28 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Ung mand i en opbrudstid

Boganmeldelse

Ung mand i en opbrudstid

Arne Herløvs fire binds værk giver et underholdende, personligt, og kulturpolitisk billede af en spændende opbrudstid. Den er oplevet, registreret og beskrevet i et vidunderligt sprog af én, der turde smage på de muligheder, det gav.

64 titler har Arne Herløv Petersen udgivet gennem tiderne. Den forrige var digtsamlingen "Frø - Digte om springhaler, lindorme og svanefrø", der udkom i 2013.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

"Grænseløs" er Arne Herløv Petersens fire-binds erindringsroman om sin ungdom i 1960’erne.

De fire bind på i alt 2300 sider er en "fiktionaliseret subjektiv virkeligheds-beretning", baseret på hans dagbøger fra 1960’erne.

Den er tidligere udgivet i 10 bind som e-bøger, hvoraf de første seks har været anmeldt i Arbejderen. Nu foreligger den samlede udgave, og for læsere med teknikfobi er udgivelsen af papirudgaven en gave, der muliggør en læseoplevelse af de store. Rigtig store.

De fire bind på i alt 2300 sider er en "fiktionaliseret subjektiv virkelighedsberetning", baseret på hans dagbøger fra 1960’erne. Det var en periode med masser af opbrud og drømme, udtrykt i rockgruppen Doors'- citatet "We want the world and we want it now". De unge, også Arne Herløv Petersen, ville det hele og straks!

Herløv, der er født i 1943, var en aktiv og kvik dreng, der allerede havde skrevet en del i diverse skoleblade og aviser, blandt andet Socialdemokratiets børneavis "Mini-avisen". Han gik i antikvariater og havde meldt sig ind i det nystartede SF, da han kom i gymnasiet og skulle finde ud af livet. Om det handler "Grænseløs", der beretter om en rejse, hvor kvinder, litteratur, politik, verden og ikke mindst han selv skulle udforskes.

Gymnasiet

Herløvs forældre var "læsende arbejdere" i den københavnske forstad Husum, hvor livet går sin gang. De unge drikker Jolly Cola, hænger ud på isbarer, drengene bruger brillantine, pigerne går i nylonkjoler, musikken er jazz og Tommy Steele.

Han gik i 2. g på Nørre Gymnasium og led alskens kvaler med det modsatte køn. Siden han var 13, havde "den ene forelskelse afløst den anden, men de havde alle sammen været ulykkelige". Så var det bedre med skriveriet, hvor han ofte havde "en rus af lyrik". På dette tidspunkt havde han allerede vundet en skrivekonkurrence i Politiken, hvor præmien var en uge til USA.

Vi hører om, hvordan han ene mand forsøgte at infiltrere et nynazistisk parti for at stjæle deres kartotek. Desværre med fiasko. Om en tur til Østtyskland/DDR hvor han fandt ud af, at han var "bange for masseoptræden og følte dyb modvilje mod en verden, hvor alle brølede i kor" og et værftsbesøg hvor Marx, Mao og Rosa Luxemburg hang på væggene. DDR var ikke Herløv.

Efter hjemkomsten fik han sin første registrering hos PET. Senere kom flere til.

Som en af 3000 årligt blev han udvekslingsstudent i USA efter grundige undersøgelser. Det var et problem, hvis man var "Rødble", det vil sige opvokset i et kommunistisk hjem.

Riverside High School

Arne Herløv var sytten da han drog mod et USA, hvor Kennedy kæmpede mod Nixon om præsidentposten. Hans demokratiske familie boede i Milwaukee, Wisconsin i Midtvesten, hvor kommunistpartiet var forbudt, og hvide ikke måtte "date" sorte, hvad Herløv naturligvis brød.

Udover et hav af flirt, forelskelser og alsidig skolegang mødte han nye begreber som pizza, drive-in bio, beatniks, wrestling, gokart, dåselatter og den amerikanske livsstil på godt og skidt. Alt sammen vidunderligt beskrevet med underspillet humor.

Mens han var i Staterne, fik han besked om, at han havde fået optaget digte i antologien "Det lyse rum". Arne Herløv ville gerne være "forfatter, men ellers journalist eller historiker". Han blev det hele. Desuden mente han, at "unge altid havde ret til at gøre oprør mod den foregående generation".

Han blev amerikansk student og besøgte Det Hvide Hus, hvor Kennedy, der havde besejret Nixon, talte til de mange udvekslingsstudenter, som "skreg og jublede".

Rig på oplevelser og erfaringer rigere, vendte han hjem til Nørre Gymnasium et år efter. "En straffekoloni man blev deporteret til", og som for lærerne var en "ambitionernes kirkegård".

Med bemærkningen om, at han ved sin "originalitet i tænkning og udtryksform" ville nå det usædvanlige, blev han dansk student, samtidig med at hans første digtsamling "Digte" (1962) udkom.

Vi får på smukkeste vis skildret en forvirret ung mand, der hormonstyret gør sig sine erfaringer, samtidig med vi får et fint indblik i datidens USA.

Universitetet

Efter at studenterhuen var hjemme, begyndte han at studere historie med afstikkere til russisk, kinesisk, sociologi og filosofikum på Københavns Universitet. Den ambitiøse Herløv ville "læse alle de bøger, der var skrevet, rejse til alle lande og elske med alle jordens kvinder. Jeg ville bruge min tid på at skrive udødelige værker...".

