21 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

En vulkan på Bali truer

En vulkan på Bali truer

Hvorfra kommer vulkanerne, og hvorfra kommer jordens indre varme og energi?

Børn spiller bold foran den vulkan, som truer med at komme i udbrud på Bali.
FOTO: Sonny Tumbelaka / AFP Photo / Scanpix
1 af 1

For tiden truer en vulkan på Bali med at gå i udbrud.  Men hvad er i grunden årsagen til vulkanerne, og hvor kommer energien fra? Et gammelt spørgsmål, men ikke rigtig besvaret. 

En af de mest populære forklaringer går ud på, at det er radioaktive stoffer i Jordens indre, der frigiver varme, både til vulkaner og til Jordens indre varme. 

Jorden er ikke en eksakt kugle, men en omdrejningselllipse på vej til den rene kugleform.

Men det er nok forkert begge dele. Forklaringen er en anden. Det er tidevandseffekten, tideenergien, der er forklaringen.

Tidevandseffekten  virker jo ikke kun i vandet, men i endnu højere grad i hele Jorden. Her er hovedårsagen til Jordens indre varme og til vulkanismen.

Tidevandskræfterne

Der var langt mere vulkanisme i tidligere geologiske tidsaldre end i dag, her på Jorden. Dette kan bedst forstås, hvis man opfatter vulkansk aktivitet som fremkaldt af "tidevandseffekten".

Og ti gange så hurtig rotation, giver langt større tidevandseffekt, da denne vokser exponentielt, det vil sige langt mere vulkanisme.

Det kan her nævnes, at Merkur, Venus, Mars og Månen alle er uden vulkansk aktivitet af betydning, og at de også alle er uden tidevandskræfter af betydning.

Derimod tyder alt på, at de i tidligere tider alle havde begge dele - både tidevandseffekt og vulkansk aktivitet.

At vulkanisme skyldes tidevandskræfter, indikeres ligeledes af, at der kun findes to planeter (kloder) i solsystemet med aktiv vulkanisme, Jorden og Io, hvor Io er en af Jupiters store måner.

Eksplosive vulkantyper

Men netop disse to kloder er udsat for specielt stærke tidevandskræfter. Og det er da også almindelig anerkendt, at netop dette faktum giver anledning til vulkanismen på Io.

Tidevandskræfterne rammer Jorden med størst kraft midtpå, det vil sige i Jordens ækvatoriale område.

Så skulle man forvente, at der var mest vulkanisme i dette område - hvad der da også er! Specielt de eksplosive vulkantyper, dér hvor Jorden trækker sig sammen.

Sprækkevulkaner findes på højere breddegrader, der hvor Jorden udvider sig.

Jorden er jo ikke en eksakt kugle, men en omdrejningselllipse - men stadig på vej til den rene kugleform.

Derfor trækker den sig stadig sammen i ækvatorområdet og udvider sig omkring polerne, begge dele på grund af den stadigt langsommere rotation.

15. dec. 2017 - 08:06   15. dec. 2017 - 08:10

Læserbrev

af Tom Nielsen, Frederiksberg