24 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

VLAK freder skattestoppets gevinster

32,5 milliarder til boligejerne

VLAK freder skattestoppets gevinster

VLAK-regeringens udspil til ny boligskat freder de gevinster, som især de rigeste boligejere har fået gennem 15 års skattestop.

Villaejerne på Jægersborg Allé i Charlottenlund er blandt dem, der har tjent mest på skattestoppet, og som vil få størst gevinst af regeringens udspil til ny boligbeskatning.
FOTO: Pamela Juhl
1 af 1

Siden 2002 har der været sat en stopper for, at boligskatterne har kunnet stige. Dette skattestop har dog ikke forhindret boligpriserne i at stige – tværtimod. Især landets ti procent rigeste har draget fordel af boligskattestoppet, mens priserne på deres bolig er steget til omkring det dobbelte.

De rigeste boligejere, hvis boliger er steget mest i værdi siden 2002, kan se frem til en ekstra stor skattegevinst med den nye boligskat.

Alene i 2015 havde de i gennemsnit en gevinst fra boligskattestoppet på 12.300 kroner – 8.300 kroner via stoppet på ejendomsværdiskatten, og 5000 kroner på loftet over grundskylden.

Regeringens udspil til en ny boligskat freder de sidste 15 års skattegevinster til boligejerne, og sikrer dertil, at de kan se frem til endnu en stor skattegevinst. Det gælder ikke mindst de rigeste boligejere med de største og dyreste boliger.

Ekstra skatterabat

Når de rigeste boligejere står til at få broderparten af de 32,5 milliarder kroner, udspillet afsætter til skattelettelser for boligejerne frem til 2025, skyldes det ikke mindst, at udspillet dropper den høje skat på de dyreste boliger.

I dag skal boligejere betale én procent af vurderingssummen op til 3,04 millioner kroner og tre procent for værdien derudover i ejendomsværdiskat. Men skattestoppet har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre til højst at udgøre det, boligejerne betalte i 2002. I dag svarer det til, at en boligejer i gennemsnit betaler 0,6 procent af boligens reelle værdi i ejendomsværdiskat.

Det er dog et gennemsnit. I udkantskommuner er boligernes værdi ikke steget nær så meget som i storbyerne og i de nordsjællandske kommuner, hvor hovedparten af de største boliger ligger. Især boligejere, hvis bolig i 2002 blev vurderet til en værdi lige under 3,04 millioner kroner, har haft stor glæde af skattestoppet, da de har undgået at skulle betale tre procent af værdien over dette "knæk". Deres boliger er i dag dobbelt så meget værd som i 2002. 

Danmarks Statistik har for nylig lavet en opgørelse, der viser, hvem der får størst gavn af den flade boligskat. Ikke overraskende er det boligejere i Gentofte, København, Frederiksberg og Rudersdal kommune, der scorer de store skattegevinster på regeringens udspil.

De rigeste boligejere, hvis boliger er steget mest i værdi siden 2002, kan dermed se frem til en ekstra stor skattegevinst med den nye boligskat. Deres boligers værdi er reelt fordoblet, og det er dem, der vil få mest gavn af udspillets skattelettelser til boligejerne på i alt 32,5 milliarder kroner frem til 2025.

Frossen grundskyld

Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden fra 2016 aftalt at fastfryse skatten på boligejernes grunde. Regeringen lægger op til at forlænge denne fastfrysning af grundskylden i hele perioden helt frem til 2020 Det vil for hele perioden 2016-2020 give boligejere i Rudersdal kommune en gennemsnitlig skattegevinst på knap 22.000 kroner, oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Til sammenligning kan en husejer i Tønder kommune se frem til en skattegevinst på 250 kroner, mens markedsværdien af et enfamiliehus i denne kommune siden 2009 er faldet med knap 200.000 kroner.

16. mar. 2017 - 12:15   16. mar. 2017 - 15:36

Analyse

he@arbejderen.dk
Fakta om boligskat

Alle boligejere skal betale skat af værdien af egen bolig. Boligskatten består af to elementer: Ejendomsværdiskat og grundskyld. Det første er skat på værdien af selve boligen, det andet skat på grundværdien. Værdien af bolig/grund fastsættes ved jævnlige ejendomsvurderinger, der omfatter alle boliger.

På grund af boligskattestoppet, indført i 2002, bliver ejendomsværdiskatten i dag beregnet på grundlag af den mindste af følgende værdier:

  • Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 procent
  • Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002
  • Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2011 nedsat med 2,5 procent

Der betales én procent af boligens værdi op til 3,04 millioner kroner, derefter tre procent af den overskydende værdi.

Grundskyld er en promilleskat på grundværdien. Grundskylden tilfalder den enkelte kommune, der også fastsætter promillesatsen. Dog har der siden 2003 været sat loft over, hvor meget grundskylden kan stige. Siden 2015 har V, LA, K og DF lavet finanslovsaftaler, der helt fastfryser grundskyldspromillen.

Kilde: Skatteministeriet

Ny boligskat

Regeringens udspil til en ny boligskat indeholder følgende elementer:

  • En flad boligskat på 0,6 procent fra og med 2021 på baggrund af en ny ejendomsvurdering, fratrukket 20 procent.
  • Grundskylden fastfryses på det nuværende niveau frem til 2020, og nedsættes fra 2021 med 20 procent – dog beregnet ud fra den nye ejendomsvurdering.
  • Alle boligejere garanteres, at det beløb, de i 2021 skal betale i samlet boligskat efter den nye vurdering, ikke overstiger det beløb, de kommer til at betale året før, hvor boligskattestoppet stadig er i kraft
  • En boligskat, der herefter procentvis stiger mere end lønudviklingen, kan indefryses og i så fald først skulle betales ved salg af boligen.

Forligspartierne bag den nye ejendomsvurdering har desuden allerede aftalt, at hvis den nye vurdering for en bolig er lavere end den fra 2011, skal boligejeren have tilbagebetalt differencen for alle årene 2011-2018.