18 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

IMF og chokdoktrinen i Ukraine

Analyse

IMF og chokdoktrinen i Ukraine

I kølvandet på Ukraines krise står den Internationale Valutafond klar med lån og krav om en stram nedskæringskurs. Chokdoktrinen i aktion, mener den kendte amerikanske økonom Mark Weisbrot.

Et sønderbombet hus efter et luftangreb fra Kiev-regeringens tropper i den østukrainske by Stanitsa Luganskaya den 2. juli. Udenrigsminister Arsenij Jatsenjuk har bedt IMF om medregne udgifter til nedkæmpelsen af rebellerne i det østlige Ukraine i de fremtidige budgetter.
FOTO: Stanislav Krasilnikov/AFP/Scanpix
1 af 1

En sejr for demokrati og markedsøkonomi.

Sådan blev det fremstillet af toneangivende politikere og medier i Vesteuropa, da den nye regering i Ukraine omsidder underskrev frihandelsaftalen med EU den 27. juni.

NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen var i en udtalelse samme dag overbevist om, at aftalen vil ”bidrage til konsolidering af frihed, stabilitet og velstand i Europa.”

Ukraine passer ind i det mønster, som Naomi Klein beskriver. Chokdoktrinen gælder her. I høj grad.

Mark Weisbrot, økonom

Fra et russisk perspektiv er aftalen blevet set som et ultimatum til Ukraine om at vælge mellem EU og Rusland. Præsident Vladimir Putin har advaret mod, at hvis man stiller Ukraine over for sådan et valg, vil det rive landet over i to – et scenarium, der truer med at blive virkelighed, som kampene om Lugansk og Donetsk fortsætter med uformindsket styrke.

Parallelt med EU-aftalen forpligter den nye regering i Kijev sig til at følge den Internationale Valutafonds (IMF) anvisninger for landets økonomi.

I den forbindelse udnævnte Ukraines præsident Petro Porosjenko den 19. juni en ny nationalbankdirektør, Valerija Gontareva. Ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal er Gontareva ”en erfaren bankkvinde, omgærdet af meget respekt i bankverdenen. Hun har et tæt forhold til Porosjenko og gode forbindelser i banksektoren i Vesten. Hun kommer til at passe godt ind og være et godt match for IMF.”

Allerede på sin første dag på jobbet løftede Gontareva sløret for, hvem der ligger hende meget på sinde:

- Jeg mener, at min udnævnelse er et positivt signal til bankfolk. Jeg håber at den også bliver et positivt signal for udenlandske investorer, sagde hun ifølge det franske nyhedsbureau AFP, der hæftede sig ved at hendes udnævnelse med det samme blev varmt modtaget af den øverste IMF-chef Christine Lagarde.

IMF-delegation til Kijev

Den 24. juni – i tidsrummet mellem Gontarevas udnævnelse og signaturerne blev sat på EU-aftalen – ankom en særlig IMF-delegation til Kijev for at vurdere, hvordan implementeringen af den ønskede økonomiske politik skal skride frem. Delegationen, der også tæller danskeren Poul Thomsen, vil frem til den 9. juli diskutere målsætningerne for den kommende periode med de ukrainske myndigheder.

Thomsen er i sin egenskab af direktør for IMF's europæiske afdeling flere gange blevet konfronteret med almindelige menneskers vrede mod organisationens politik. Da han overså spareprogrammet i Grækenland i 2013 kastede demonstranter mønter efter ham. De tiltag han var med til at indføre var så upopulære, at det lokale politi truede med at arrestere ham året inden.

Nu er Thomsen altså dukket op i Ukraine. Også her bliver IMFs plan for landets økonomi i en række internationale aviser omtalt med den positivt ladede betegnelse 'reformer'.

Ordet kan dog ifølge den amerikanske økonom Mark Weisbrot være misvisende.

Gontareva har muligvis ret i at hendes udnævnelse og samarbejde med IMF kommer bank- og finansverdenen til gode, men hans prognose af, hvad IMF-programmet vil betyde for den almindelige ukrainer er dyster.

- Jeg tror der er stor sandsynlighed for at reformerne, hvis man vil kalde dem det, kommer til at gøre meget skade. Den ukrainske økonomi er beregnet til at skrumpe med fem procent i år. Oven i det kræver IMF meget stramme besparelser på tre procent af bruttonationalproduktet over de næste to år. Vi ved fra Grækenland, Spanien og Portugal, hvor noget lignende blev forsøgt på det seneste, at når IMF tilskynder til så store besparelser, så starter en ond cirkel. Ideen er at reducere underskuddet på betalingsbalancen med besparelser. Men typisk når man gør det, så falder statens indtægter også. Samtidig vil andre udgifter som arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ordninger stige. Det vil sige målet flytter sig og man bliver nødt til at foretage yderligere nedskæringer for at prøve at nå det. Så der er reel risiko for en længerevarende recession, siger Weisbrot, der er direktør for Center for Forskning i Økonomi og Politik, en organisation baseret i Washington.

Frygter græsk scenario

Guleroden, som IMF lokker den nye regering i Kijev med er et lån på 91 milliarder kroner. Weisbrot mener dog der bør findes et alternativ til de barske betingelser, der følger med. Han frygter et græsk scenario:

- Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har sagt at Grækenland kan tjene som en model for Ukraine. Det er en helt utrolig bekendtgørelse for en i hans position. Det svarer nogenlunde til at sige, at Depressionen i 1929 kan være en model for Ukraine. Grækenland har haft seks år med recession nu. De har skåret udgifter til offentlig sygesikring med 40 procent. Alligevel har landet stadig en gæld på 169 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er meget højere end da den første aftale med IMF blev underskrevet i maj 2010.

Weisbrot påpeger, at tragedien i Grækenland kunne være undgået med en anden økonomisk politik. Således også i Ukraine:

- Der er altid alternativer til flere års recession og meget høj arbejdsløshed, siger han og fortsætter:

- Ukrainerne kunne have fået et lån fra Rusland på 82 milliarder kroner, der ikke havde IMF's skrappe betingelser. Jeg siger ikke at Ukraine bør forsømme sin gæld eller have taget det russiske lån som alternativ til IMF. Jeg siger bare at om et par år vil mange ukrainere – sandsynligvis størstedelen, og ikke kun i øst – ønske at de havde havde sagt ja til den russiske variant uden de her meget voldsomme krav.

Ifølge Weisbrot går de nye magthavere i Kijev med på IMFs barske vilkår, fordi de håber på EU-medlemskab.

- Porosjenko underskrev EU-aftalen fordi hans regering vil have at Ukraine skal blive en del af Vesten, men Vesten tager en meget høj pris for det, siger han.

Weisbrot er ikke afvisende for at dele af IMF's tiltag er positive og at nogle ændringer i økonomien sandsynligvis er fornuftige:

- Enkelte dele af programmet kan i princippet tænkes at have positiv effekt, men det betyder ikke rigtig noget, hvis de først ødelægger økonomien på samme måde som de ødelagde den i Grækenland, Spanien og Portugal. Det er for brutalt. Resultatet bliver massearbejdsløshed, der varer i årevis. For mig er det det værste. Arbejde er det vigtigste for de fleste mennesker. Og ukrainerne har ikke engang muligheden for at rejse til rigere lande i Vesteuropa og finde beskæftigelse, for de er ikke med i EU – ikke at der er mange jobs der, men i det mindste er der nogle. Så det ser slemt ud. Jeg tror, at den nye regering hurtig bliver upopulær.

Med det in mente, hvorfor tror du dens medlemmer alligevel accepterer IMF-planen?

- Det er muligt, at de ikke er klar over, hvor slemt det bliver, siger Weisbrot.

Amerikanske interesser

Det er ikke kun EU, der har betydelige interesse i at implementere IMF's politik i Ukraine. En anden vigtigt aktør er USA.

