24 Feb 2018  

KBH: Spredte skyer, -2 °C

En kulturkæmper med skarp sans for menneskets frigørelse

Ved 120-året for Hans Kirks fødsel:

En kulturkæmper med skarp sans for menneskets frigørelse

Kommunisten Hans Kirks forfatterskab var båret af solidariske og indlevende skildringer af miljø og mennesker, som i romanen Fiskerne, om social kontrol og mangel på egne fri valg. I andre romaner og breve blotlægger han med bidende satire magthavere for at være de første til at tilsidesætte loven.

Forfatteren og kommunisten Hans Kirk.
1 af 1

Den 11. januar 1898 for 120 år siden kom Hans Kirk til verden i Hadsund. Han blev en af det 20. århundredes bedste og mest læste danske forfatter, journalist og kulturkæmper - i den kommunistiske presse og bevægelse.

Hele hans indsats og livsværk fortjener at blive husket på ved en lejlighed som denne, af både historiske og aktuelle grunde.

Hans første roman Fiskerne kom i 1928, for 90 år siden, og blev hans hovedværk. Den er udkommet i op mod 400.000 eksemplarer, læst i mange skoler og gymnasier op gennem efterkrigstiden og sendt i dramatiseret tv-udgave en halv snes år efter Hans Kirks død i 1962.

Hele hans indsats og livsværk fortjener at blive husket på ved en lejlighed som denne, af både historiske og aktuelle grunde.

Fiskerne

Fiskerne blev rost af både mange borgerlige og venstreorienterede anmeldere, for eksempel skrev Sven Møller Kristensen på et tidspunkt følgende sammenfattende ord:

"I 1928 udkom Fiskerne, denne indholdsrige og fuldmodne roman som allerede er blevet en klassiker. Den fortæller om en gruppe fiskerfamilier, som har forladt Vestkysten og flytter ind i landet, til en egn ved Limfjorden, og her lykkes det dem i løbet af kort tid at erobre sognet for missionen.

Fiskerne kan man for alvor kalde en "social" roman eller samfundsskildring, for det første fordi den virkelig handler om et samfund, et helt sogn med alle dets mennesker, og for det andet fordi den fortæller om en udvikling, ikke hos et enkelt menneske, men indenfor det lille samfund."

Blandt andet handler romanen om samspillet mellem hårde, ret ubarmhjertige levevilkår blandt disse fattige fiskere, og om en streng og fordømmende udgave af kristendommen, ledsaget af en stram, social kontrol med meget lidt råderum for egne frie valg med hensyn til livsform og livsfælle.

Solidaritet og indlevelse

Men ikke desto mindre handler den alligevel også samtidig om menneskelig værdighed og varme, om selvstændige og modige mønsterbrydere, og om en individuel og kollektiv menneskelig modning og udvikling.

I en tid, hvor sådanne vilkår og livsmønstre og udviklinger unuanceret betragtes og omtales som middelalderlige og totalt fremmede eller endog fjendske for vores land og folk, er det værd at huske på, at denne roman, med dens portrætterende og forstående beskrivelse af fattige fiskere i det nordvestlige Jylland, ikke er mere end knap hundrede år gammel.

Men også andre af Hans Kirks romaner nød stor udbredelse og popularitet.

Deriblandt Daglejerne og De ny tider (1936 og 1939), ligeledes med solidariske og indlevende skildringer af et miljø og dets mennesker under den radikale forandring af begge dele, da industrialiseringen kom til en anden Limfjordsegn med anlæggelsen af en cementfabrik.

Efter besættelsen 1940-45 kom Djævelens Penge og Klitgaard og Sønner, i første omgang som føljeton i "Land & Folk" og siden som roman i to bind om Wright, Thomsen og Kier (et af de store firmaer, som havde tjent styrtende på leverancer til den nazistiske besættelsesmagt, hvad "Land og Folk"s redaktør, Børge Houmann, blev idømt fængsel for at bringe artikler om).

Skrev i fangenskab

I 1948 – for 70 år siden – kom den historiske roman Slaven, der handlede om en slavetransport over Atlanten i 1600-tallet; men samtidig brugte Hans Kirk skibet og skildringen af de ombordværende som et billede på datidens samfund og magtforhold, dets klasser og mennesker.

