20 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 18 °C

Kulturen i klassekampen

Kulturen i klassekampen

Man skal ikke forklejne den rolle, som kulturen spiller i den daglige klassekamp. Tværtimod vil det være gavnligt at huske på at have kulturen med i den kommende kamp mod EU.

FOTO: Privat
1 af 1

Der er mange aspekter af den frihedskamp vi kommer ud i, når vi skal frigøre os fra EU. Et er den sociale og politiske kamp, noget andet er den kulturelle.

Under besættelsen forstod DKP til fulde denne opgave. Der blev trukket linjer tilbage i historien til Niels Ebbesøn, Skipper Klement og andre historiske begivenheder, der skildrede Danmarks kamp for frihed og selvstændighed.

I en artikelserie i Arbejderbladet i 1941 med titlen Skipper Klemmen, skildrede Hans Kirk bøndernes revolutionære rejsning mod kirken og adelsvældet. Denne artikelserie udkom i 1968 som en fin pjece, der blev sendt til Land og Folks garantfondsydere. 

Det var dem, der skabte grundlaget for de fremskridt, der skete efter besættelsen, når det gælder et progressivt livssyn.

Pjecen er et klenodie, som jeg gang på gang er vendt tilbage til, fordi den skildrer de mange politiske skift under Grevens Fejde i 1535. Skift fordi de forskellige aktører skiftede partnere i klassekampen, og tidligere fjender blev nu til venner og omvendt.

En anden kunstner, der ydede en bemærkelsesværdig indsats var Hans Scherfig, der i sine romaner skildrede datidens mange filosofiske strømninger, for eksempel i bogen Idealister. Scherfigs bøger, der blev solgt i store oplag var medvirkende til at skabe den modstandsfront, som blev mere og mere markant, efterhånden som den tyske besættelse skred frem. 

Når det gælder frihedskampens kulturelle sider kommer vi ikke uden om Otto Gelsted, der i digte og rejsebeskrivelser fra forskellige steder i Danmark, var med til at skabe den fædrelandskærlighed, som er en vigtig side af den nationale selvforståelse. 

I 1947 udkom digtsamlingen Frihedens år, der med sine skildringer af illegaliteten og alle dens vanskeligheder, giver et præcist billede af, hvad det kostede for DKPs medlemmer og andre, der deltog i frihedskampen.

Jeg kunne nævne andre kunstnere og deres indsats i disse vanskelige år; Ditte Cederstrand, Karin Michaelis, Herluf Bidstrup, Harald Herdal, Martin Andersen Nexø og andre. Det var dem, der skabte grundlaget for de fremskridt, der skete efter besættelsen, når det gælder et progressivt livssyn.

Men formålet her er ikke at give en detaljeret beskrivelse af 1940´ernes kulturkamp, men derimod en opfordring til at videreføre traditionen i nutiden.

Det vil betyde en afgørende styrkelse af kampen mod EU og den overklasse, der er en varm fortaler for at prisgive den nationale selvstændighed.


 

24. jan. 2018 - 08:30   24. jan. 2018 - 08:40

Læserbrev

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg