Østeuropæerne er aldrig syge, men derimod glade og tjenstvillige. De er her for at tjene penge, og de vil hellere end gerne arbejde mange timer hver uge. De møder hver dag og skal ikke til 80 års fødselsdag, konfirmationer og den slags ting.
Gerner Wolff-Sneedorff, godsejer og formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, om at hver tredje ansatte i branchen er fra Østeuropa. Århus Stiftstidende, 26. januar.
Danskerne kan ikke tage de her job – for de bliver ikke tilbudt dem. Det handler om, at østeuropæerne er villige til at arbejde til en langt lavere løn end danskerne – helt ned til 50-60 kroner i timen. Det kan en dansker ikke overleve på, når han også skal betale skat.
Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F, om at hver tredje ansatte i branchen er fra Østeuropa. Århus Stiftstidende, 26. januar.