18 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 2 °C

Lukket proces om køb af kampfly

Kun partier bag forsvarsforlig inddrages

Lukket proces om køb af kampfly

Beslutningen om hvor mange og hvilken type kampfly, Danmark skal købe, foregår nu bag lukkede døre i Forsvarsministeriet. Enhedslisten og Alternativet får ikke et ord at skulle have sagt.

Der skal købes 27 Joint Strike Fighter fly for 20 milliarder kroner, hvis det står til regeringen.
FOTO: Jens Astrup/Scanpix
1 af 1

Hvis det står til regeringen, skal der købes for 20 milliarder kroner Joint Strike Fighter-kampfly.

Det står klart efter at statsministeren og forsvarsministeren torsdag i sidste uge offentliggjorde regeringens indstilling til, hvilke kampfly der skal afløse de nuværende F-16 fly.

En analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser kunne have klædt politikerne bedre på til den beslutning de nu skal træffe.
Bent Greve, professor i offentlig forvaltning

Regeringens indstilling blev offentliggjort på et pressemøde. Men nu følger en lukket proces, hvor debatten om milliard-indkøbet af Danmarks nye kampfly bliver taget på møder i Forsvarsministeriet, hvor kun partierne bag forsvarsforliget deltager. 

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen. 

"Når regeringen har fremlagt beslutningsgrundlaget og sin indstilling, vil forhandlingerne blive påbegyndt i forligskredsen med henblik på en endelig politisk beslutning om typevalg", skriver ministeren blandt andet.

Partierne bag forsvarsforliget er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative, Liberal Alliance og SF. Enhedslisten og Alternativet deltager ikke. Når forsvarsforligs-partierne har truffet en beslutning, skal selve indkøbet blot formelt godkendes af Folketingets finansudvalg, der vil blive præsenteret for at aktstykke, som der i forvejen er flertal for.

Meget tyder på, at der er lagt op til en hurtig beslutning, så statsministeren på NATO-topmødet til juni kan proklamere, at Danmark har valgt at købe 27 Joint Strike Fighter fly.

Hvad med samfundsøkonomien?

Regeringens valg af Joint Strike Fighter som Danmarks kommende kampfly bygger på en 104 sider lang rapport fra Nyt Kampfly-kontoret under Forsvarsministeriet, der har evalueret de tre fly. Kampfly kontoret har analayseret de tre fly ud fra fire parametre: indkøbspris og levetidsomkostninger på hvert enkelt fly, deres tekniske kunnen, flyproducenternes samarbejde med dansk industri og de udenrigspolitiske og strategiske fordele ved hver enkelt fly.

>> Læs Forsvarsministeriets evalueringsrapport her

Forsvarsministeriets Nyt Kampfly-kontor er derimod ikke blevet bedt om at lave en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at købe nye kampfly. Det bekræfter Forsvarsministeriet overfor Arbejderen.

Det undrer en ekspert i offentlig forvaltning. 

– Ved store offentlige investeringer er det normalt, at man laver nogle beregninger af, hvad man ellers kunne have fået for pengene. Det ville have været været fornuftigt, siger professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, Bent Greve, til Arbejderen.

– Vi har jo kun de penge, vi har. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor er det op til politikerne at afveje, hvordan de vil bruge de penge, de har til rådigheder. Når vi bruger penge på kampfly, bliver der færre penge til andre områder.

– Derfor ville det have været godt for alle parter med et mere bredt beslutningsgrundlag. Så ville beslutningstagerne have været bedre klædt på til at prioritere og afveje, hvad man ellers kunne have brugt penge til. Man kunne eksempelvis have regnet på, hvad det samfundsøkonomisk havde kastet af sig, hvis man i stedet havde brugt pengene på at lukke hullet i Togfonden og styrket den kollektive transport.

Han har fulgt en række offentlige milliardindkøb og konstaterer, at der ikke er tradition for samfundsøkonomiske konsekvensberegninger, når det gælder indkøb på forsvarsbudgettet.

– Det kan være svært at beregne de samfundsøkonomiske gevinster ved de nye kampfly og ved sikkerhed generelt. Og i det konkrete tilfælde med indkøb af nye kampfly kan det skyldes, at politikerne allerede har taget beslutningen om at der skal tages nye kampfly, og at det derfor ikke er nødvendigt at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvem skal betale?

Vil regeringen afsætte flere penge til militæret, lød et af spørgsmålene, da statsministeren og forsvarsministeren fremlagde deres beslutning om at købe Joint Strike Fighter kampfly.

Men hverken statsministeren eller forsvarsministeren ønskede at svare på, om dansk militær skal tilføres flere penge, så de kan betale i alt 56,4 milliarder kroner, som det vil koste at købe, drive og vedligeholde flyene i 30 år.

Begge ministre bekræfter, at kampfly-indkøbet skal holdes indenfor det militære budget. Men om budgettet skal øges, vil de ikke svare på.

– Vi vil til næste år komme med et oplæg til en ny, femårig forsvarsforligsaftale, lød svaret fra forsvarsminister Peter Christensen.

20. maj. 2016 - 10:35   26. maj. 2016 - 16:11

Kampfly

ml@arbejderen.dk
Fakta: Nye kampfly
  • Dansk militær står overfor Danmarkshistoriens største våbenindkøb. Flyvevåbnets F-16 fly skal udskiftes med 22-30 moderne kampfly.

  • Våbenfirmaerne Lockheed Martin (Joint Strike Fighter-flyet), Airbus (Eurofighter-flyet) og Boeing (Super Hornet-flyet) har deltaget i konkurrencen om at få lov til at levere de nye kampfly.

  • Partierne bag forsvarsforliget skulle i foråret 2016 beslutte sig for, hvilket fly, de ville købe. Op til afgørelsen havde Forsvarsministeriet oprettet et kampfly-kontor og bedt de konkurrerende fly-producenter om at komme med informationer om det enkelte flys egenskaber. 

  • Torsdags den 12. maj offentliggjorde regeringen sin indstilling: Danmark skal købe 27 kampfly af mærket F-35 Joint Strike Fighter, som forventes at koste 20 milliarder kroner. Den samlede regning over de kommende 30 år forventes at blive på 56,4 milliarder kroner.

  • Fredsbevægelsen i Danmarkhar igangsat en kampagne mod indkøb af nye kampfly. Læs mere på Facebook Nej tak til nye kampfly.

  • Du kan skrive under mod de nye kampfly her. Og du kan udskrive underskriftslister, som du kan tage med dig her.

  • Læs mere på Arbejderens temaside her.