18 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 6 °C

Sådan boykotter du Israel – effektivt!

Guide til dig:

Sådan boykotter du Israel – effektivt!

Dadler, chokolade og Soda Stream - kendte mærker i din dagligvarebutik finansierer Israels forbrydelser. Læs med her, og se hvordan du undgår at sende penge til ødelæggelserne - og få nemme måder at støtte boykotsagen på.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Penge taler højere end FN, end det palæstinensiske folks råb på hjælp, endda højere end den store del af verdensopinionen, som i disse dage forgæves forsøger at råbe USA op, for at få dem til at trække deres støtte til Israels folkemord. 

Israel er selv forlængst udenfor hørevidde, og så længe det er rentabelt at lade Israel fortsætte sine ødelæggelser, vil landets støtter blive ved med at vende den høremæssigt udfordrede side af hovedet til.

Israel gemmer sig bag registreringsadresser - led altid efter produktionslandet på varens etiket.

I mange medier kan man regelmæssigt læse advarsler imod boykot af Israel; at det jo ikke er Sydafrika, at ikke alle israelere er bosættere, at man skal bevare en åben dør. Men sandheden er, at et hårdt tryk på landets økonomiske nerve vil virke, og at mange aktører bare er bange for selv at komme til at mærke trykket. Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage.

Vi hjælper dig her med at blotlægge Israels økonomiske nerve, og så er det ellers bare om at gå igang med at trykke!

Boykot Israel

Du kan starte med at boykotte de ting, der bliver produceret i Israel. Jaffa-appelsiner, Soda-Stream, Brugsens friske dadler og en række andre ting kommer direkte fra Israelsk jord til dit bord, og pengene ryger i israelske lommer og landets statskasse.

Uden de israelske producenters skattekroner er der mindre at købe våben for. Se en liste med mærker du skal undgå i faktaboksen til højre. 

Før i tiden kunne man gå ud fra, at en stregkode der startede med 729 betød, at varen var produceret i Israel. Men ændringer af reglerne om mærkning har betydet, at varens stregkode nu viser det land, varen er registreret i, og ikke hvor den er produceret. Derfor kan man finde 57, Danmarks nummer, på stregkoden under de israelske dadler i Super Brugsen. Led derfor altid efter produktionslandet på varens etiket.

Du kan gøre en vigtig indsats ved at opfordre din egen dagligvarebutik til at lade være med at indkøbe varer fra Israel - Coop-kæden er for eksempel notorisk for ikke at kunne tage stilling til et boykot, så længe der ikke foreligger et direktiv fra EU. Den reklamerer med sin ansvarsbevidsthed, selvom den uden tøven lægger israelske varer frem i butikken.

Opfordr Coop til boykot her.

Opford Coop til boykot via Samvirke her.

Opfordr Punkt 1 til at droppe SodaStream her.

Få Magasin til at droppe Ahava her.

Boykot af virksomheder virker

Det er ikke kun israelske firmaer, der bidrager til at holde bombestrømmen gående. Mange udenlandske firmaer ejer større eller mindre dele af israelske selskaber, og bidrager ikke kun med eventuelle skattekroner, men stiller også med deres blotte tilstedeværelse en støttende skulder under Israels slatne moral.

Det er præcis det store problem med boykot. Når regeringer tager en beslutning, kan vi henvende os til dem. Men når det er en virksomhed, er vores hænder bundne. Talsmand fra Israels udenrigsministerium til Times of Israel

Boykot er et frygtet våben - det vidner reaktionen på, at Danske Bank tidligere i trak sig år fra at investere i en bank på Vestbredden, om.

En talsmand fra Israels udenrigministerium måtte i den forbindelse indrømme, at når først en virksomhed er ude, er der ikke noget de kan gøre ved det.

-Det er præcis det store problem med boykot. Når regeringer tager en beslutning, kan vi henvende os til dem. Men når det er en privat virksomhed, er vores hænder bundne.

Her er nogle firmaer, som du kan gøre en indsats ved at boykotte - og gerne også fortælle, at du gør det. 