Det kulminerer med en indiansk slaves oprør og hævdelse af menneskets værdighed, da det lykkes ham at bringe skibet til forlis og undergang med alle ombord ude på det dybe hav.

Denne roman blev i første omgang skrevet under Hans Kirks fangenskab under besættelsen sammen med flere hundrede andre kommunister i henholdsvis Horserødlejren i Nordsjælland og Vestre Fængsel i København. Men efter hans flugt 29. august 1943 og befrielsen af vort land 4. maj 1945 måtte han skrive den om, fordi det første manuskript var "bortkommet" hos myndighederne.

I Hans Scherfig’s forord til Slaven hed det derfor blandt andet: "Det er besættelsestidens vægtigste værk, skrevet med en filosofisk ro, som er mærkelig i betragtning af den skrivendes personlige situation som fange og gidsel, mens Hitler herskede i Europa."

Styrkeprøven

Den samme værdige ro blandet med bidende satire karakteriserer Hans Kirks mange klager og breve, mens han holdes indespærret. Ikke mindst til justitsministeren Eigil Thune Jacobsen samt til og om Horserødlejrens inspektør Alfred Claudius Bentzen. De er senere udgivet under titlen Breve fra Horserød (i 1967 og 1985), da det omsider var lykkedes at vriste dem ud af myndighedernes hemmeligholdte arkiver.

Carl Madsen har også i sine bøger fortalt veloplagt om både Hans Kirks breve og klager - og hans uforstyrrelige og brave optræden som talsmand for fangerne over for lejrens magtsyge inspektør. Blandt andet havde Kirk i sin pure ungdom under sit arbejde på den danske ambassade i Paris anlagt sig den vane at gå med monokel; og i Horserødlejren tog han altid monokel på under sine samtaler med Claudius Bentzen og betragtede ham køligt nedladende gennem den.

Kirks historier handler om, hvad nådesløse magthavere og følgagtige dommere, embedsmænd og tjenstvillige underordnede til enhver tid er villige til at gøre eller lukke øjnene for og at lade ske; hvis de herskende magtforhold i samfundet er i fare. Uanset grundlov, andre love, al medmenneskelighed og anstændighed.

Det skal aldrig glemmes, at forræderiet mod de indespærrede kommunister – og mange andre modstandsfolk – kostede adskillige livet og endnu flere livsvarige ar og mén på sjæl og legeme.

Endelig skal nævnes en samling bevægende og godt fortalte, novelleagtige barndomserindringer, som han udgav i 1950 under titlen Skyggebilleder, og som giver os varme og levende skildringer af liv og væremåder, som de formede sig i dele af vort land og folk for knap hundrede år siden.

Genvække interessen

Yderst læseværdige og tankevækkende er også Hans Kirks talrige artikler og essays om historiske, politiske og kulturelle emner gennem alle årene. Før krigen i de frisindede og antifascistiske tidsskrifter Kritisk Revy, Clarté, Veien frem, Plan med flere; og efter krigen først og fremmest i det kommunistiske dagblad "Land og Folk".      

En hel del af disse Hans Kirks talrige bidrag til kulturkampen og meningskampen fra 1930'erne og frem til 1960'erne er samlet i udgivelserne Det borgerlige frisinds endeligt (1969) og Litteratur og tendens (1974) samt Hug til højre og venstre (1981).

Forhåbentlig har denne begrænsede omtale vakt (eller genvakt) interessen for Hans Kirks livsværk og indsats – som også kunne have tankevækkende bud til os i dag. Hvis det samtidig kan tjene som en lille modgift mod historieløsheden og mod nutidens alt for udbredte gratis nedvurderinger af giganter i kulturkampen, litteraturen og oplysningstraditionen som: Hans Kirk, Hans Scherfig, Otto Gelsted, Martin Andersen Nexø, Martin Nielsen, Carl Madsen og Børge Houmann - så er det kun godt det samme!

11. jan. 2018 - 18:20   12. jan. 2018 - 09:13

Kultur

Af Ken Bruun og Britta Dueholm
Hans Kirk

Født i Hadsund 1898. Død i 1962 i Brådebæk ved Hørsholm.
Faderen var af fiskerfamilie og moderen fra godsejerslægt. Faderen blev senere læge med stor solidaritet for fattige familier.
Se mere om Hans Kirk og forfatterskabet på:
hans-kirk.de(dansksproget hjemmeside)