republikanerne" og dets allierede fik 18,9 procent og står til at få 70-110 mandater. I det franske valgsystem vælges der kun ét parlamentsmedlem i hver valgkreds. alle kandidater, som får 12,5 procent af stemmerne i første runde, går videre til anden runde. 

Det højreorienterede Front National fik 13 procent og spås til at få mellem ét og fem mandater.

Den venstreorienterede Jean-Luc Melenchons parti, La France insoumise, fik 11,2 procent af stemmerne og ser ud til at få 13-23 mandater.

Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF) fik bare 2,7 procent – i alt 615.541 stemmer – og ryger dermed ud af parlamentet.

Det socialdemokratiske parti PS, som før valget var det største parti i Nationalforsamlingen,fik blot 7,4 procent af stemmerne og er nu ude af anden valgrunde. Resultatet giver alligevel 20-30 pladser – et stort tab fra de 284 mandater, partiet i øjeblikket har.

Derved føjer nederlaget sig til rækken af valgkatastrofer for socialdemokratiske partier i EU-lande i de seneste år, som især har ramt partier i Grækenland og Holland. Kun i Storbritannien er tendensen omvendt, idet partiet Labour  på et venstreorienteret valgprogram fik 40 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i torsdags.

12. jun. 2017 - 11:35   13. jun. 2017 - 12:56

Frankrig

ah@arbejderen.dk
Fransk parlamentsvalg 2017
  • 11. og 18. juni 2017 var der første og anden valgrunde til Nationalforsamlingen.
  • Valget foregik ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.
  • Præsident Emmanuel Macrons parti "Republique en Marche fik 308 mandater ud af 577.
  • En Marches koalitionspartner MoDem fik 42 pladser.
  • Der skal 289 pladser til at have et absolut flertal.
  • Det konservative Republikanerne fik 113 pladser mod tidligere 200.
  • Den venstreorienterede bevægelse La France insoumise fik 15 mandater.
  • Frankrigs Kommunistiske Parti fik 11 mandater. Det er en fremgang på fire.
  • Det socialdemokratiske parti Socialistpartiet fik 29 pladser mod tidligere 290.
  • Det højreorienterede Front National fik otte pladser.
  • Stemmeprocenten var med 42,6 procent den laveste i nyere fransk historie.
  • Der er valg til Senatet, Nationalforsamlingens andetkammer, den 24. september.