22 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Dyre lærepenge og en sej indsats

Kommunisterne i Aarhus 1940-45

Dyre lærepenge og en sej indsats

Kommunisterne er pionerer både i bladarbejdet og sabotagen i den første del af besættelsestiden i Aarhus, men først i 1943 kommer opbakningen til modstandsarbejdet for alvor.

Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør og leder af Besættelsesmuseet i Aarhus foran montren med de illegale blade, som Land og Folk og Frit Danmark.
FOTO: KB
1 af 1

- Det er hævet over enhver tvivl, at det er kommunisterne, der starter det illegale miljø under besættelsen i Aarhus, fastslår Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør og leder af Besættelsesmuseet i Aarhus.

Man har gjort, hvad man kunne i den tid...
 

Gennem sit arbejde med besættelsesperioden har han erhvervet sig en stor viden om besættelsestiden i Aarhus og dermed også om kommunisternes indsats i modstandskampen 1940-45. Først med de illegale blade og senere med sabotagen.

Ved den tyske besættelse af Danmark 9.april 1940 blev der indført censur i dansk presse. Regering og myndigheder indvilligede i at samarbejde med besættelsesmagten, også i jagten på modstandsfolk.

- Selvfølgelig var der meget få mennesker, der syntes, at det var fedt at blive besat i 1940, men hvad der begyndte som en meget moderat afstandtagen til besættelsesmagten, endte jo i et glødende had fra årsskiftet 1943-44, uddyber Søren Tange Rasmussen og dykker ned i historien om kommunisternes dyrt betalte lærepenge og seje indsats.

Pionerarbejdet

Generelt syntes folk, at kommunister var lidt suspekte på grund af Sovjetunionens krig mod Finland i vinteren 1939-40. Alligevel begynder kommunisterne at lave illegale blade, som Århus Ekko og Land og Folk, der leverede modinformation.

I i juni 1941 arresterer dansk politi rigtig mange medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti(DKP), samtidig med Tysklands overfald på Sovjetunionen. To måneder senere gør samme regering DKP ulovligt.

- Det er også arrestationen af kommunisterne, der skaber den tidlige modstand både her i Aarhus og rundt i landet. Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved, mener museumsinspektøren.

- Det er også kommunisterne, der står for den mere skarpe del af frihedskampen i Århus, altså sabotagen, i hvert fald den tidlige væbnede modstand, siger han og nævner Gunnar Kram Gruppen og Samsing Gruppen.

De første sabotager i Aarhus blev udført i maj 1942. Allerede samme år bliver Gunnar Kram-gruppen arresteret, stukket af Grethe Bartram, hvis familie er kommunister. Hun skal vise sig at være særdeles nyttig for besættelsesmagten. Men det ved kommunisterne ikke noget om endnu. Byens indbyggere ved heller ikke noget.

Opbakning

- Det er meget svært at sige noget om mentaliteten hos indbyggerne i Aarhus på dette tidspunkt, altså om hvordan folk oplever dette her, fordi der findes ikke meget kildemateriale, siger Søren Tange Rasmussen. Men da Hitlers krigslykke vender, begynder opbakningen at blive synlig.

Bladarbejdet bliver udvidet med Frit Danmark, et illegalt blad hvor både konservative, kulturradikale, dele af det intellektuelle borgerskab og kommunister går sammen.

I marts 1943 begynder Hvidstengruppen at få våben kastet ned fra England, hvor mange af disse våben og sprængstoffer bliver dirigeret til Århus. Dette er styret af den engelske SOE (Special Operations Executive), og de har ingen problemer med at samarbejde med kommunisterne. Men DKP var ikke altid enig i de udpegede mål, gør Søren Tange Rasmussen opmærksom på,

- I maj 1944 kommer der ordre fra England om at sprænge Gasværket i Aarhus, men det er nægter Samsing-gruppen. De mener, at det vil gå mere ud over borgerne i Aarhus end over tyskerne.

Vendepunktet

- Villy Schmidts dødsfald var med til at ændre synet på modstandsbevægelsen i Aarhus. Han bliver en slags helt eller martyr, forklarer Søren Tange Rasmussen om den kommunistiske sabotør og beskriver, at det ikke huede de socialdemokratiske fagforeninger med de mange fagforeningsfaner til begravelsen. Mange mennesker mødte frem. Dansk politi var til stede, men greb ikke ind, af frygt for oprør, vurderer Søren Tange Rasmussen.

- Så får vi augustoprøret i 1943, også selv om Socialdemokratiet gør alt, hvad det kan for at forhindre, at Aarhus by går i strejke, fortæller Søren Tange Rasmussen. I Aarhus blev oprøret udløst af dødsdommen over en ung sabotør, hvis far var formand på Aarhus Oliefabrik.

- Det er også arrestationen af kommunisterne, der skaber den tidlige modstand...

- Det medfører ballade i byen, og man nedlægger arbejdet på Aarhus Oliefabrik, og da smedene nedlægger arbejdet på Centralværkstedet(DSB), så begynder arbejdspladserne en efter en at nedlægge arbejdet, beskriver Søren Tange Rasmussen. Aarhus Ekko havde uddelt løbesedler om dødsdommen.

Så er det slut med samarbejdspolitikken, og regeringen må gå af. Det tyske sikkerhedspoliti Gestapo rykker til Danmark og i Aarhus hedder chefen Eugin Schwitzgebel. Han er dygtig til optrævling, mens Grethe Bartram hiver i maskerne.

Den store risiko

Kommunisternes egen måde at rekruttere på blandt venner, familie og arbejdskammerater, udgør selvfølgelig en stor sikkerhedsrisiko, fortæller Søren Tange Rasmussen.

Her nævner han Georg Mørk Christiansen, som er en af de unge mænd, der blev henrettet på Skæring Hede, nord for Århus, 2.december 1943.

- Så modstandsbevægelsen betaler nogle meget dyre lærepenge i disse år, og man rekrutterer på en helt anden måde, når man kommer hen i slutningen af besættelsestiden, ved Søren Tange Rasmussen, men har svært ved at svare på, hvad kommunisterne egentlig betyder fra efteråret 1944 og frem, for de faktisk er væk.

Klar den 4.maj

Men der eksisterer i Aarhus Frit Danmark-grupper under Frihedsrådets ledelse, som indsamler informationer om danskere på den forkerte side, og der er mange kommunister med i disse grupper.

- De havde et gennemarbejdet arrestationskatalog med sig 4. Maj 1945, så det sker ikke tilfældigt, siger Søren Tange Rasmussen og lægger vægt på, at man har gjort, hvad man kunne i den tid.

04. maj. 2017 - 07:00   04. maj. 2017 - 07:10

Interview

kb@arbejderen.dk