19 Jun 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 18 °C

Våbenindustri fejrer forsvarsforlig med trommer og romkugler

Stort fremmøde til årsmøde

Våbenindustri fejrer forsvarsforlig med trommer og romkugler

Den politiske aftale for det danske militær frem til år 2023 fordobler budgettet til nye indkøb. Det er gode nyheder for den dansk våbenindustri, der holdt årsmøde i sidste uge.

Dansk våbenindustri og militæret går i takt. Direktøren for våbenindustriens lobbyorganisation, Frank Bill, til årsmøde.
FOTO: Aage Christensen
Chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Flemming Lentfer lægger ikke skjul på, at han er "Open for business" overfor den danske våbenindustri.
FOTO: Aage Christensen
Viceforsvarschef Max A.L.T. Nielsen viser, hvor meget udgifterne til militæret vil stige frem mod år 2023.
FOTO: Aage Christensen
TenCate producerer blandt andet beskyttelse til kampvogne.
FOTO: Aage Christensen
Den danske radarproducent, der er i gang med at udvikle radarteknologi til NATOs missilforsvar.
FOTO: Aage Christensen
Danmarks største våbenfirma, Terma, på våbenindustriens årsmøde 2018.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen

Soldater fra den Kongelige Livgarde iført bjørneskindshuer åbnede våbenindustriens årsmøde i sidste uge med marchmusik, fløjter og trommehvirvler.

– I dag fejrer vi forsvarsforliget, lyder det fra en glad direktør for Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark (FAD), Frank Bill, der er vært for to-dages mødet, der løber af staben i Industriens Hus lige ved Rådhuspladsen i København.

I dag fejrer vi forsvarsforliget.
Frank Bill, direktør FAD 

Ved første øjekast ligner årsmødet endnu en af de messer, som afholdes hver uge i Industriens Hus. Her er masser af keyhangers, bolsjer, chokolader, lommelygter, kuglepenne, glitrede, farverige foldere, flotte stande med imødekommende, slipseklædte sælgere. Her er endda også en lille "Happy Soldier" lavet af blød gummi, så man kan sidde og klemme ham i hånden. Det skulle være godt mod stress.

Netop på grund af forsvarsforliget er der ikke bare fyldt op, men endda venteliste til dette års møde.

>> LÆS OGSÅ: Våbenfirmaer jubler over forsvarsforligets muligheder

Open for Business

Blandt hovedtalerne er chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), generalløjtnant Flemming Lentfer. Han spiller en central rolle, når dansk militær de kommende seks år skal bruge løs af sit budget, som et flertal i Folketinget med den nye forsvarsaftale netop har fordoblet.

– FMI er ansvarlig for at indkøbe og vedligeholde forsvarets materiel. Og vi er Open for Business, indleder Flemming Lentfer.

I dagens anledning har han sat et stort "Open for Business"-logo på samtlige powerpoint-slides for at gøre det klart for alle de fremmødte, at han er klar til at tale forretning.

FMI er ansvarlig for at indkøbe og vedligeholde forsvarets materiel. Og vi er Open for Business.
Flemming Lentfer, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

– Med forsvarsforliget er det besluttet, at 20 procent af forsvarsbudgettet fremover skal gå til indkøb af nyt materiel. Det er en fordobling i forhold til i dag. Det betyder flere kontrakter og mere samarbejde med jer, forsikrer chefen for den militære indkøbsstyrelse.

>> LÆS OGSÅ: Våbenindustri bruger krigsskib til udstilling

Industri booster

Den danske våbenindustri er inde i en rivende udvikling.

I 2003 var 25 danske virksomheder med en samlet omsætning på 1,5 milliard kroner medlemmer af FAD. I dag er den danske våbenlobby vokset til 91 medlemsvirksomheder med en samlet omsætning på cirka tre milliarder kroner. Og alt tyder på, at omsætningen de kommende år vil nå nye højder. Hver gang et udenlandsk våbenfirma leverer ordrer til Danmark, forpligter det sig til at bruge danske firmaer som underleverandører.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens oversigt over, hvor mange penge dansk våbenindustri har til gode i modkøbsprojekter i udlandet.

