18 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 6 °C

Gentænk Aarhus – uden mafia

Gentænk Aarhus – uden mafia

Aarhus er et godt eksempel på, hvordan udenlandske firmaer kan skabte korrupte forhold på det danske arbejdsmarked. Det sociale klausuler har spillet fallit.

FOTO: PN
1 af 1

Mafiaen er blevet en del af Aarhus. Lyder det ikke eksotisk? Nu er vi blevet en rigtig storby. Man tænker uvilkårligt på filmen Godfather fra 1970'erne med Marlon Brando, Al Pacino, Robert Duvall. Familien er et og alt. Familien skal beskyttes.

Men dette billede holder ikke vand. Tværtimod er der tale om griskhed, kampen om magt og rigdom, narkomarkedet, våbenhandel, hvidvask af penge og menneskehandel.

Der tale om griskhed, kampen om magt og rigdom, narkomarkedet, våbenhandel, hvidvask af penge og menneskehandel.

Det medfører et voldeligt og korrupt arbejdsmarked, der er gennemsyret af trusler og vold mod arbejderne og deres familier. 

Der er tale om en benhård klassekamp. Hvem har været den stærkeste organiserede kraft imod mafiaen i Italien: Kommunisterne og fagbevægelsen!

Hovedentreprenøren fredes

Den 30. august blev politikerne i Aarhus Byråd enige om, at de ikke kan lide den italienske mafia, der arbejder på letbanen. Men hvorfor har de fredet det tysk-italienske firma ASAL, der er hovedentreprenør på letbanen?

Hvis ASAL havde arbejdet i Italien nu, var de blevet sparket ud for at bruge underleverandører, der ikke havde fået et anti-mafia-certifikat. I min verden betyder det, at firmaet ingen berettigelse har til at arbejde i Aarhus.

Byrådet blev også enige om at se på de sociale klausuler endnu engang. Beslutningen kommer efter initiativ fra Enhedslisten. Peter Hegner Bonfils skriver blandt andet i begrundelsen: “Det er vigtigt, at vi reagerer rettidigt”. Denne kommentar lader vi lige stå lidt.

Op til byrådsvalget i 2013 snakkede byrådet også om at stramme op på de sociale klausuler. I 2013 byggede kommunen uddannelsescentret Navitas, der blev bygget af polske arbejdere på slavevilkår. De polske arbejdere blev opmagasineret på Djursland og som en anden grisetransport kørt til havnen, når de skulle arbejde.

Meldte de sig i fagforening, sendte firmaet dem hjem. Ved arbejdsulykker måtte de ikke ringe til alarmcentralen. Så længe sådanne arbejdsforhold får lov at foregå i det skjulte, interesserer det ikke kommunen.

Ingen unge lærlinge på letbanen

Rigtig mange unge i Aarhus kan ikke finde sig en praktikplads. 475 unge leder lige nu med lys og lygte efter en plads for at kunne fortsætte deres uddannelse. Samtidig er der 8,3 procent af vores unge mellem 16 og 24 år i Aarhus Kommune, der hverken kan finde sig et arbejde eller en uddannelse.

Havde der ikke været lidt fornuft i, at nogle af vores unge kunne blive udlært på byggeriet af letbanen? I stedet for at tænke på byens unge laver kommunen aftaler med et firma, der henter ufaglært italiensk arbejdskraft.

Der har ikke været en eneste dansk lærling blandt de italienske sjak. Selvfølgelig ikke. For Italienerne har ikke været uddannet i byggeri af letbaner. De er blevet oplært i undervejs. Erfarne jord- og betonarbejdere her i byen har nogle gange korset sig over, hvad de har set de italienske arbejdere lave.

I Danmark foregår oplæring med sidemandsoplæring. Lærlingen går sammen med faglærte. Hvordan skulle italienerne kunne lære fra sig til danske unge?

Social dumping er dyr for Aarhus

De mange italienske arbejdere, der er hentet til Aarhus for at bygge letbanen, er en dyr omgang for kommunen. Ifølge 3F's vurderinger har ingen af dem betalt skat af deres løn.

