20 May 2018  

KBH: Let skyet, 19 °C

Hamas er fjernet fra terrorliste

EU-domstol annullerer beslutning

Hamas er fjernet fra terrorliste

Hamas er blevet fjernet fra EU's terrorliste efter en dom ved Retten i Første Instans, som er den næstøverste domstol i EU. Domstolen understregede, at der er tale om en teknikalitet og ikke en nyvurdering af Hamas.

Den 12. december blev Hamas' 27 års jubilæum fejret med militærparader og optog i Gaza.
FOTO: Mahmud Hams/AFP/Scanpix
1 af 1

En EU-domstol, den såkaldte Retten i Første Instans, har afvist en beslutning, om at Hamas fortsat skal stå på EU's terrorliste.

Alle beslutninger siden 2001, som har indført restriktive foranstaltninger, inklusive overfor den væbnede gren, er blevet annulleret.
Liliane Glock, advokat

Listen opdateres regelmæssigt, og ifølge domstolen var beslutningen ikke truffet på baggrund af en undersøgelse af Hamas' handlinger, men ud fra oplysninger fra medierne og internettet, skriver britiske BBC.

Domstolen understregede imidlertid, at dommen ikke er udtryk for en revurdering af Hamas. De sanktioner, som er en konsekvens af at stå på EU's terrorliste, vil fortsat være i kraft de næste tre måneder.

Hamas' væbnede gren al-Qassam Brigaden har været på terrorlisten, siden den blev oprettet i 2001, den politiske gren siden 2003. Organisationens advokat Liliane Glock er tilfreds med den seneste dom.

– Alle beslutninger siden 2001, som har indført restriktive foranstaltninger, inklusive overfor den væbnede gren, er blevet annulleret. Jeg mener, at denne dom viser hele verden, at Hamas eksisterer og er lovlig, udtaler hun.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har fordømt domstolens beslutning.

17. dec. 2014 - 18:00   18. dec. 2014 - 13:45

Gaza

rrj@arbejderen.dk