Kommentar
Torsdag den 10. juni vedtog medlemmerne af EU-parlamentet en resolution, som kritiserer Cuba for demokratiske mangler og brud på menneskerettighederne.
Kort efter afstemningen i EU-parlamentet udsendte Kommissionen for Internationale Relationer under Cubas Nationalforsamling en vred protest:
”Endnu engang har EU-parlamentet spillet den sørgelige rolle som gidsel for en lille gruppe højreekstreme parlamentsmedlemmer, som er besat af ønsket om at ødelægge den cubanske revolution, og hvis nære forbindelser til organisationer i Miami, som er finansieret af USA’s regering, er velkendt”.
Ja, på Cuba brydes menneskerettighederne – men det er på USA’s Guantánamo-base. Det er man tilsyneladende ligeglade med.
Manu Piñeda, spansk medlem af EU-parlamentet
Afstemningen kom oven på en Cuba-debat i parlamentets plenarforsamling onsdag den 8. juni. De tre liberale og højreorienterede grupper EEP (Det Europæiske Folkeparti), gruppen Forny Europa og gruppen af Konservative og Reformister (ECR) krævede en debat om menneskerettighederne i Cuba samt vedtagelse af en resolution med en lang række krav til Cuba om indførelse af flerpartivalg og løsladelse af personer, som er fængslet, samt kritik af den grundlov, som cubanerne vedtog med over 80 procent af vælgernes stemmer for godt et år siden.
Resolutionen med kritik af Cuba blev vedtaget:
- 386 medlemmer af EU-parlamentet stemte for
- 236 stemte imod
- 59 undlod at stemme
De 14 danske MEP’er stemte forskelligt:
8 stemte for. Det er: Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidell, Morten Løkkegaard og Søren Gade alle fra Venstre. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Pernille Weiss fra De Konservative. Og de to Radikale Morten Helveg Peteren og Karen Melchior.
Imod stemte 3; nemlig Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og de to SF’ere Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen.
De 3 danske socialdemokrater Christel Schaldemose, Marianne Vind og Niels Fuglsang undlod at stemme.
De fleste danske MEP’er fulgte flertallet i deres gruppe i EU-parlamentet. Det gælder dog ikke Socialdemokraterne, hvor de 3 danskere skilte sig ud, idet 120 fra gruppen stemte imod resolutionen, mens 13 stemte for og 11 undlod at stemme.
Det Radikale Venstres medlem af EU-parlamentet Karen Melchior figurerer som medforslagsstiller.
Medlemmer af EU-parlamentets gruppe for ‘Venskab og Solidaritet med det cubanske folk’ advarer om, at hensigten med højrepartiernes initiativ er at få suspenderet den gældende aftale mellem EU og Cuba om politisk dialog og samarbejde.
De tre grupper råder tilsammen over 346 af de 705 pladser i EU-parlamentet. Fra Danmark er De Konservative, Venstre og Radikale Venstre med i henholdsvis EEP og Forny Europa.
EU’s udenrigspolitiske chef Joseph Borrell forsvarede under debatten de aftaler, som EU har med Cuba, og påpegede blandt andet, at Cubas aktuelle problemer til en vis grad skyldes USA’s blokade mod Cuba, som blev strammet under USA’s tidligere præsident Donald Trump – stramninger som trods præsidentskiftet i Det Hvide Hus stadig er i kraft.
Borrell tilføjede, at der ikke er behov for at vedtage en resolution om menneskerettighedssituationen i Cuba, idet spørgsmålet om menneskerettigheder og demokrati allerede er del af den igangværende politiske dialog mellem EU og Cuba.
Socialdemokraternes alternativ
Den socialdemokratiske gruppe fremlagde under debatten en alternativ resolution, som på mange områder har samme afsæt som højregruppernes resolution, men som ønsker at fastholde EU’s igangværende dialog med Cuba, og som udtrykkelig opfordrer USA til at ophæve blokaden og fjerne Cuba fra listen over stater, der – ifølge Washington – støtter international terrorisme.
Ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina var det først og fremmest medlemmer af EU-parlamentets gruppe for ‘Venskab og Solidaritet med det cubanske folk’, der tog til orde imod beslutningsforslaget fra EEP, Forny Europa og ECR.
I en erklæring beklager gruppens medlemmer, at dette punkt om Cuba og menneskerettigheder overhovedet er på dagsordenen ved EU-parlamentets samling. Ifølge erklæringen vil det blot udløse en ”ufrugtbar debat om menneskerettigheder alene med det formål at torpedere aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba”.
Gruppen talsmand, spanske Manu Pineda, påpegede, at man i stedet burde have diskuteret nødvendigheden af at få ”ophævet USA’s ulovlige økonomiske, finansielle og handelsmæssige embargo mod Cuba og de negative konsekvenser den har for menneskerettighederne i Cuba”, skriver nyhedsmedier som El Pais og Sputnik.
