19 Jun 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Jethro Tull, fløjtende råraffineret

50-års Jubilæums Tour

Jethro Tull, fløjtende råraffineret

Med ikonet Ian Anderson i spidsen leverede Jethro Tull en jubilæumskoncert i Docken i København, hvor han og bandet gav publikum råt for usødet. Krydret med sødt.

Ian Anderson i midten med sit band Jethro Tull.
FOTO: Travis Latam
1 af 1

50 år på bagen. Festen skulle være sluttet for længe siden, for bandet blev stiftet i 1967. Éns forventninger er afdæmpede. 

Klipperytmisk, tematisk og historisk dokumenterende fungerede bagtæppet som en medspiller til livebandet på scenen.

Men så er der jo lige det, at stifteren og excentrikeren Ian Anderson godt nok ikke står på ét ben med sin tværfløjte og lange røde hår og samler publikum som rottefængeren fra Luton, men han fyldte alligevel Docken i Nordhavnen med mestendels gråt guld. Selv om håret var forsvundet, var det ekvilibristiske fløjtespil intakt - og energien ligeså.

At parre tværfløjte med tung rock med anslag af keltisk folk, heavy metal og klassisk symfonisk rock er lidt af et kunststykke, som er helt unikt for Jethro Tull. Og når det fungerer 50 år efter, er det også fordi Il Maestro i jubilæumsåret har samlet en del yngre kræfter - med bassisten Martin Barre som eneste undtagelse. Alle fremragende.

Forrygende at et så sensitivt instrument som tværfløjte kan håndteres så på én gang forfinet, rent og varieret i en i mange sekvenser særdeles rå sammenhæng med heftig backing: En undertiden drivende og hvinende singleguitar med hurtig fingersætning, en keyboardspiller med mange lydbilleder, cembalo inklusive, og så en trommeslager med vægt på bastrommer - og en enkelt solo med funky brug af kobjælder - gerne mere af det!

Bagtæppet som medspiller

Andersons stemme er ikke, hvad den har været. Men her fik han hjælp fra bagtæppets videoscreen. På højdepunkter som Aqualung sang han duet med et yngre alter ego, forfulgt af den forhutlede titelperson i sangen på scenens bagvæg, og i den heftige landlige Heavy Horses lagde en yngre, bondepige-klædt kvinde, som måske var en affarvet Anna Phoebe, for hun spillede også en sekvens på violin, bagtæppe-korstemme til Anderson & Co.

I det hele taget var jubilæumskoncerten gennem-"koreograferet". Både klipperytmisk, tematisk og historisk dokumenterende fungerede bagtæppet som en medspiller til livebandet på scenen. I brudstykker, men også i et helt nummer som A New Day Yesterday, sang og fløjtede Anderson synkront på scenen med sig selv i de måske 30-40 år gamle video-koncertoptagelser. Utroligt i betragtning af mange af numrenes kompleksitet og temposkift.

Som en del af det medrevne publikum kiggede man lige så meget på bagtæppet som på spillerne på scenen. Det var med hilsener fra både gamle gruppemedlemmer som Tommy Lommy som Joe Bonamassa og kolleger i heavy-bands som Black Sabbath, Iron Maiden og Def Leppard. Måske lige lovlig meget Anderson-selfpromotion, men hvad...

Dockens rammer var også rå, men lyden god i den gamle betonhal, hvor enorme sidetæpper og de 2.000-3.000 publikummer blødgjorde lyden. Et selverkendt minus var et totalt rod i garderoben og deraf følgende langvarig prop i udgangsslusen.

05. mar. 2018 - 18:05   05. mar. 2018 - 18:10

Koncert

Arne Lennartz
Anmelder
5

Jethro Tull, 50-års jubilæumsturné, Docken i København.
Set fredag den 2. marts.

Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 København Ø: docken.dk

Annonce