24 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Terrordrab fortsat ikke opklaret

25 år efter mordet i Søllerødgade

Terrordrab fortsat ikke opklaret

I denne uge var det 25 år side, at en brevbombe dræbte den 29-årige Henrik Christensen fra Internationale Socialister i Søllerødgade i København. Mordet er aldrig blevet opklaret.

Den 29-årige Henrik Christensen ses her sammen med sønnen Aleksander.
FOTO: Privat
1 af 1

Den 16. marts var det 25 år siden, at en brevbombe dræbte den 29-årige Henrik Christensen fra Internationale Socialister i organisationens kontor i Søllerødgade i København.

Politiet tog ikke alle de indicier, der pegede mod højrefløjen alvorligt.
Jørgen Lund, IS'er

Selvom en række indicier pegede på, hvor gerningsmændene skulle findes, er mordet aldrig blevet opklaret. Mange af Henrik Christensens kammerater føler fortsat, at mordet aldrig er blevet ordentligt efterforsket.

– Politiet tog ikke alle de indicier, der pegede mod højrefløjen alvorligt. Selvom vi befandt os i en tid, hvor højrefløjen terroriserede gaderne og udførte voldelige angreb politiske modstandere. For os var der ingen tvivl om, hvem der stod bag den dræbende bombe, sagde IS'eren Jørgen Lund til Arbejderen i 2012.

>> LÆS OGSÅ: Mordet ingen blev dømt for

Dagen efter mordet modtog politiet et tilståelsesbrev fra den højreradikale gruppe K12. Det fremgår blandt andet af dokumentarfilmen "Bombemordet i Søllerødgade", som blev produceret i 2012 af tre unge medieaktivister fra Produkt Antifa.

"Vi kan meddele, at det var os, der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstresnoede elementer for landsforrædere overfor det danske folk. Derfor denne aktion, flere vil følge. Hilsen Frit Danmark K12".

Efterforskede venstrefløjen

I tiden op til bombemordet modtog fem navngivne danskere lignende trusselsbreve fra K12.

Og dagen før mordet blev Politiets Efterretningstjeneste, PET, advaret om, at Albert Larsen fra Partiet De Nationale ville ramme IS med en bombe.

Alligevel blev efterforskningskræfterne især sat ind mod venstrefløjen.

Politiet arbejdede ud fra teorier om, at bomben enten kunne være fremstillet af højrefløjen, som et internt opgør på venstrefløjen eller at det var IS selv, der havde været i gang med at fabrikere en bombe.

Få timer efter bomben var sprunget, begyndte PET– uden dommerkendelse – at aflytte telefonen i IS’ lokaler i Aarhus. Også Henriks hjem blev ransaget.

– Politiet spildte megen dyrebar tid i starten af efterforskningen, fordi de arbejdede ud fra en teori om, at Henrik selv havde fremstillet bomben. Det er langt ude. Hvad skulle han opnå med det? Og hvorfor skulle hans sidde på et kontor med vindue ud til gaden og døren åben og fremstille en bombe, sagde en af de tre medieaktivister, Rasmus Preston, til Arbejderen i 2012.

>> LÆS OGSÅ: 21-årig debuterer med film om bombemord

Politiets efterforskning har gennem årene vakt voldsom kritik. Medieaktivisterne forsøgte i forbindelse med deres arbejde med filmen, at få politiet i tale, men det lykkedes ikke.

– Jeg har været i kontakt med daværende chef for PET, Hanne Bech Hansen, der ledede efterforskningen. Og jeg har talt i telefon med Københavns Politis daværende efterforskningsleder i sagen, Bent Hansen. Men ingen af de to ønskede at medvirke i filmen og lade sig interviewe om politiets efterforskning af mordet, har Rasmus Preston fortalt til Arbejderen.

Sporet Albert Larsen

Ifølge Frede Farmand, der i 1980’erne overvågede både venstre- og højrefløjen, blev Politiets Efterretningstjeneste dagen før attentatet mod Søllerødgade advaret om, at et bombeangreb kunne være på vej.

– Dagen før bomben sprang i Søllerødgade, havde jeg en samtale med Albert Larsen, formand for det højreradikale parti De Nationale. Han fortalte – med uhyggelig nøjagtighed – om, hvordan bomben skulle konstrueres. Hans beskrivelse var meget detaljeret. Det var tydeligt, at han præcis vidste, hvordan en bombe skulle konstrueres, hvordan sprængstof skulle behandles. Han fortalte, at han ville lægge sprængstoffet i en kuvert, som skulle afleveres til IS, fortalte Frede Farmand til Arbejderen i 2012.

>> LÆS OGSÅ: Var Albert Larsen manden bag bomben?

– Jeg var ikke i tvivl om, at det var en hastesag. Derfor gav jeg PET båndet halvanden time efter, jeg havde talt med Albert, sagde Frede Farmand videre.

IS blev aldrig advaret og PET nægter at have modtaget det vigtige bånd, hvor Albert Larsen indrømmer at være i gang med at fremstille en bombe.

Svensk højreekstremist

I 2013 stod en tidligere svensk højreekstremist frem med oplysninger til Ekstra Bladet om, at danske nazister i år 2000 havde forklaret, hvordan man havde "taget hånd om kommunisterne" med henvisning til Søllerødgade-mordet. 

Men efter næsten et års efterforskning kunne København Politi ikke bekræfte sagen.

– Vi har undersøgt de ting, der kom frem i Ekstra Bladet, og det har ikke ført til ny viden. Eller det har ført til den viden, at vi ikke kan finde belæg for den historie. Umiddelbart kan vi også konstatere, at den svenske mand i hvert fald ikke har sagt det samme til os som til Ekstra Bladet, sagde drabschef Jens Møller til Information i foråret 2014.

>> LÆS OGSÅ: Søllerødgade-mord fortsat uopklaret

17. mar. 2017 - 13:25   20. mar. 2017 - 12:41

Terrorisme

bi@arbejderen.dk
Mordet i Søllerødgade
  • Den 16. marts 1992 blev den 29-årige Henrik Christensen dræbt af en brevbombe.

  • Brevbomben var sendt til Internationale Socialisters kontor, som lå i Søllerødgade 33, København.

  • Henrik Christensen, som var aktiv i det antiracistiske miljø, blev dræbt på stedet, da han klokken cirka 11.30 åbnede brevet.

  • Politiets efterforskning har gennem årene vakt voldsom kritik. Politiet arbejdede ud fra teorier om, at bomben enten kom fra højrefløjen, var en del af et internt opgør på venstrefløjen, eller at det var Henrik selv, der var i gang med at fabrikere den. Den sidste teori medførte, at politiet ransagede hos flere af Henriks partikammerater.

  • Meget tyder dog på, at det var højreekstremister, som stod bag bomben, men mordet er aldrig blevet opklaret.

  • Læs alle Arbejderens artikler om mordet i Søllerødgade her.