Israels største støtter

  • Nestlé - ejer mere end 50% af Israels fjerdestørste fødevareproducent Osem, og har også eksport-produktionsvirksomhed i Israel. Hjem-IS er iøvrigt ejet af Nestlé - og skulle du få lyst til at skifte Hjem-IS ud med Ben & Jerry's, så lad være, for de opererer, trods et iøvrigt godt renommé, også i Israel.
  • Danone - ejer 20% af Strauss Group, Israels næststørste fødevareproducent
  • Volvo - leverer udstyr til bosætterbulldozerne, der rydder palæstinensisk jord, og ejer 27% af virksomheden Merkavim, der transporterer palæstinensiske fanger.
  • MacDonald's - støtter United Fund, som arbejder for at bevare amerikansk militær, økonomisk og diplomatisk støtte til Israel.
  • Starbucks - kaffekædens grundlægger, Howard Schultz, betegner sig selv som aktiv zionist, og støtter Israel med mange penge, som han flere gange har fået israelske priser for.
  • Motorola - står for overvågningsudstyr til israelske bosættelser og krypterede telefoner til israelske soldater.
  • Intel - har produktionsvirksomhed i en bosættelse, som beskæftiger mere end 4000 israelere.
  • L'Oréal - har produktionsvirksomhed i Israel, og har også modtaget priser for sin støtte til landet. L'Oréal dækker over mange mærker, blandt andet Lancôme, Redken, Biotherm, Vichy og Maybelline. Se dem alle her: >> L'oréals mærker.
  • Coca Cola - støtter aktivt Israel og er blevet rost af Israels regering for sin støtte. Læs meget mere om Coca Colas meritter her: >> Boykot Coca Cola

Du kan læse mere om, hvem der tjener penge på at støtte Israel her. >> Hvem profiterer

Interfaith Peace Initiative udgav i 2009 denne meget lange liste over virksomheder, som opererer i Israel. >> Læs meget mere her

Israelboykot er også grøn logik

Det kan virke som om, der ikke er meget tilbage, som det er sikkert at købe uden direkte eller indirekte at komme til at støtte Israel.

Men vil du gøre boykot af Israel til en del af din livsstil, kan du nå langt ved at fokusere på at købe ting, der er produceret lokalt. Hvis du for eksempel får dine grøntsager fra det lokale Fødevarefællesskab, er de med garanti ikke fløjet ind fra Israel. Og så får du også en CO2-besparende sidegevinst ovenikøbet. 

Som boykot-aktivist kan du hente meget mere viden og inspiration hos Boykot Israel, Danmarks boykotorganisation og hos BDS Movement, som er dens engelske forbillede. Du kan også bestille boykotklistermærker og andre materialer. Læs mere her:

>> Boykot Israel

>> BDS Movement

Boykot Israel - det virker!

06. aug. 2014 - 12:00   06. aug. 2014 - 12:58

Livsstil

Af Jette Gnudtzmann
Jette Gnudtzmann

Uddannet bibliotekar, cand. scient soc., løbetræner og mangeårig håndarbejdsentusiast. 

Boykot varer fra Israel

Frugt og grønt

  • Jaffa appelsiner
  • Carmel grøntsager
  • Top Avokado
  • Eldorado tomatjuice

Vin

  • Carmel
  • Gamla Galilee
  • Yarden Mount
  • Hermon
  • Yarden Galilee

Kosmetik

  • Ahava
  • Moraz

Metalindustri

  • ISCAR
  • Multi-lock

Elektronik og data

  • Nbase-Xyplex
  • Optical Access

Medicinsk udstyr

  • Gelman

Smykker

  • Ramat Gan

Fly og ferie

  • TEMA Rejser
  • Diving 2000/AS
  • Helserejser

Bygningsartikler

  • Readymix Industries cement

Fodtøj

  • Source i Spejdersport

Øvrige ting

  • Victory smøreolie
  • Technoplast
  • Irit belægningsmateriale
  • Sodastream
  • Palphot postkort og kalendere
Kort om angrebet på Gaza 2014

  • Den 8. juli angreb Israels hær den besatte Gaza-stribe.
  • 2251 palæstinensere blev dræbt – 1462 af dem var civile. 
  • 67 israelske soldater og seks isrelske civile blev dræbt.
  • Blandt de palæstinensiske ofre var 578 børn mellem én måned og 17 år.
  • 263 kvinder og 102 ældre blev dræbt. 
  • 23 læger, sygeplejersker, ambulanceførere eller andre sundhedsansatte blev dræbt.
  • >> LÆS MERE PÅ ARBEJDERENS TEMASIDE HER

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook, Leksikon org.