– Lad mig komme med en indrømmelse: Ja, på Cuba brydes menneskerettighederne – men det er på USA’s Guantánamo-base. Det er man tilsynelandende ligeglade med – ligesom man er ligeglade med Israels brud på palæstinensernes rettigheder, med brud på menneskerettighederne i Saudi-Arabien og Yemen og Marokkos menneskerettighedsbrud i Sahara, lød det blandt andet fra Manu Pineda.
På gaden mod blokaden
Mens højrekræfter i EU-parlamentet er tavse om USA’s blokade, og mens de angriber Cubas regering, forfatningen og landets ret til selvbestemmelse, er der samtidig fuld gang i aktiviteter til støtte for Cuba – primært med fokus på kravet om ophævelse af USA’s blokade.
Over 100 organisationer i 27 lande i Europa deltager i den fælles #UNBLOCK CUBA-kampagne.
De seneste måneder har der weekend efter weekend været demonstrationer, gadeaktioner, cykel- og trailerkaravaner i snesevis af byer og talrige andre aktioner.
Der har også været mange kampagneaktiviteter i Danmark, hvor Dansk-Cubansk Forening, KPiD, Kommunistisk Parti og Arbejderen er med i #UNBLOCK CUBA-kampagnen.
Den europæiske kampagne har for to uger siden henvendt sig til hele EU-systemet – herunder til Rådet, Kommissionen og alle grupperne i EU-parlamentet med en appel om at forsvare og bevare EU’s aftale med Cuba om dialog og samarbejde samt en opfordring til at lægge pres på USA for at få blokaden ophævet:
”Vi ønsker at gøre opmærksom på den store skade, som blokaden har påført det cubanske folk. Målt på økonomi beløber skaderne sig til over 144 milliarder dollars over de seneste årtier”, lyder det i henvendelsen, som tilføjer, at blokaden også rammer i Europa:
”USA’s sanktioner, som påtvinges tredjelande som følge af sanktionernes ‘ekstraterritoriale effekter’, skader også alvorligt europæiske investorers og forretningsfolks interesser i Cuba”, påpeges det.
Alene i Spanien er over 100 grupper og organisationer samlet i paraplyorganisationen ‘Den Statslige Bevægelse for Solidaritet med Cuba’ (MESC). Netværket driver tv-stationen og netmediet Cubainformacion.tv.
Samtidig med at EU-parlamentet diskuterede beslutningsforslaget fra de tre højregrupper, kaldte MESC alle sine medlemsgrupper til at gå på gaden mod blokaden fra nu af til og med den 23. juni, hvor FN’s Generalforsamling skal diskutere blokaden mod Cuba og stemme om en resolution, der kræver blokaden ophævet.
Blokaden for 29. gang i FN’s Generalforsamling
Det er 29. gang, blokaden diskuteres i FN, og 28. gang den kommer til afstemning.
Hvert år er resolutionen mod blokaden blevet vedtaget med overvældende flertal. Ved den seneste afstemning den 7. november 2019 stemte 187 for Cubas resolution, tre lande stemte imod (USA, Israel og Brasilien) mens to lande undlod at stemme, nemlig Colombia og Ukraine.
”Hvis de (medlemmerne af EU-parlamentet, red.) faktisk er interesserede i, at menneskerettighederne kan opfyldes i Cuba, så bør de aktivere alle mekanismer og udfolde al deres indflydelse for af få stoppet blokaden, som den cubanske befolkning lider under med alle de 242 stramninger, som er gennemført de seneste fire år”, skriver MESC på Cubainformacion.tv.
I Danmark har Dansk-Cubansk Forening fra sin generalforsmling lørdag den 5. juni opfordret til at gøre torsdag den 17. juni til national kampagnedag mod USA’s blokade og solidaritet med Cuba.
Man kan bestille kampagnepakker (plakater, klistermærker og flyers) med en mail til post@cubavenner.dk.
Dansk-Cubansk Forening har henvendt sig til de 14 danske medlemmer af EU-parlamentet forud for debatten om Cuba og menneskerettigheder. I henvendelsen lyder det blandt andet:
”Ingen lande i verden er naturligvis perfekte, ej heller Cuba, men der er absolut intet belæg for at rejse en særlig kritik af Cuba. Tværtimod mener vi, at landet under de givne økonomiske omstændigheder og i lyset af USA’s ekstreme fjendtlighed bør respekteres for en lang række indsatser til sikring af menneskers fundamentale rettigheder – ikke mindst på sundhedsområdet – både hjemme i Cuba og ude i verden.
Cuba bør af EU mødes med en fremadrettet og konstruktiv politik samt modstand mod USA’s politik over for Cuba, idet det er et faktum, at det er USA’s blokade og endeløse forsøg på at nære et ”regimeskifte” i Cuba, som er ondets rod, når vi taler om den politiske og økonomiske situation i Cuba.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