Hvis vi siger, at de udenlandske arbejdere har fået udbetalt rundt regnet 400.000.000 kroner for deres arbejde, så er Aarhus Kommune gået glip af 100.000.000 kroner i skatteindtægter.

På samme måde arbejder i tusindvis af østeuropæiske arbejdere i regioner og kommuner i Danmark. Den manglende skattebetaling er ødelæggende for vores samfund. Levestandarden bliver trykket.

Hvis kommuner og regioner brugte mere faglært dansk arbejdskraft, kunne alle unge få en praktikplads. Det vil være en stor gevinst for Danmark på sigt.

Hvad stiller vi op med mafiavirksomhederne? Er det bare en politiopgave? Er det Arbejdstilsynets opgave? Selvfølgelig skal vi have politiet til at tage fløjlshandskerne af og Arbejdstilsynet til at smøge ærmerne op. 

Det er på tide, vi indser, at vores politikere har arbejdet hårdt for at ødelægge det organiserede arbejdsmarked. Og hvor det organiserede arbejdsmarked forsvinder, sniger utrygheden sig ind.

Skal vi stoppe dette, hjælper det ikke kun at give flere penge til Arbejdstilsynet og politiet. Det er EU's grundlov med det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed, der er hovedårsagen. Det er det politiske system, der skal ændres.

Vi skal gentænke Aarhus

Vi skal frem i skoene. Vi har da andre visioner, end vores EU politikere har. Hvad er parolen for kulturhovedstaden: Vi skal gentænke Aarhus.

Det er håbløst, at letbanen indgår "hemmelige" kontrakter med det tysk/ italienske ASAL. Det er vores skattekroner, der bliver brugt. Derfor vil vi vide, hvad de bliver brugt på.

Vi vil se, om de betaler skat. Fagforeningen skal kunne tjekke op på lønsedler og arbejdstimer. Ingen skal trues til at holde sin kæft over for fagforeningen.

Vi kræver fuld åbenhed. Vi vil kunne se, om de ansatte får den løn, der svarer til niveauet i Aarhus. Vi vil se, om de betaler skat. Vi vil kunne se, hvor mange lærlinge der bliver udlært. Fagforeningen skal kunne tjekke op på lønsedler og arbejdstimer. Ingen arbejdere skal trues til at holde sin kæft over for fagforeningen.

Og endelig behøver kommunen ikke at vælge uorganiserede udenlandske firmaer, selv om opgaverne skal sendes i EU-udbud. Hvorfor ikke vælge et dansk firma, ud fra at det vil opfylde vores krav og har overenskomst. Hvorfor opretter Aarhus Kommune ikke et firma, der byder på opgaven? Lad os udfordre EU-systemet.

Sociale klausuler har spillet fallit

Ifølge norske medier som “Nettavisen” og den norske tv station NRK er der en skov af underleverandører fra Polen, Slovenien, Litauen og andre østeuropæiske lande, der i mange tilfælde styres af den lokale mafia.

Disse underleverandører kan udføre arbejdet meget billigere ved brug af svindel, der ikke kan afsløres på lønsedlerne. De norske mediers afsløring viser, at arbejderne betaler en betydelig del af lønnen tilbage til firmaet, at firmaet beholder feriepengene, og at arbejderne arbejder gratis for firmaet i deres hjemlande i pauseperioder.

Revisionsfirmaet Ernst & Young, der blev hyret af letbanen for at undersøge løn- og arbejdsforhold, har heller ikke kunnet afdække de virkelige forhold, der er på byggeriet af letbanen.

Så længe kommunen vælger “billige”, uorganiserede udenlandske firmaer, vil vi opleve social dumping. Også selv om firmaerne siger, at de vil overholde klausulerne. Vi kan ikke være sikre på, at de udenlandske arbejdere nu også får det, der står på lønsedlerne.

10. nov. 2017 - 08:35   10. nov. 2017 - 08:40

Kronik

af Per Nielsen, Aarhus, buschauffør og kandidat til byrådet for Liste R, Kommunisterne