20 Sep 2017  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Regeringens støtte til privatskoler får kritik

Hæver tilskud på finanslov

Regeringens støtte til privatskoler får kritik

I den nye finanslov kan privatskolerne se frem til et statsligt økonomisk løft. Det mener ekspert og Enhedslisten er den forkerte prioritering.

Det er en helt skæv prioritering af midlerne på grundskoleområdet når statskasse-penge skal bruges på privatskoler mener Enhedslisten.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Mens folkeskoler i mange kommuner gisper efter vejret, vælger regeringen at give de frie grundskoler – herunder privatskolerne – et ekstra løft på 134 millioner kroner. Det fremgår af den nyligt fremlagte finanslov for 2017.

Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal have vendt udviklingen og stoppet skolelukningerne og flugten fra folkeskolen.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten

På sidste års finanslov hævede regeringen de private skolers tilskudsprocent fra 71 til 73, og nu forhøjes støtte-procenten yderligere til 75 procent.

– Vi fjerner derved forældrenes bekymringer for stigende forældrebetalinger og sikrer, at børn fra alle typer af hjem kan gå på en fri grundskole, lød det fra daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ved fremlæggelsen.

På bekostning af folkeskolen

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, advarer mod at styrke de private skoler på bekostning af folkeskolen. 

– Det er virkelig et liberalt islæt, der er kommet der. Man kan sige, at det ikke betyder ret meget i kroner og øre for den enkelte forældre, at man nu skal betale lidt mindre for en plads på en friskole, men set i en samfundsmæssig sammenhæng er det uhensigtsmæssigt, at man på den måde støtter de private skoler, som jo "stjæler" mange af de ressourcestærke børn og forældre, siger Niels Egelund til Arbejderen.

Han mener, at vi ved at få skabt et et såkaldt A- og B-hold allerede fra grundskolen.

– 16,6 procent går i privatskole – der har vi A-holdet. Og så er der dem, der bliver tilbage i folkeskolen – det er så B-holdet, påpeger professoren.

Flugt fra folkeskolen

Mens privatskolerne tilgodeses, har folkeskolen i mange af landets kommuner kæmpet med økonomiske besparelser og pres efter implementeringen af folkeskolereformen. 

Ifølge det nye regeringsgrundlag skal der godt nok afsættes 500 milioner kroner over tre år til en pulje, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til dansk og matematik.

Men 500 millioner kroner vil ikke gøre underværker i folkeskolevæsenet, når det blandt andet er blevet besluttet, at man fra 2017 vil halvere de 600 millioner, der blev afsat i forbindelse med folkeskolereformen. Fra 2018 bliver beløbet fuldstændig fjernet. 

Presset på folkeskolen har resulteret i en flugt fra folkeskolen. I perioden 2011 til 2015 blev der nedlagt 192 folkeskoler landet over, mens der i samme periode åbnede 47 private, skriver DR.

Og i august offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en undersøgelse, som viste, at hver sjette 1. klasseelev gik på privatskole i 2015. Det er en stigning på 3,6 procentpoint siden 2007. Blandt 8. klasseeleverne er det hver femte, der i dag går på privatskole. For otte år siden var det hver sjette.

Med det øgede tilskud til de private skoler er der stor risiko for at forstærke den igangværende udvikling, hvor folkeskoler langsomt erstattes af private skoler, mener Enhedslistens Jakob Sølvhøj.

– Frem for økonomisk at fremme en udvikling, hvor private skoler tager over, hvor folkeskolen lukker, skulle der være givet en økonomisk saltvandsindsprøjtning til folkeskolen. Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal have vendt udviklingen og stoppet skolelukningerne og flugten fra folkeskolen. Det er rigtig ærgerligt, at regeringen med sin finanslov igen har valgt at gå den modsatte vej.

07. dec. 2016 - 07:59   07. dec. 2016 - 08:51

Finanslov

kkp@arbejderen.dk
Finanslov 2017

Regeringen har lavet aftale om finansloven med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Blandt hovedpunkterne er:

  • Registreringsafgiften sænkes og grundskylden for alle ejendomme fastfryses.
  • Der gennemføres en lang række nye udlændingestramninger. 
  • Der tilføres 2,2 milliarder til kræftområdet fra 2017-2020. 
  • Ældreområdet får to ekstra milliarder fra 2017-2020. Pengene skal gå til klippekort til ældre på plejehjem og bedre ældremad.
  • Der afsættes 580 millioner over de næste fire år til bedre dagtilbud.
  • Der afsættes penge til ekstra grænsekontrol, uddannelse af flere politifolk samt etablering af en ny uddannelse af politikadetter.