18 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, 0 °C

Britisk u-landshjælp gik til syriske ekstremister

Penge til hellige krigere

Britisk u-landshjælp gik til syriske ekstremister

Den britiske regering suspenderer støtten til Free Syrian Police efter anklager om svindel og tæt kontakt til religiøse sharia-domtole.

Storbritannien stopper støtte til projekt i Syrien.
FOTO: (Kokab/L-BBE © (CC BY 3.0)
1 af 1

Den britiske stats nødhjælpsorganisation har lukket for penge til et projekt i Syrien, efter at tv-stationen BBC har afsløret, at dele af de britiske skatteyderes penge er blevet kanaliseret videre til voldelige syriske ekstremister.

Syrisk politi i oppositionens områder støttede ekstremister

Projektet hedder Free Syrian Police (FSP) og består af angivelig hundreder af syriske politibetjente i områder, som den væbnede opposition kontrollerer. Det vil især sige i det nordvestlige Syrien – Aleppo- og Idlib-regionerne samt Deraa-provinsen mod syd.

Det er områder, den syriske regering endnu ikke har befriet.

BBC's program Panorama kan afsløre, at politibetjente fra FSP samarbejder med sharia-domstole, der gennemfører summariske henrettelser. Blandt andet blev to kvinder tilkendt dødstraf. Politifolkene fra FDP afspærrede herefter området før henrettelserne, der foregik ved stening, rapoorterer BBC.

Desuden er FSP-ansatte blevet tvunget til at overføre midler til en ekstremistisk gruppe, der kontrollerer et område i Idlib.

BBC erfarer også, at politifolk blev håndplukket af en jihad-gruppe og optaget i militsen. Endelig er døde og fiktive mennesker sat på FSP's lønningsliste, så de udenlandske donorer fortsatte med at betale for meget, hævder BBC.

FSP blev oprettet efter den væbnede opstand i Syrien for at bringe lov og orden til områderne.

Det er den globale nødhjælpsorganisation Adam Smith International (ASI), der konkret har kørt FSP-projektet siden oktober 2014. De afviser BBC's påstande. Men nu må de undvære den britiske stats penge. 

ASI har europæisk hovedkontor i London.

Udenrigsminister Boris Johnson fra den britiske regering tildelte senest FSP og andre projekter i Syrien ekstra fire millioner pund i april.

04. dec. 2017 - 11:53   05. dec. 2017 - 11:00

Storbritannien

ah@arbejderen.dk