21 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Regning for statslån til bolig kan ende hos lejere

Realkredit bekræfter lejer-frygt

Regning for statslån til bolig kan ende hos lejere

De danske realkreditinstitutter vil tage sig dyrt betalt for at lade staten spare penge ved at overtage deres lån til den almene boligsektor. Regningen kan ende hos lejerne.

Statens overtagelse af boliglånene i den almene boligsektor kan vise sig at blive en dyr fornøjelse for lejerne.
FOTO: pj
1 af 1

Da boligminister Ole Birk Olesen i august fremlagde regeringens udspil til at lade staten overtage realkreditinstitutternes lån til de almene boligorganisationer, advarede Lejernes LO her i avisen om, at regningen for omlægning af lånene ville ende hos lejerne. Det ser ud til at holde stik.

Det, regeringen har foreslået som en del af den kommende finanslov om at gøre almene realkreditlån til statslån, vil give huslejestigninger.
Bent Madsen, administrerende direktør for BL

Carsten Tirsbæk, der er direktør i BRF-kredit, understreger i en udtalelse til Fagbladet Boligen, at BRF-kredit "ikke er en filantropisk virksomhed". Derfor skal de rabatter, BRF-kredit har givet de almene boligselskaber på deres lån, betales tilbage, hvis realkreditinstituttet skal opgive lånene. Rabatterne er nemlig betinget af en forventet fortjeneste på lånene, der af samme grund har en lang løbetid, typisk 30 år, mens rabatterne hovedsagelig bliver givet ved lånenes indgåelse, forklarer direktøren.

– Man kan leve med, at man ikke tjener penge – måske endda har et mindre tab – i lånets første år, fordi vi jo hidtil har kunnet være rimeligt sikre på, at en fortjeneste kunne hentes i slutningen af lånets tilbagebetalingsforløb. Men opsiges lånet, inden det ordinært udløber, ændres grundlaget for aftalen sig så meget, at vi vil kræve de aftalte rabatter tilbagebetalt, siger Carsten Tirsbæk til Fagbladet Boligen.

Han bekræfter dermed den frygt, som Lejernes Landsorganisatinon tidligere har givet udtryk for.

– I det nye udspil opstiller regeringen nogle regnestykker over besparelserne, som ser bort fra de udgifter, der vil være ved at omlægge lånene fra realkreditlån til statslån. Man kan frygte, at dén regning ender hos lejerne, sagde Jesper Larsen, cheføkonom i LLO, i august til Arbejderen.

Jesper Larsen påpegede desuden, at de beregnede besparelser ved at omlægge til statslån – mellem 1,6 og 1,8 milliarder kroner – ifølge Ole Birk Olesen skal ende i statskassen og bruges til "offentligt forbrug eller skattelettelser." Ikke til huslejenedsættelser.

Trecifrede huslejestigninger i vente

Det endelige lovforslag om omlægning til statslån i den almene boligsektor vil ifølge regeringens lovprogram først blive fremsat til januar næste år. Men regeringen budgetterer allerede med omlægningen i finanslovsforslaget for 2018, hvor det hedder, at "den materielle hjemmel forventes vedtaget i efteråret 2017".

Ifølge udspillet skal staten i løbet af en tiårig periode overtage 90 procent af realkreditinstitutternes udlån på tilsammen 200 milliarder kroner til den almene boligsektor.

Det er betragtelige huslejestigninger, lejerne i danmarks omkring 570.000 almene boliger kan se frem til, hvis regningen ved tilbagebetalingen af rabatterne ender hos boligselskaberne. Fagbladet Boligen har søgt indsigt i en række af realkreditinstitutternes udlån til den almene sektor, og fundet eksempler på, at en sådan tilbagebetaling vil føre til huslejestigninger på flere hundrede kroner om måneden (se boks).

– Det, regeringen har foreslået som en del af den kommende finanslov om at gøre almene realkreditlån til statslån, vil give huslejestigninger. Det er overraskende, at regeringen vil komme med et sådan forslag også i lyset af det seneste boligforlig, hvor en central målsætning var lavere husleje, siger Bent Madsen, der er administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger.

Kontraktbrud og retssager

Spørgsmålet er dog, om det overhovedet er muligt at smøre realkreditinstitutternes tab ved statens overtagelse af lånene af på de almene boligselskaber og dermed på lejerne. Det er nemlig almindeligt, at der i lånekontrakterne mellem realkreditinstitutterne og boligselskaberne står, at rabatterne er betinget af, at lånene ikke indfries i utide og/eller flyttes ud af realkreditinstituttet.

Hvis staten ved lov overtager lånene, vil det være staten, der står som kontraktbryder.

– Med sådanne aftaler har vi i branchen sikret os, at vi til gengæld for rabatten får indtjeningen i lånets løbetid. Men den indtjening bortfalder, hvis staten overtager lånene. Så er aftalen misligholdt, men vi har stadig pant i boligselskaberne, og det pant vil vi først frigive, når vi er blevet indfriet fuldstændigt - også med den manglende indtjening, vi går glip af. Det kan give en byge af retssager, siger en kilde i realkreditsektoren til finans.dk

21. okt. 2017 - 08:18   21. okt. 2017 - 08:20

Boligpolitik

he@arbejderen.dk
Det kan statslån koste lejerne

Fagbladet boligen giver følgende eksempel på de rabatter, realkreditinstitutterne vil kræve tilbagebetalt  ved omlægning til statslån:

Renovering af en afdeling med 191 lejemål hos Boligkontoret Fredericia, finansieret ved et lån på 286,7 millioner kroner hos Realkredit Danmark. Realkreditinstituttet har givet rabatter på i alt godt otte millioner kroner.

Alle rabatter tilbagebetalt vil koste beboerne 24,88 kroner om året per kvadratmeter i 30 år. Det betyder en huslejestigning på 2.488 kroner om året for en bolig på 100 kvadratmeter, svarende til 207 kroner om måneden.

Kilde: Fagbladet Boligen

Statslån til almene boliger

Regeringens udspil indeholder følgende elemeter:

  • Staten overtager over en tiårig periode gradvist 90 procent af finansieringen af alle realkreditlån i almene boliger.
  • Opgaven med at administrere lånene sendes i udbud. Vinderen af udbuddet (realkreditinstitut, pensionskasse eller lignende) skal selv stå for lånefinansieringen af de sikreste 10 procent af gælden.
  • Der røres ikke ved den kommunale anvisningsret - og heller ikke ved at kommunerne står som garant for 60 procent af restgælden.
  • Staten garanterer allerede i dag en stor del af den almene boligsektors gæld til realkreditinstitutterne. Men ved selv at overtage 90 procent af den almene boligsektors gæld vil staten ifølge regeringen kunne spare op mod 1,7 milliarder kroner årligt.
  • Ifølge det oprindelige udspil skal besparelsen bruges på "offentligt forbrug eller skattelettelser". Altså ikke på huslejenedsættelser.