21 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Sygehuse skal stadig effektivisere

Kritik af regionsaftale

Sygehuse skal stadig effektivisere

Fortsat effektivisering, stramme budgetter og mere udlicitering er konsekvenserne af den økonomiaftale, regeringen har lavet med regionerne.

FOTO: PN
1 af 1

Den aftale, regionerne og regeringen har lavet for sygehusenes økonomi i 2019, afskaffer det forhadte to-procentskrav.

Jeg glæder mig over, at vi er blevet enige med regionerne om at styrke konkurrenceudsættelse.
Ole Birk Olesen, økonomiminister 

Kravet har betydet, at de ansatte på sygehusene hvert år har skulle producere to procent mere uden at få tilført flere ressourcer.

Men det understreges i aftalen, at sygehusene stadig skal have fokus på effektiviseringer:

"De kommende års begrænsede offentlige råderum og demografiske udvikling stiller fortsat krav om et effektivt sundhedsvæsen, der skaber mest mulig sundhed for pengene inden for snævre økonomiske rammer", står der blandt andet.

Ny styring

I stedet for to-procentskravet indføres to andre styringsredskaber, der skal sikre sygehusenes effektivitet.

>> LÆS OGSÅ: Pressede ansatte på sygehuse skal igennem ny sparerunde

Det ene er et nyt teknologibidrag, der betyder, at sygehusene hvert år skal spare en halv milliard kroner på budgettet ved brug af ny teknologi, nye behandlingsmetoder og mere effektive arbejdsgange. 

De sparede penge bliver på sundhedsområdet for at finansiere de øgede udgifter som følge af ændringer i befolkningens sammensætning med blandt andet flere ældre.

– Jeg opfatter teknologibidraget som en ny form for effektiviseringsbidrag. Ny teknologi kan give bedre arbejdsgange og bedre behandling. Men det er langt fra altid, at der kan spares penge. Og ny teknologi giver jo sjældent gevinst fra dag ét, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Det andet nye økonomiske styringsredskab er den såkaldte nærhedsfinansiering. Det betyder, at halvanden milliard af sygehusenes årlige bevilling bliver gjort afhængig af, om de opfylder en række kriterier.

Blandt andet skal sygehusene mindske antallet af sygehuseforløb per borger, spare på udgifterne til behandling af kronisk syge og sikre færre genindlæggelser.

Planen er, at en større del af behandlingen skal foregå i patientens eget hjem eller hos praktiserende læge. 

Økonomiaftalen betyder også, at der forsat skal spares en procent årligt på sygehusenes administration.

En milliard ekstra

Regeringen fremhæver, at aftalen sikrer en milliard kroner ekstra til sygehusene næste år. Heraf skal 200 millioner gå til psykiatrien.

– Med aftalen sikrer vi nu en rigtig god økonomi for sundhedsområdet i 2019 gennem et løft på en milliard kroner, som kommer oven i de 110 millioner kroner i 2019, som vi allerede har afsat på tidligere finanslovsaftaler, siger finansminister Kristian Jensen.

De ansattes faglige organisationer er knap så optimistiske. Den nye milliard rækker kun til at sikre det nuværende niveau i behandlingen i en situation med et stigende antal ældre, understreger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

– Med de her små penge bliver der ikke råd til at gøre noget ved de alvorlige bemandingsproblemer, som vi så i forhandlingerne om nødberedskabet under de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Bemanding på sygehuse er helt i bund

Økonomiaftalen lægger også op til at flere opgaver på sygehusene skal udliciteres til private.

– Jeg glæder mig over, at vi er blevet enige med regionerne om at styrke konkurrenceudsættelse og det offentlig-private samarbejde, siger fungerende økonomiminister Ole Birk Olesen.

Hos Dansk Erhverv er der til gengæld skuffelse over, at aftalen ikke indeholder konkrete måltal for omfanget af opgaver, der skal sendes i udbud.

Overskrider regionerne den økonomiske ramme, der er fastlagt i aftalen, bliver de straffet med økonomiske sanktioner.

08. jun. 2018 - 08:26   08. jun. 2018 - 21:37

Budget 2019

ur@arbejderen.dk