20 May 2018  

KBH: Let skyet, 19 °C

Palæstinensiske Yazan Khalili på Gl Strand

Udstilling

Palæstinensiske Yazan Khalili på Gl Strand

Kunstforeningen Gl Strand har åbnet en soloudstilling med den prisbelønnede billedkunstner.

Yazan Khalili: Robbery in Area A, videostill, 2013-16.
1 af 1
03 feb 2018 til mar 2018

Kunstforeningen GL STRAND åbnede 3. februar en soloudstilling med Yazan Khalili ved navn: EXTRACT SOLO – No One Saw the Colours. Udstillingen kan opleves til og med 11. marts på Gl Strand 48 i København.

Yazan Khalili er født i 1981 i Syren og bor og arbejder i Ramallah, Palæstina. Han dimitterede fra kunstakademiet Sandberg Institut i Amsterdam i 2015 og har desuden en MA i arkitektur fra Goldsmiths, University of London. Han deltog i EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2015, hvor han blev udpeget som modtager af EXTRACT-prisen af en international jury.

På Kunstforeningen Gl Strand præsenterer Yazan Khalili en række nye og nyere værker.

"Et fælles karakteristisk træk ved dem er en poetisk blotlægning af de strukturelle systemer, som vores samfund er indrettet med, og som det moderne menneskes eksistens afhænger af," skriver Kunstforeningen Gl Strand og fortsætter:

"Konsekvenserne af de politiske, sociale og økonomiske begrænsninger, som Khalili og hans landsmænd har været underlagt i en lang årrække, er en stor inspirationskilde for Khalilis værker. De symbolske forankringer af den israelsk-palæstinensiske konflikt i landskabet omkring hjembyen Ramallah, områdets bygningskultur, overvågningsteknologien og andre politiserede forhold danner bagtæppe for Khalilis undersøgelser. I flere af sine værker udfolder han ideen om ’det negative rum’, som repræsenteres ved, hvad der ikke er til stede, hvad der mangler, eller hvad der er fjernet."

>> KUNSTFORENINGEN GL STRAND

Annonce

< maj 2018 >

23
23. maj. 2018 - 19:30 til 20:30
24
24. maj. 2018 - 19:00
25
25. maj. 2018 - 17:30
26
26. maj. 2018 - 11:00 til 14:00