19 Jun 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Analysefejl sår alvorlig tvivl om vandmiljø

Bombe under landbrugspakken

Analysefejl sår alvorlig tvivl om vandmiljø

Forkert analysemetode har ført til den fejlopfattelse, at udledningen af kvælstof og fosfor var faldet og at Danmarks vandmiljø fik det bedre. Nye tal viser behov for nye indgreb.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet vurderer, at der årligt er blevet udledt 4000 ton mere kvælstof, end beregnet.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Brug af ny analysemetode har i næsten ti år tegnet et billede af danske farvande i fremgang. To nye undersøgelser viser, at det billede er forkert og forskere har svært ved at overskue følgerne.

Vi er uforvarende kommet til at rapportere et skønmaleri.
Jacob Carstensen, professor

Professor Jacob Carstensen er førsteforfatter på en rapport fra Aarhus Universitet, som fortæller om regnefejlen. Han fortæller til fagbladet Ingeinøren, at den analysemetode, som private laboratorier har benyttet i målinger for Miljøstyrelsen i hvert fald siden 2010, konsekvent måler indholdet af både fosfor og kvælstof for lavt.

Indholdet af kvælstof, som er mest afgørende for miljøet i saltvand, blev i 2017 gennemsnitligt undervurderet med 13 pct. Der er ikke præcise estimater på afvigelsen siden 2010, men de må forventes at være i samme størrelsesorden, vurderer Jacob Carstensen. 

– Vi er uforvarende kommet til at rapportere et skønmaleri. 13 procent er voldsomt. Det ændrer helt klart den udvikling, vi troede, vi så. Men der er formentlig slet ikke sket nogen forbedring af vand­miljøet de seneste ti år, siger Jacob Carstensen til Ingeinøren.

4000 ton kvælstof mere end beregnet

Professor Stiig Markager fra Aarhus universitet vurderer kvaliteten af vandmiljøet, målt via mængden af alger, vandets sigtbarhed og udbredelsen af ålegræs. Disse estimater er ikke forbedret i dette årti, men det blev formodet, at nedgangen i kvælstofkoncentrationen, som data fejlagtigt viste, over tid ville vise sig. Den antagelse skal nu revurderes, siger han til Ingeinøren.

– Noget af den forbedring, vi troede var sket i vandmiljøet, har ikke fundet sted. Det passer med, at kvælstoftilførslen ikke har været faldende, men mere stigende, end vi troede. Vores vandmiljø er i hvert fald ikke forbedret i dette årti, siger han.

Professor Jørgen E. Olesen, ligeledes fra Aarhus Universitet, fortæller at udledningen af kvælstof på land, som skyldes landbrugets gødning, i gennemsnit er målt 7 procent for lavt, som følge af regnefejlen. Han vurderer, at der årligt er blevet udledt 4000 ton mere kvælstof, end beregnet.

– At reducere med 4000 ton kvælstof er ikke noget, vi bare lige gør. Det kan ikke lade sig gøre ved alene at regulere mængden af gødning. Der skal tages landbrugsjord ud af drift, siger han til Ingeinøren.

Ingen politikers skyld

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen afviser at kommentere de nye resultater, før Folketingets miljøudvalg har fået en såkaldt teknisk gennemgang, hvilket skal ske midt i måneden. Han udtaler til Ingeniøren, at han først efter denne vil vurdere, "om der er behov for yderligere analyser".

Enhedslisten miljøordfører Mette Gjerding fortæller til Arbejderen, at hun er rystet over de nye oplysninger.

– Vi troede jo at kvælstofudledningen var faldet og at udviklingen langsomt gik i den rigtige retning, netop med Landbrugspakken. Nu kan vi i stedet for frygte iltsvind, fiskedød og forurening af drikkevandet. 

Mette Gjerding ser frem til mødet i miljøudvalget i midten af måneden, hvor hun forventer at Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen vil forklare hvordan fejlen kunne opstå og undgå at blive opdaget i så mange år. Hun tilføjer:

– Jeg forventer også at blive informeret om, hvilke initiativer der bliver taget, så en så graverende fejl aldrig kan ske igen.

Hun understreger at fejlen ikke er nogen politikers skyld og ser frem til ministerens orientering om, hvilke miljøtiltag han vil implimentere.

08. mar. 2018 - 08:52   08. mar. 2018 - 12:33

vandmiljø

bs@arbejderen.dk
Private bag fejlmålinger

Opgaven med at måle vandmiljøet blev privatiseret efter nedlæggelsen af landets amter. Det var i 2010 virksomheden Eurofins, som fik opgaven. Virksomheden anvendte en anden målemetode, end man tidligere have benyttet, men undlod at give denne oplysning til dem, som skulle bruge resultaterne.

I 2016 fik virksomheden Als opgaven, og deres nye prøver viste en ikke forudset forbedring af vandmiljøet. Man granskede derfor målemetoden, og fandt ud af, at den var anderledes, end antaget, og målte for lavt indhold af kvælstof og fosfor. Kort efter blev det opdaget, at Eurofins havde brugt samme metode, som Als, og at Staten og Universiteterne havde arbejdet med forkerte tal siden 2010.

kilde: Ingeinøren