21 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Svælget mellem rig og fattig øges markant

Skævt samfund

Svælget mellem rig og fattig øges markant

De sidste 15 år er forskellen mellem rig og fattig blevet langt større. Særligt efter krisen har udviklingen taget fart.

Almindelige arbejdere oplever rekordlav fremgang i deres indkomst.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

De rige bliver rigere, mens mellemgrupperne nærmest står stille, og de fattigste bliver fattigere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Bankerne, de store virksomheder og de rigeste har skummet fløden, mens vi har holdt igen.
Michael Hansen, murer

AE-rådet har undersøgt fremgangen i indkomst for forskellige befolkningsgrupper og konkluderer på den baggrund, at uligheden mellem rig og fattig er vokset markant de sidste femten år.

I 2000 havde den rigeste procent af befolkningen en indkomst efter skat, der var 11 gange større end indkomsten for de 10 procent fattigste. I 2015 var den rigeste procents indkomst hele 16 gange større end de 10 procent fattigstes indkomst.

Stigning på en kvart million

Særligt efter krisen er de allerrigeste stukket af i forhold til resten af Danmark. Fra 2010 til 2015 øgede den rigeste procent af befolkningen sin realindkomst efter skat med næsten 240.000 kroner om året. 

Det er mere end hvad denne gruppes realindkomst samlet set voksede med i de 10 foregående år fra 2000 til 2010.

Den markante fremgang skyldes især stigende udbetalinger i aktieudbytte, påpeger AE-rådet. 

Modsat har alle andre dele af den danske befolkning oplevet en rekordlav indkomstfremgang fra 2000 til 2015. 

Mindre til de fattigste

De 10 procent fattigste, der blandt andet omfatter nogle af kontanthjælpsmodtagerne, har haft et direkte fald i deres realindkomst på 2000 kroner om året i løbet af de fem år.

– Det er usædvanligt med et fald i realindkomsten. Det er ikke noget, vi ser særlig ofte, siger Lars Andersen, direktør i AE-rådet. 

Han peger på, at indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og den lave integrationsydelse peger i retning af et yderligere pres på de fattigste grupper og dermed endnu større ulighed i de kommende år.

Også regeringens planer om yderligere skattelettelser vil øge uligheden.

Det er en dybt bekymrende udvikling, der kan få alvorlige konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet, mener den københavnske murersvend Michael Hansen, der i øjeblikket er aktiv i kampen for et bedre overenskomstresultat.

– Det er helt skævt, at vi har en situation, hvor de fattigste må kæmpe for at kunne give ungerne aftensmad, mens de rigeste næsten kan købe hele verden, siger Michael Hansen.

– Det betyder, at folk på bunden af samfundet bliver bange og sure ,og det giver grobund for social uro. Brexit er en af konsekvenserne af den her udvikling, som jo ikke kun sker i Danmark, tilføjer han.

Utilfreds murersvend

Kritikken af det overenskomstresultat, der stemmes om i øjeblikket, retter sig imod, at arbejdsgiverne slipper alt for billigt i en situation, hvor virksomhederne har store overskud. Og tilmed oveni får mulighed for at tvinge de ansatte til at arbejde 42 timer om ugen i flere måneder ad gangen.

– Vi har i mange år betalt til bankpakker og holdt igen med lønnen på grund af krisen. Nu, hvor den er ovre, er det bankerne, de store virksomheder og de rigeste, som skummer fløden. Det kan ikke være rigtigt, at vi endnu engang skal holde igen, erklærer Michael Hansen.

AE-rådets analyse bekræfter, at arbejderlønningerne har været meget beskedne i kølvandet på krisen. Ses der alene på erhvervsindkomst, uden at medregne indkomst fra positiv eller negativ formue, har der været et realt fald fra 2010 til 2015 for de 90 procent af befolkningen, der har de laveste indkomster.

Sagt med andre ord; Lønstigningerne har ikke kunne følge med prisstigningerne. 

Michael Hansen efterlyser, at fagbevægelsens top lytter til sine medlemmer og tager kampen op imod den skæve fordeling af goderne. 

– Vi er stærke, når vi står sammen. De skal tro på deres medlemmer. Vi er klar, erklærer murersvenden. 

Sker det ikke, frygter han, at medlemsflugten fra fagforeningerne vil tage til, og at arbejdsmarkedet vil udvikle sig til en kamp mellem forskellige arbejdere, der er parat til at sælge sig selv billigst muligt. 

16. apr. 2017 - 08:41   16. apr. 2017 - 08:50

Fordeling

ur@arbejderen.dk
AE-undersøgelsen
  • Den rigeste procent af den danske befolkning havde i perioden 2010-2015 en indtægtsfremgang efter skat på knap 240.000 kroner om året. I samme periode oplevede de ti procent fattigste et fald i deres realindkomst på 2000 kroner om året. 
  • Den rigeste procent havde i 2015 en indkomst efter skat på i gennemsnit 1,4 million kroner om året, mens de 10 procent fattigste i gennemsnit havde godt 90.000 om året efter skat.
  • De ti procent rigeste havde i 2015 den samme andel af den samlede indkomstmasse efter skat som de 40 procent fattigste tilsammen. 

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd