25 Apr 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 1 °C

Når vi løfter sammen, kan vi skabe ligeværd

Ligestilling og kultur

Når vi løfter sammen, kan vi skabe ligeværd

Hvis kvinder vil have mænd til at tage ligestilling alvorligt, så skal der være nogle fælles krav at kæmpe sammen om, mener Susanne Ovy, faglig sekretær hos 3F.

Susanne Ovy Petersen, faglig sekretær i 3F Rymarken, Aarhus, holder meget af denne plakat med teksten: Kvinde, bryd ikke sammen - BRYD UD!
FOTO: PN
1 af 1

Kvindernes Internationale Kampdag, 8.marts, er lige om hjørnet, og for faglig sekretær Susanne Ovy Petersen er det dagen, hvor ligestillingen kan få den opmærksomhed, den ikke får resten af året.

- Vi må godt være forskellige, men vi skal bare have lige værdi,

Fra industriområdet hos 3F, Rymarken Aarhus, kender Susanne Ovy til de holdninger, barrierer og den kultur, der stadig eksisterer og bremser for ligestilling, ligeløn og ligeværd mellem mænd og kvinder.

- Vi må godt være forskellige, men vi skal bare have lige værdi, spiller Susanne Ovy ud, og oplyser, at industriområdet dækker omkring 2100 medlemmer, heraf en tredjedel kvinder. Kvinderne er spredt rundt i industriens brancher lige fra elektronik, montage, møbel, snedkeri, og plast til beklædning og tekstil. 

Susanne Ovy startede i 1980 som bryggeriarbejder i Randers, hvor kvinderne kæmpede for at få uddannelse i den nye teknologi samt truckførerkurser. Men det er fra elektronikindustrien, at den traditionelle kønsopfattelse stammer, fortæller Susanne Ovy,

- "Kvinder er bedst til at sidde og nørkle, og mænd er bedst til det grove". Det har skabt en kultur med hensyn til hvilke områder, der er flest mænd eller kvinder på.

I princippet er der ligestilling på industriens område mellem mænd og kvinder, men en rapport fra SFI viser noget andet.

Jo flere kvinder, jo lavere løn

- Rapporten har bevist, at andelen af kvinder i et område har betydning for, hvor lønnen havner. Altså jo flere kvinder i et fag, jo lavere bliver det værdisat, påpeger Susanne Ovy, der blev valgt som TR første gang i 1993 på Ceres, hvor der var flest mænd.

Industriområdet tilhører minimallønsområdet, hvilket betyder, at man ved ok-forhandlinger aftaler en løn centralt, og derefter skal man forhandle sig til resten lokalt. Det gør man sammen med sin TR eller individuelt, og der vurderes på arbejdets art, erfaring og kompetencer. Her viser det sig ofte, at kvinderne får mindre i løn. Det kaldes løngabet.

En anden udfordring for kvinderne er procesindustrien, med store anlæg og digital styring. Derfor er uddannelsen ret avanceret:

- Det kan i høj grad være svært for kvinder at få plads, også på grund af barrieren om, at det er så teknisk avanceret, at det kun er for mænd, smiler Susanne Ovy lidt drilsk og tilføjer:

- Kurset bliver solgt til mænd, fordi de frygter, at lønnen vil falde, hvis der kommer alt for mange kvinder ind.

Lige modsat er det med elektronik-industrien, hvor der arbejder mange kvinder. Den branche er svær at få op i løn.

Fastlåst kultur

Udfordringen er stadig den stereotype opfattelser af , hvem mænd og kvinder er, mener Susanne. Det er en kultur, der er svær at gøre op med, også indenfor det offentlige. Hun finder det mærkværdigt, at rengøring udendørs giver mere i løn end rengøring indendørs:

- Hvad er vigtigt at kunne – er det at køre med en elektrisk hækkeklipper eller at vide, hvordan man gør sterilt rent på en operationsstue? Hvad er mest værd?

- Hvordan kan det være at med den slags arbejde, har man instinktivt en opfattelse af, at her kan man spare i det offentlige system? Her kan man udlicitere og få det til en lavere løn - til trods for, at det der forlanges og står på spil, er vores liv?, kommer det skarpt fra Susanne Ovy, der ser den offentlige sektor og velfærden som en nødvendighed for, hvis alle skal arbejde. Som det jo bliver forlangt og forventet af os.

Nye skridt

- Man er også blevet mere konkret, når man forlanger noget på vores område, for eksempel med kønsopdelte lønstatistikker. Fra i år kan den enkelte tillidsrepræsentant hente den ude på arbejdspladsen.

- Uanset vores overenskomst forlig på industriområdet denne her gang, så mener jeg, at CO endelig har fået taget hul på noget. Alene anerkendelsen af fuld løn under barsel, og at retten til at have omsorgsdage er udvidet.

For Susanne Ovy er det kernen, at hvis kvinder vil have mænd til at tage ligestilling alvorligt, så er det ikke nok at tro, tænke og føle. Der skal være nogle faste holdepunkter, nogle krav at kæmpe sammen om, for ellers kan man ikke føle sig ligeværdig.

- Det, at vi sammen løfter bordet, vil også gøre, at vi løfter os mentalt fra at se os selv som forskellige, - som vi selvfølgelig er og skal have lov til at være, - til at vi har lige værdi, uanset hvem der løfter bordet.

Hvordan Susanne Ovy mener bordet kan løftes, fortæller hun mere om i Café Oskar fredag 3.marts.

 

 

01. mar. 2017 - 10:40   03. mar. 2017 - 21:02

Kvindernes 8.marts

kb@arbejderen.dk
Rød bog for Susanne Ovy Petersen

Faglig sekretær for industri, 3F Rymarken, Aarhus

Susanne blev valgt som formand for SID Bryggeriarbejderne i 1997 og har en faglig karriere siden 1985 i afdelingsbestyrelse, kredsbestyrelse, HB medlem 1995 - 2000 og tillidsrepræsentant.

Født i Randers. Moren var bogbinder og faren smed og mekaniker.

 

Mere info:

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, rapport:
Kortlægning af det kønsopdelte arbejdsmarked(2017)

Se Youtube for video om kønsopfattelser: 
Inspiring the Future - Redraw the Blance