18 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 6 °C

Nu er det Danmarks tur til at komme ud af EU

Djursland-komitéen klør på

Nu er det Danmarks tur til at komme ud af EU

Hvis danskerne skal gøre briterne kunsten efter, kræver det, at bevægelsen uddanner unionsmodstandere til at tage debatten og overbevise danskerne om, at et Danmark uden EU er muligt.

Danskerne skal kunne føle sig trygge ved at stemme for at komme ud af EU. Det kræver at EU-modstanderne har argumenterne i orden og får uddannet meningsdannere, der kan tage del i debatten.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

EU-modstanden skal være skarp i sin argumentation, have styr på fakta og økonomiske alternativer, hvis den almindelige dansker skal kunne se fordelene ved et Danmark ude af EU.

Ud fra den overbevisning er Djursland-komitéen, én af Folkebevægelsen mod EU's lokalkomiteer, gået i gang med at sætte Daxit på dagsordenen lokalt.

Vi skal åbne Folkebevægelsen op for folk, der ikke nødvendigvis er medlemmer. 
Karen Sunds, Folkebevægelsens Djursland-komité

Komitéen har holdt to offentlige møder med fokus på et Danmark uden EU.

– I min komité har vi eksempelvis sat fokus på, hvad det vil betyde for Danmarks økonomi, hvis vi vælger at stå udenfor EU, fortæller formand for Djurskomitéen, Karen Sunds til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Det er vigtigt, at debatten ikke bliver for generel, men kommer i dybden og debatterer et konkret emne - eksempelvis: hvilke muligheder vil fagbevægelsen have for at bekæmpe social dumping, hvis vi står udenfor EU's Indre Marked, hvor vi slipper for EU's krav om, at underleverandører kan arbejde i Danmark og få samme løn som i deres hjemland.

Brug for meningsdannere

Men offentlige møder gør det ikke alene.

– Der er også behov for studiekredse, hvor vi dykker ned i og bliver klogere på eksempelvis de aftaler, som Norge og Schwieiz har med EU. Vi skal sikre et åbent forum, hvor vi kan komme i dialog med uorganiserede tvivlere, og folk fra eksempelvis Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der ikke kan komme til orde i deres egne partier.

Formålet et at uddanne folk i Folkebevægelsen, men samtidig åbne op for folk, der ikke nødvendigvis er medlemmer.

– Hvis vi skal løfte den kæmpe opgave, det er at sikre befolkningens opbakning til at komme ud af EU, så skal vi trække alle de folk, der er omkring Folkebevægelsen med i kampen.

– Vi skal uddanne meningsdannere, som kan tage debatten videre ud i de kredse, hvor de færdes. Hvis vi skal vinde en afstemning om at komme ud af EU, så kræver det, at den almindelige dansker kan føle sig tryg ved at komme ud af EU. I dag banker skræmmekampagnen igennem. Det kræver, at vi bliver skarpe på, hvad de økonomiske vilkår bliver, hvis vi vælger at træde ud af EU.

Folkebevægelsens årsplan

Kampen for at få Danmark ud af EU er en central del af udkastet til Folkebevægelsens årsplan. Folkebevægelsen sætter sig selv opgaven at styrke Folkebevægelsen og "skrue op for systemkritikken, og sørge for at tydeliggøre alle de steder hvor medlemskabet står i vejen for reelle løsninger på dagens udfordringer".

>>LÆS OGSÅ: Ud af min kommune, EU

Folkebevægelsen vil bruge briternes frigørelse fra EU til at vise, at man som land kan meget mere, når man kommer ud af EU.

Hvis unionsmodstanderne skal nå helt ud til den almindelige dansker med ideen om et Danmark uden EU, så er det også vigtigt, at få debatten bredt ud, mener EU-modstanderne på Djursland. Alle har et ansvar for at få rejst debatten om EU, der hvor de er - i fagbevægelsen, i elev- og studenterbevægelsen og så videre.

– I min fagforening, 3F Djursland, har jeg været med til at arrangere fem studiekredse om blandt andet EU's konsekvenser for arbejdsmarkedet, fortæller Karen Sunds.

27. okt. 2017 - 08:00   27. okt. 2017 - 08:10

Folkebevægelsen mod EU

ml@arbejderen.dk