17 Dec 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, -2 °C

Regeringen vil opruste for milliarder

Udspil til nyt forsvarsforlig

Regeringen vil opruste for milliarder

Dansk militær skal fra år 2023 have tilført ekstra 4,8 milliarder kroner årligt. Det er en stigning på over 20 procent. Regeringen afviser, at fortælle hvor pengene skal komme fra.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen er klar til at poste 4,8 milliarder ekstra kroner i dansk militær fra år 2023.
FOTO: Liselotte Sabroe/Scanpix
1 af 1

Der skal indkøbes kampfly for milliarder. De danske fregatter skal udstyres med missiler. Flere unge skal være værnepligtige.

Kommunisterne havde gerne sparet 20 procent på militæret og i stedet brugt pengene på et tiltrængt løft af velfærden.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

I alt skal antallet af værnepligtige øges med 500, så forsvarsministeren kan få flere professionelle soldater til en ny udrykningsstyrke på 4000 mand, der skal deltage i NATO's krige. Udrykningsstyrken skal især udstationeres i Østeuropa.

Sådan lyder nogle af elementerne i regeringens udspil til et nyt seksårigt forsvarsforlig, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde onsdag.

Meget tyder på, at soldater i gaderne er kommet for at blive. Regeringen vil nemlig oprette en permanent infanteribataljon på 500 soldater samt specialstyrker, der skal kunne indsættes i Danmark med "meget kort varsel" til at støtte politiet med blandt andet beskyttelses- og bevogtningsopgaver. Herudover skal soldater fortsat være udstationeret ved grænsen.

>> LÆS OGSÅ: Problematisk at sende soldater på gaden

Stigning på 20 procent

Dansk militær skal fra år 2023 have tilført ekstra 4,8 milliarder kroner årligt. Det er en stigning på over 20 procent. I forligsperioden 2018 til 2023 får militæret ekstra 12,8 milliarder kroner. I dag bliver der afsat knap 22 milliarder kroner årligt til militæret. Dette stiger til næsten 27 milliarder i 2023.

– Det er ikke alene et vanvittigt spild af penge, det vil markant udvide Danmarks deltagelse i NATO's og USA's krige og militære engagement rundt på kloden, siger formand for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, til Arbejderen.

Han understreger, at det ikke gør Danmark til et mere fredeligt eller sikkert land, men at oprustningen uundgåeligt vil betyde, at risikoen for at Danmark inddrages i militære konflikter vil vokse.

– Når man på få år vil øge krigsbevillingerne med 20 procent, er det nødvendigt at påpege, at pengene til oprustning og krig kommer gennem besparelser på den kollektive velfærd. Kommunisterne havde gerne sparet 20 procent på militæret og i stedet brugt pengene på et tiltrængt løft af velfærden, uddyber Jørgen Petersen.

Mangler fredelige tiltag

Fredsbevægelsen vender tommelfingeren nedad til regeringens planer om oprustning.

– Der er brug for tiltag, der nedtrapper konfliktniveauet. Men de fredelige tiltag er fuldstændig fraværende i regeringens udspil, siger talsperson for Århus mod Krig og Terror, Helge Ratzer til Arbejderen.

– Hvis man forbereder sig til krig, får man krig. Vi risikerer at blive kastet ud i et nyt våbenkapløb. Russerne oplever, at vi opruster, og at de derfor må forsvare sig. Der er ingen grund til at opruste. Rusland er langt bagefter NATO's militærbudgetter.

Også Enhedslisten advarer om, at mere oprustning ikke vil føre til et mere sikkert Danmark.

– Claus Hjort og co. falder over hinanden i begejstring med milliardløfter til missiler og soldater, men de skylder svar på, hvem der skal betale for gildet, og hvad det overhovedet nytter Jeg tror ikke, hovedløs oprustning giver et mere sikkert Danmark, tværtimod, men det kommer til at koste os alle sammen milliarder, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm.

– Det er for letkøbt at regeringen hænger det hele op på truslen fra Rusland, når det også handler om, at store våbenproducerende lande tjener fedt på oprustning. I stedet for at bøje os for Trump og NATO's konstante krav burde vi arbejde for nedrustning i Østersøområdet og fjernelse af atomvåben. 

Regeringen gør i sit udspil det klart, at Danmark skal være "et kerneland" i NATO, og at regeringen "…har lyttet til NATO's ønsker til udviklingen af Danmarks forsvar de kommende år".

>> LÆS OGSÅ: NATO roser Danmark

Hvor skal pengene komme fra?

Regeringen vil ikke svare på, hvor de mange ekstra milliarder kroner til militæret skal komme fra.

– Pengene skal komme fra skatteyderne. Det kan jo ikke være anderledes. Det er noget, vi diskuterer med de øvrige forligspartier. Vi tager udgangspunkt i, hvad Forsvaret har brug for. Så skal vi nok finde ud af, at samle regningen op, lød statsministerens svar.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, er klar til at afsætte flere penge til militæret – men ønsker heller ikke at fortælle, hvor pengene skal komme fra.

Få timer efter regeringens udspil blev fremlagt, mødtes partierne bag det nuværende forsvarsforlig – de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – for at forhandle med udgangspunk i regeringens udspil.

Det nye forsvarsforlig skal gælde fra 2018 til 2023.

11. okt. 2017 - 11:19   11. okt. 2017 - 16:12

Forsvarsforlig

ml@arbejderen.dk
Nyt forsvarsforlig

Regeringen præsenterede sit udspil til nyt forsvarsforlig den 11. oktober.

Det nuværende forlig udløber ved årsskiftet. Det nye forlig skal gælde i perioden 2018 til 2023. Forhandlingsparterne er de tre regeringspartier samt Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. 

  • Regeringen vil over de næste seks år hæve forsvarsbudgettet med over 20 procent – fra cirka 22 milliarder kroner i dag til cirka 27 milliarder kroner fra år 2023.

  • Der skal indkøbes kampfly for milliarder.

  • De danske fregatter skal udstyres med missiler.

  • Antallet af værnepligtige skal øges med 500.

  • Der skal oprettes en ny udrykningsstyrke på 4000 mand, der skal deltage i NATO's krige og udstationeres i især Østeuropa.

  • Der oprettes en permanent infanteribataljon på 500 soldater samt specialstyrker, der skal kunne indsættes i Danmark med "meget kort varsel" til støtte for politiet med blandt andet beskyttelses- og bevogtningsopgaver. 

  • Hjemmeværnet fastholdes som en frivillig militær beredskabsorganisation til støtte for Forsvaret. Militærets og Hjemmeværnet skal på kort tid kunne mobilisere 20.000 mand.

  • Både Forsvaret og Hjemmeværnet skal bistå ved grænsekontrollen til Tyskland.

>> LÆS MERE på Forsvarsministeriets temaside om forsvarsudspillet