Han var med i bestyrelserne for Socialistiske Studenter og Studentersamfundet, da Cubakrisen startede. Der var grøde i samfundet. Hash og folk music dukkede op. Musikken kunne dog ikke købes i butikkerne endnu, så han gik på den amerikanske ambassades bibliotek og lånte Joan Baez, Pete Seeger og Woody Guthrie!

Han var aktiv i atomkampagnen men havde også tid til at arbejde på det socialdemokratiske "Aktuelt", holde radioforedrag om USA og få sin første roman, "Morgensol og glasgård" udgivet.

Bogen er fyldt med fine historier fra USA, Firenze, Paris og Berlin, hvor sortveksling berigede socialisten Herløv! Den giver et klart billede af den tid. En ungdoms- og studenterkonference i Firenze for "fred og national uafhængighed" udløste journal nummer to hos Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Som 22-årig debuterede han som oversætter af bogen "Sidste udkald til Brooklyn" (1965) og fik fast ansættelse som journalist.

Nederlag og succes

I forbindelse med Danmarks første Vietnamdemonstration uddeltes en pjece, skrevet af Arne Herløv. Men mest var han optaget af at ville jorden rundt. Sammen med Amdi Petersen, Tvinds senere grundlægger, købte han og en række andre unge fra "Huset på Hunderupvej" i Odense skonnerten "Odysseus" og galeasen "Dania". Studierne blev sat på standby.

Verden skulle erobresm, og der skulle eksperimenteres med levevis. Planerne kuldsejlede hurtigt i Den engelske Kanal.

Herløv forelsker sig i den originale pige Tulte, og fulgte hende til Middelhavet, hvor hun til hans fortrydelse prøvede at udleve teorien om fri sex. Ungdomsoprøret var på vej, lige som p-pillen og lsd. De unge havde fået nogle friheder, men "der fulgte ingen brugsanvisning med".

I 1965-66 skrev han romanerne "Forår i San Francisco", "Stynede popler: Lille Roman", novellesamlingen "C" og under pseudonymet Sixtus Holm pornobogen "Jeg – en missionær", når han ikke tumlede rundt i USA og Europa. Pauserne i arbejdet blev brugt på sex og piger. Alt er så nøje og levende beskrevet, at libertineren Henry Miller ville stønne misundeligt.

Han stiftede ligeledes bekendtskab med den anarkistiske provo-bevægelse i Amsterdam.

Rejsen

Herløv var nu en veletablereret oversætter og kunne alene leve af sin skrivemaskine. Sammen med blandt andre Amdi købte han en gammel bus og en rejse gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, Nepal og Indien startede. Det var forløberen for Den rejsende Højskole og Tvind.

Rejsen viser Herløv som en fremragende guide og beretter om en gruppes mangesidede udfordringer. Da gruppen i marts 1967 nåede til Afghanistan, fandt Herløv på posthuset en stak uafhentede breve til Eik Skaløe, sanger og poet i den legendariske syregruppe "Steppeulvene". Hippien på pilgrimsrejse var død.

Da de nåede Katmandu, solgte de bussen og skiltes. Herløv fortsatte alene til bjergstaten Sikkim, Tiger Hill i Vest Bengalen og Calcutta, hvor der var generalstrejke.

Da han vendte hjem, var SF blevet splittet og VS dannet. Han blev VS'er.

Han havde dog fået smag for rejseriet. Ved årsskiftet 1967/68 oplevede han nordvietnamesernes nytårsoffensiv fra nabostaten Laos.

Senere stødte han til Amdi og venner i Australien og Fransk Polynesien, hvorfra de udvistes i forbindelse med Frankrigs atomprøvesprængninger.

Han var nu 25 år og havde, foruden de mange oversættelser, fået udgivet 12 bøger.

Jægergade

Han boede fortsat hos forældrene, da han fik 42.000 for sin pornobog og brugte dem på et hus i Jægergade.

Han blev kasseret af militæret, genoptog studierne på universitetet, og ungdomsoprøret var på sit højeste, da denne periode af Herløvs rejse mod et ståsted i tilværelsen løb ud.

"Der er sket mange ting i mit liv, som jeg gerne ville have været foruden. Hvis mit var en dans på roser, var det på lange strækninger dem med spidse og hårde torne", skriver han til sidst. Denne "bitterhed" tror man på, trods hans ord om, at "dette er min historie om noget, jeg engang har oplevet, fratrukket glemsel og tilsat løgn og digt".

Perioden sluttede med, at han i tv kunne se den første månelanding.

Spændende opbrudstid

De fire bind giver et underholdende, personligt, og kulturpolitisk billede af en spændende opbrudstid. Den er oplevet, registreret og beskrevet i et vidunderligt sprog af én, der turde smage på de muligheder, det gav. Med og uden roser med torne.

Trods slap redigering, og en del gentagelser, griber og fastholder de fire bøger fra start til slut. Må det, med en strammere redigering, fortsætte om 70’erne!

16. jun. 2014 - 12:30   20. maj. 2015 - 10:23

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
Grænseløs

Arne Herløv Petersen: Grænseløs. Bind 1 – 4. Cirka 2000 sider. 200 kr. pr. bind. 700 kr. samlet. Det Poetiske Bureaus Forlag.

Vurdering: 4 stjerner