22 Nov 2017  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Systemets diagnose: Funktionel sygdom

Systemets diagnose: Funktionel sygdom

Nej og atter nej til spørgsmålet, om vi skal finde os i en tyndbenet sygdomsdiagnose, hvor lægevidenskaben ikke kan finde årsagen. Kommentar til Bente Stenfalks indlæg.

Faktisk betaler vi nu regningen for årtiers miljøbelastninger med tusinder af kemiske stoffer i produktionen, pesticidrester og et hav af tilsætningsstoffer, konserveringsmidler - og aromastoffer i vores industrimad - og ikke mindst deres cocktailvirkninger.
FOTO: regjeringen-no_.jpeg
1 af 1

Tak til Bente Stenfalk for at bringe "funktionel sygdom" på banen her i avisen den 29. januar. Helt enig: Nej og atter nej til spørgsmålet, om vi skal finde os i en tyndbenet sygdomsdiagnose, hvor lægevidenskaben ikke kan (eller ikke vil?) finde årsagen, men i bedste fristil forsøger at kurere folk med lykkepiller og meditationsøvelser.

Diagnosen funktionel sygdom er en måde at prioritere på i sundhedsvæsenet. Det er mest fattige, der rammes i flæng, og flest af dem kvinder. Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, mave-tarmbesvær, led- og rygsmerter, intolerancer og overfølsomheder kan alle proppes ind under funktionel sygdom og får lav status og dermed en beskeden interesse på supersygehusene og i forskningsverdenen. 

Funktionel sygdom er en typisk social brokkasse-diagnose. Funktionel betyder, at man ikke fejler noget fysisk, men at man bare ikke fungerer godt på den ene eller den anden måde. Og så tænker alle på førtidspensionister, bistandsmodtagere i matchgruppe 2 og 3.

Når et menneske rammes af denne nyopfundne diagnose, så gælder det om at sige fra. Og selvstændighed er faktisk også det første skridt på den måske lange vej til helbredelse for de “uforklarlige” smerter og symptomer. Dette er min sikre erfaring efter mange års praksis som alternativ behandler, hvor jeg har kunnet hjælpe mange såkaldt uhelbredeligt syge af med deres symptomer.

Miljøsygdomme

Funktionelle lidelser handler om forgiftninger – også kaldet miljøsygdomme. Faktisk betaler vi nu regningen for årtiers miljøbelastninger med tusinder af kemiske stoffer i produktionen, pesticidrester og et hav af tilsætningsstoffer, konserveringsmidler - og aromastoffer i vores industrimad - og ikke mindst deres cocktailvirkninger.

Jeg har min sikre erfaringsviden for det, men først og fremmest arbejder jeg med manuel-medicinske teknikker, som retter op på strukturer og energier, hvilket fjerner giftstoffer fra kroppen.

Tidligere overlæge Henrik Isager har dokumenteret miljøsygdommene i en fremragende bog  "Blinde pletter – om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed", hvor han også beskriver, hvordan vigtig forskning bliver dysset ned og hemmeligholdt langt ud i fremtiden.

Der findes naturvidenskabelig forskning om, hvordan syntetiske giftstoffer forstyrrer kroppens biokemi på celleplan, af blandt andet  professor Philippe Grandjean, Odense.

De accepterer de begrænsninger, som er dikteret af den medicotekniske og farmakologiske industri.

Når Forskningsklinikken på Aarhus Universitet nu mener, at funktionelle lidelser er "et bevis på lægernes og naturvidenskabens begrænsninger", så tror de måske selv på det. I almindeligt sprogbrug hedder det, at de har spillet fallit og accepterer de begrænsninger, som er dikteret af den medicotekniske og farmakologiske industri.

For befolkningen er virkeligheden, at tusinder har kroniske smerter, træthed, alskens intolerancer og allergier, eller at de ikke kan komme sig efter en whiplash og andre uheld. Hverken scanninger, røntgen, kikkertundersøgelser eller blodprøver kan vise, at man fejler noget, og så er det åbenbart nærliggende i en psykiaters "begrænsede" udsyn, at det må være hjernen, som bilder sig ind, at man har ondt.

Så er der heller ikke langt til Holbergs indbildte syge - og nutidens kur bliver logisk nok mindfuldness og lykkepiller. Ikke et ondt ord om mindfuldness. Meditation og ro kan mange have godt af - mens lykkepiller ensretter hjernen, så man slipper for sine udfordrende, kreative og mangfoldige hjerneaktiviteter.

Spottes i venteværelset

Forskningsklinikken i Århus uddanner praktiserende læger i at spotte "de funktionelle" allerede i venteværelset. Angiveligt har 300.000 danskere en funktionel lidelse, hvilket svarer til hver fjerde i venteværelset! Lægerne instrueres i ikke at henvise til flere specialundersøgelser, fordi man alligevel ikke kan finde noget.  Lægen bør ordinere lykkepiller, så snart han spotter noget, der kunne ligne en funktionel lidelse. Har man en hammer, så ser man søm alle vegne. Samtidig skal lægen advare mod alternativ behandling, der ofte kunne hjælpe - og i det mindste ikke forgifte yderligere. 

Det kan have katastrofale følger for mennesker, som vitterlig har en sygdom, som kan helbredes i systemet.

Jeg har ikke den store tiltro til, at politikerne eller forskere i dagens Danmark vil kunne komme igennem og lave om på højrøvede eksperter. I hvert fald ikke så længe patienterne ikke danner selvstændige støttegrupper/selvforsvarsgrupper for at kræve en værdig og demokratisk behandling i sundhedsvæsenet.

Derfor er Bente Stenfalks opfordring så vigtig: Vi vil ikke finde os i det!

19. feb. 2013 - 15:17   19. feb. 2013 - 15:30

Kommentar

af Wilhelm Nussbaumer, Kolind