- Den amerikanske regering er involveret i det økonomiske program i betydelig grad. Den har allerede brugt millioner af dollars på at få den regering i Kijev, som den ønsker. Det vil sige en ukrainsk regering, der handler i overenstemmelse med USA's interesser. Der er en stærk indflydelse fra forskellige dele af det amerikanske udenrigspolitiske establishment. De ser Ukraine som en stor pris og de er indstillede på at få den, siger Weisbrot, og uddyber:

- Både i det amerikanske Finansministerium, der er den vigtigste aktør i den Internationale Valutafond, og i Fonden selv, er der ansatte med forbehold. De frygter at spareprogrammet i Ukraine kan komme ud af kontrol og dermed skade deres politiske målsætning, som er at få landet fast forankret som en del af Vesten og for nogle af dem NATO-optagelse. Så det bliver interessant at se, hvor langt de vil skubbe Ukraine ud i denne forlængede recession.

Gennem sit arbejde har Weisbrot opnået betydelig indsigt i IMF's mekanismer. Han forklarer:

- Sagen er den, at det meste af det, der ligger til grund for denne form for økonomisk politik er ideologisk drevet. Den forskning jeg har foretaget viser, at IMF har politisk slagside. I de lande hvor IMF opererer, anviser organisationen offentlige nedskæringer, besparelser på sygehusvæsen, ringere mulighed for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse osv. Dokumentationen er overvældende. Det mønster gentager sig nu i Ukraine. Det afgørende er, at IMFs direktører ser en krise som en sjælden mulighed for at gennemføre ændringer, som de ved er upopulære og som folk i de fleste tilfælde aldrig vil stemme for. Eksemplerne fra Sydeuropa og andre steder taler deres tydelige sprog. Ukraine er et mere ekstremt tilfælde, fordi landet er meget svagere og har et helt andet udgangspunkt, siger han.

Selv den liberale avis Jyllands-Posten med en politisk grundholdning ikke langt fra den Weisbrot beskriver har tidligere beskrevet IMF-planen på følgende måde:

- Et økonomisk reformprogram af mindst samme smertelige dimensioner, som det Grækenland er på vej igennem.

Udover sammenligningen med Grækenland indordner Weisbrot Ukraine i IMFs lange tradition for at diktere økonomisk politik i den tredje verden. Men med forbehold:

- I en lang række udviklingslande har IMF virkelig truffet beslutninger og i de tilfælde har det amerikanske Finansministerium haft den helt afgørende indflydelse. Med Ukraine er det ikke retvisende udelukkende at bebrejde IMF og Washington, fordi EU's ledere også har meget at skulle have sagt, siger han.

Radikale tiltag

Ifølge AFP ser Gontareva netop den nuværende økonomiske krise i landet – som hærger samtidig med krigen i øst – ”som en sjælden chance for at gennemføre radikale, men dybt upopulære økonomiske tiltag, som tidligere regeringer har afvist”.

Præcis denne situation – hvor en upopulær økonomisk politik indføres efter vestligt pres, når et lands befolkning er i en tilstand af chok på grund af voldsomme begivenheder og derfor ikke modstandsdygtig – har den amerikanske journalist Naomi Klein beskrevet i bogen Chokdoktrinen fra 2007. Hun nævner eksempler fra Chile i 1973 til Rusland i 1993, fra valutakrisen i Asien i 1997 til Irak-krigen fra 2003.

- Ukraine passer ind i det mønster, som Naomi Klein beskriver. Chokdoktrinen gælder her. I høj grad, siger Weisbrot.

Ukraines udenrigsminister Arsenij Jatsenjuk har ifølge Reuters bedt IMF om medregne udgifter til nedkæmpelsen af rebellerne i Lugansk og Donetsk i de fremtidige budgetter.

18. jul. 2014 - 10:48   29. jul. 2014 - 09:52

Ukraine

af Jens Malling, journalist