17 Aug 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Mød en dansker, der har kæmpet mod IS

Offentligt møde

Mød en dansker, der har kæmpet mod IS

Enhedslisten i Køge står bag til offentligt møde i Kulturhus Køge.

15 aug 2017

Enhedslisten i Køge skriver:

"Mød en dansker der har kæmpet imod IS.

Situationen i Syrien udvikler sig dagligt, og kampen mod IS ser ud til at gå i den rigtige retning.

Enhedslisten har været så heldige at kunne få besøg af en af de få danskere, der har kæmpet imod IS i Syrien.

Tommy Mørck er en ung dansker, som har taget aktivt del i kampen mod IS i det nordlige Syrien og samtidigt været med til at sikre den demokratiske udvikling i det kurdiske område Rojova.

Tirsdag den 15. august kl. 19:00 kan man møde Tommy i Kulturhus Køge, Strandvejen 40-42, og høre, hvad der har drevet ham til selv at tage derned og bekæmpe IS, og hvilke erfaringer han selv har draget af mulighederne for en løsning af konflikten i Syrien.

Kurderne i det nordlige Syrien har som nogle af de få (nok de eneste) oprørere i Syrien haft held til at at opbygge virkelige demokratiske institutioner med maksimal inddragelse af alle mindretal og med kvinderne fuld ligestillet i alle områder af samfundslivet.   

Tommy havde tidligere været i Den kongelige livgarde og således militært velfunderet. Selvom han i første omgang tog til Rojova for at hjælpe med civil opbygning, gik der ikke så længe, inden han blev en del af den væbnede konflikt."

Hvornår
15. aug. 2017 - 19:00
Hvor

Kulturhus Køge

Annonce

< aug 2017 >

17
17. aug. 2017 - 14:30
17
17. aug. 2017 - 17:00
17
17. aug. 2017 - 17:00 til 19:30
17
17. aug. 2017 - 19:00
18
18. aug. 2017 - 16:00
19
19. aug. 2017 (Hele dagen) til 20. aug. 2017 (Hele dagen)