Manden i spidsen for våbenfirmaernes lobbyorganisation, Frank Bill, har været direktør i næsten otte år. Og han synes, der er sket meget i den periode

– Der har været to bølger: Først det danske engagement i Irak og Afghanistan. Det har ført til, at alle mennesker kender soldater, der har været ude på en international mission. Danskerne fik militæret ind på kroppen og ind i familierne, forklarer Frank Bill til Arbejderen.

– Der kom en klar erkendelse og en forståelse for, at soldaterne skal have noget ordentligt grej. Det smitter af på industrien. Der kom en forståelse for, at det er fornuftigt, at vi har en forsvarsindustri i Danmark. Det er sjældent, at vi i dag bliver mødt af udtryk som "dødens købmænd".

– Den anden bølge kom efter Ukraine. Det sikkerhedspolitiske er pludselig blevet meget mere vedkommende. De baltiske lande er jo lige ved siden af Bornholm. Vi opererer altså i en helt anden virkelighed i dag. Den opmærksomhed betyder, at der er større fokus på vores forretning, lyder det fra Frank Bill.

– Vi er en brancheforening som alle andre. Vi forsøger at påvirke de politiske rammevilkår, så vores branche får de bedst mulige vilkår, og vi forsøger at hjælpe vores medlemsvirksomheder til at få adgang til andre markeder. Når forsvaret skal bruge mere materiel, så giver det nogle flere muligheder for os.

>> LÆS OGSÅ: Når krig sikrer arbejdspladser

Verdens største våbenfirmaer i København

Også nogle af verdens største våbenfirmaer har sendt repræsentanter til årsmødet i København. Og den ene dag er sat af til talere fra disse firmaer: General Dynamics, Lockheed Martin, Thales og Raytheon.

Det land, jeg besøgte mest sidste år, var Danmark. Jeg var fem gange i Danmark i 2017 for at mødes med forskellige repræsentanter for det danske forsvar.
Yves L. Pacheo, salgschef, General Atomic

Et af de store internationale firmaer, der har taget turen over Atlanten, er General Atomics, der producerer bevæbnede droner. 

– Før jeg tog afsted, kiggede jeg i min kalender. Det land, jeg besøgte mest sidste år, var Danmark. Jeg var fem gange i Danmark i 2017 for at mødes med forskellige repræsentanter for det danske forsvar, fortæller salgschef for NATO og Europa, Yves L. Pacheo, til Arbejderen.

General Atomics producerer en stor drone med et vingefang på 24 meter, der kan flyve 48 timer i træk. Den koster mellem 15 og 20 millioner dollar.

– Men den kan leases, skynder salgschefen sig at indskyde.

Dronen kan laste op til 2155 kilo – eksempelvis missiler.

– Vi leverer bare dronen. Vi blander os ikke i, hvad køberen vælger at laste på flyene, siger Yves L. Pacheo.

Udenfor Industriens Hus deler fredsbevægelsen flyers ud. Med sig har de et banner med teksten "Våbenhandel skal ikke fejres – det skal forbydes".

"Brug vores penge på velfærd og opbygning – ikke på våben", lyder budskabet fra "Tid til fred - aktiv mod krig" og Fredsvagten.

13. feb. 2018 - 07:00   13. feb. 2018 - 07:10

Reportage

ml@arbejderen.dk
Våbenindustrien i Danmark
  • FAD, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, er brancheorganisation for den industri, som producerer våben og andet materiel til militæret. Cirka 80 procent går til eksport.

  • Organisationen er voksende og har 91 medlemmer (2018-tal). Medlemsvirksomhederne har knap 4000 ansatte. Hertil kommer de job, som skabes hos underleverandører.

  • Blandt de største firmaer er: Terma, Weibel, Systematic, Falck Schmidt Defense Systems, Hydrema

  • Branchens omsætning var i 2017 på cirka tre milliarder kroner - mod 1,5 milliarder i 2006.

  • Arbejderen har løbende dækket udviklingen i den danske våbenindustri. Læs alle vores artikler her.

 

Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.