18 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, 0 °C

Den russiske revolution i et kulturelt perspektiv

Den russiske revolution i et kulturelt perspektiv

I jubilæumsåret for Oktoberrevolutionen diskuteres forskellige vinkler på revolutionen og dens betydning for den internationale arbejderbevægelse.

Jeg er enig i Jørgen Petersens kritik den 17. november af Per Clausen, som fornægter, at Enhedslisten og den internationale arbejderbevægelse står i kæmpe gæld til den russiske revolution. Vi kan dog ikke komme uden om, at socialister blev splittet efter 1917, trods fælles modstand mod socialdemokratiernes reformisme.

Indtil 1926-29 udfoldedes en mangfoldighed af ideer, studier og projekter inden for videnskab og kunst.

I dag kan man godt være i tvivl om, hvor Enhedslisten står i forhold til en socialistisk revolution, set i lyset af partiets klare prioritering af kampen for den socialdemokratiske velfærdsstat, som A og SF synes at have opgivet.

Indtil 1929 eksisterede flere fraktioner også i Sovjet med ligesindede i Vesten, men fra 1929 blev deres foreninger, institutter og organisationer og arbejde forbudt, og senere blev folk enten udrenset, eksileret eller likvideret, hvis deres holdninger var i modstrid med Stalins ideer om demokratisk centralisme med mere.

Indtil 1926-29 udfoldedes en mangfoldighed af ideer, studier og projekter inden for videnskab og kunst, som led i en kulturrevolution, man mente var en forudsætning for udviklingen af en ægte demokratisk socialistisk stat med deltagelse af folket på alle niveauer; arvegods som Enhedslisten klart bygger på.

Stat og parti

Desværre fik man i USSR en centralistisk stat og rigidt partiapparat, der ikke gav plads til andre ideer for udvikling og demokrati.

I 1930 udtalte C. Rakovskii (aktiv i Anden Internationale, samarbejdede med Trotskij og i opposition til  Stalin - red) følgende på kongressen: "Vi har altid troet på masserne som drivende kraft i samfundet, ikke på statsapparatet. Vores ledelses politiske visdom ligger nu i at kvæle menneskelig værdighed og stolthed gennem statsmagtens absolutisme. Den har skabt en særegen form for privat ejendomsret. Det er jo burokratiet der ejer staten og det tildeler sig nu privilegier som en ny klasse". 

Indtil 1929 havde partiet politiske visioner om kollektivhuse, "dom kommuna" som sociale kondensatorer for den kulturelle og demokratiske revolution, som følge af de nye økonomiske forhold. Arkitekter, sociologer, pædagoger, forfattere og kunstnere arbejdede med samfundsprojekter og ideer om "bytovye kommuny"; levende arbejdsfællesskaber og boligkollektiver ud fra ideer om decentralisering og uddelegering af magt på alle niveauer.

Fraktionskampe

I 1931 blev alle studier i by- og regionplanlægning og decentralisering forbudt, og socialrealisme blev dekreteret i al form for kunst, kultur og arkitektur. Trotskij støttede disse projekter, da han mente at de indeholdt frøet til det ny samfund, hvorfor Stalins svar lød: "Kommunen, set som kollektiver og kooperativer, som arbejds- og boligfællesskaber, er en venstreorienteret afvej skabt af en småborgerlig og trotskistisk tankegang".

Dette som eksempel på en konkret årsag til splittelsen blandt socialister i 1920’erne, som forsatte i 1970’erne med ødelæggende fraktionskampe om teori og praksis, mens Sovjet på godt og ondt var på vej mod det endelige sammenbrud.

I dag fortoner kampen for socialisme sig i tågerne af en mangfoldighed af alle mulige indignerede bevægelser som frygter fremtiden, hvorfor jeg opfatter det som en stor ulykke for socialismen, at Sovjet i 1929 ikke tog teten med socialistiske samfundseksperimenter, som kunne have banet vejen for en alternativ økonomisk, social og kulturel udvikling, og hermed vist alverden at socialisme er mulig.

01. dec. 2017 - 08:01   01. dec. 2017 - 08:10

Læserbrev

af Hanne Schmidt, arkitekt og medlem af Enhedslisten