20 Sep 2017  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

Højspændt spil i Syrien

Rusland og USA optrapper konflikt

Højspændt spil i Syrien

Rusland har øget sit engagement i Middelhavsområdet, især Syrien. Det har medvirket til at øge USA's militære og politiske krise, svækket dets troværdighed. Rusland spiller sine kort for indflydelse bedre i en "stedfortræderkrig" med høj risiko for direkte konfrontation.

Phoenix Express maj 2016. Én af tre flådeøvelser ledt af U.S. Africa Command i Middelhavet med deltagelse af NATO-partnere. Rusland har nu ét år senere afholdt lignende manøvrer med overflade- og amfibiefartøjer i regionen.
FOTO: US Africa Command
1 af 1

Medio maj afholdt Ruslands Sortehavsflåde en "taktisk øvelse"med amfibiefartøjer i Middelhavet. Øvelsen kunne ses som et modsvar til store forudgående NATO-øvelser i samme område for at øve indgreb- og landgang 'mod menneskesmuglere og IS-terrorister'.

Efter USA's nedskydning af et fly fra det syriske luftvåben 18. juni afbrød Rusland, midlertidigt, denne hotline.

Øvelsen er et tegn på Ruslands øgede engagement i Mellemøsten, som for alvor kom til udtryk i 2015, da landet greb ind i Syrienkonflikten ved at sende militært udstyr og cirka 4000 tropper dertil. Fra Sortehavsflåden i Middelhavet sendtes missiler mod IS- og al-Nusra-stillinger. Flåden benyttede Tartus-havnen og fly stationeredes i Hmeimim-luftbasen i Latakia.

Aktiviterne kan også ses som modsvar på USA's direkte intervenering – først med flybombninger i 2014. Og i november 2015 sendte daværende præsident Obama, officielt, de første landtropper til Syrien for at "rådgive og assistere de rebeller, der kæmper mod IS". Inden sin afgang øgede Obama antallet til cirka 500.

Sender flere soldater

I marts i år indsatte Donald Trump så endnu 400 soldater i Manbij for at "afskrække" og "skabe tryghed". Byen angives at være kontrolleret af Syriens Demokratiske Styrker, en alliance af syrere og kurdere. Hermed er der mindst 1000 USA-soldater i Syrien.

Rusland har flere gange protesteret mod USA's engagement, senest den 20. juni, hvor præsident Putins særlige udsending for Mellemøsten Mikhail Bogdanov kommenterede USA's militære tilstedeværelse i det sydlige Syrien:

"Den er fuldstændig illegal. Der er hverken en resolution fra FN's Sikkerhedsrtåd eller en anmodning fra Syriens legitime myndigheder. Det er et princip for international lov". "Vi er dér efter anmodning fra de lovlige myndigheder".

Rusland har sammen med Tyrkiet og Iran iværksat en 'fredsplan' for Syrien.

Brud på hotlinen

Russiske fly var sammen med Syriens regeringshær afgørende for, at storbyen Aleppo i december 2016 blev fri for terrorister fra IS, al-Nusra og andre grupper. De blev tilbudt frit lejde til at forlade byen.  Flere tusinde af dem og deres familier blev i busser transporteret ud af den østlige bydel og til to byer i Idbib-provisen

En USA-ledet koalition med dansk deltagelse indledte i 2014 bombninger i Syrien. Og selv om Rusland i 2012, efter de begyndende uroligheder i Syrien, havde nedlagt veto mod internationalt militærindgreb i landet, indgik Rusland og USA et modus vivendi gennem en Deconfliction Channel. Altså en hotline til at hindre konfliktsammenstød. Efter USA's nedskydning af et fly fra det syriske luftvåben 18. juni i år afbrød Rusland, midlertidigt, denne hotline.

Det samme skete, da USA's flåde i Middelhavet på præsident Trumps ordre den 7. april i år sendte 59 tomahawkmissiler mod den syriske regerings flybase i Al Shayrat.

Giftgas

Påskuddet var et angiveligt giftgasangreb i byen Khan Sheikoun i Idbib-regionen, hvor syriske fly ifølge Trump brugte "forbudte kemiske våben". Syriens udenrigsminister Walid al-Moualem sagde, at hans regering ikke kunne drømme om bruge kemiske våben mod "sit eget folk". 

Ifølge Rusland havde syriske fly ramt et giftgaslager opbygget af terrorgrupper imod Bashar al-Assad-styret. Mens statsminister Lars Løkke roste Trump for missilangrebet i Al Shayrat, undrede selv nogle pro-vestlige journalister sig over, hvilken nytte Syriens regering skulle have af et giftgasangreb.

Ruslands præsident Vladimir Putin kaldte USA's reaktion "en overtrædelse af international lov" og sendte en endnu en fregat til Syriens kyst, hvor skønsmæssigt seks flådefartøjer lå.

I 2013-14 havde Assad-styret ellers indvilget i at aflevere sine kemiske våben. Danske fragtskibe deltog i Operation RECSYR, hvor disse våben blev udskibet. Russiske flådefartøjer eskorterede fragtskibene.

USA modsatte sig efter begivenhederne i april i år hårdnakket at deltage i en FN-efterforskning af, hvad der var sket på de to åsteder: Khan Sheikoun og Al Shayrat. Men den 26. juni meddelte Det Hvide Hus atter, uden kildeangivelse, at man havde "identificeret potentielle forberedelser" til et nyt syrisk kemisk angreb, og at USA i givet fald ville slå hårdt til mod Assad-styret

Omtrent samtidig med giftgas-konflikten i april 2017 trak Rusland en stor del af sine landtropper ud af Syrien, så der i dag er 2000, måske færre, tilbage

Øget spænding 

I februar 2016 udsendte Putin et dekret: "Om strategien for national sikkerhed i Den Russiske Føderation". Modsat den seneste forudgående rapport stod USA på listen over nationale trusler.

Det skyldes ikke blot NATO's udvidelse og militære opmarch mod øst eller Ukraine-konflikten, men også, at Ruslands iværksættelse "af en selvstændig politik både internationalt og nationalt har forårsaget et modspil fra USA og dets allierede, som stræber efter at bevare deres dominans på den internationale scene. Dette vil sandsynligvis føre til politisk, økonomisk og militært pres".

Selv har Rusland, foruden luftbasen i Latakia og flådebasen i Tartus også indgået aftale med Assad-styret om oliekoncessioner i Middelhavet ud for Syriens kyst. Den russiske flåde har desuden adgang til havnen i det spanske protektorat Ceuta efter aftale med Madrid-regeringen og til havne på Cypern, hvis finanssektor er stærkt afhængig af russiske investeringer.

05. jul. 2017 - 08:39   05. jul. 2017 - 08:40

Mellemøsten

al@arbejderen.dk
Syrien-konflikt

2012: Der rapporteres om uroligheder i Syrien. Rusland nedlægger veto i FN mod militær intervention.

2014: USA og dets allierede starter flybombardementer i Syrien.

2015: Rusland og USA sender regulære tropper ind i landet. Rusland efter anmodning fra Assad-styret. Rusland protesterer mod USA´s skridt.

2016-17: USA og Rusland opretter hotline for at undgå konfliktsammenstød i deres respektive flyangreb. Rusland kalder flere USA-angreb på Assad-styrker og fly for "brud på international lov". Præsident Trump truer med nye angreb.