19 Feb 2018  

KBH: Spredte skyer, 0 °C

Løkkes beregninger om skat og velfærd holder ikke

Fagbevægelsens topøkonomer korrigerer

Løkkes beregninger om skat og velfærd holder ikke

Statsministeren sagde i sin nytårstale, at der er råd til både skattelettelser og bedre velfærd. Men realiteterne er nogle helt andre, advarer fagbevægelsens topøkonomer.

Løkke regner galt. Der er ikke råd til både lavere skat og bedre velfærd.
FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
1 af 1

Lars Løkke Rasmussen vil have både lavere skat og bedre velfærd. Det var budskabet fra landets statsminister, da han i sin nytårstale præsenterede regeringens planer om yderligere skattelettelser.

– Der er råd til at investere mere i sygehusene. I ældreplejen. I den velfærd, som også er vigtig for vores hverdag. Takket være fortidens ansvarlige reformer. Både lavere skat. Og bedre velfærd. Jeg går ind for den balance, lød det fra Lars Løkke.

Der vil være en regning, der skal betales, hvis råderummet går til skattelettelser, og den vil blive betalt i form af forringelser i den offentlige service
Fagbevægelsens topøkonomer

Men sandheden er, at der slet ikke er penge til skattelettelser, hvis velfærden blot skal følge trop med udviklingen i befolkningssammensætningen – og eventuelt også den almindelige velstandsudvikling.

Cheføkonomerne i LO, 3F, HK, Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i et fælles debatindlæg, offentliggjort på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hjemmeside, peget på, at der er brug for 44 milliarder kroner frem mod 2025, hvis væksten i det offentlige forbrug skal følge med demografien og den almindelige velstandsudvikling.

Kun det halve til velfærd

Fagbevægelsens topøkonomer understreger også i indlægget, at de økonomiske vismænd når frem til samme resultat, hvis velfærden, som vismændene kalder det, skal følge et "neutralt forløb". 

Hvis man ser bort fra, at niveauet på den kollektive velfærd også skal afspejle velstandsniveauet, og er tilfreds med at fastholde velfærden på det nuværende niveau, skal der alligevel bruges 26 milliarder kroner mere i 2025, på grund af at vi både bliver flere ældre og flere børn – altså flere uden for arbejdsmarkedet.

Regeringen har beregnet, at der er 32 milliarder kroner til rådighed frem mod 2025, hvis alle udgifter og indtægter fastholdes på det nuværende niveau. Men regeringen vil ifølge sin opdaterede 2025-plan kun afsætte 13 milliarder kroner til vækst i det offentlige forbrug. Altså under halvdelen af, hvad der er nødvendigt blot for at følge med befolkningsudviklingen.

I stedet vil regeringen prioritere hele 17 milliarder kroner til skattelettelser, der hovedsagelig kommer virksomhedsejere, aktionærer og dem med de højeste lønindtægter til gode. Pengene er afsat i regeringens skatteudspil samt regeringens erhvervs- og iværksætterpakke.

Offentligt forbrug er mange ting

De 17 milliarder er reelt et minimumsbeløb, sat efter at regeringen regner med at spare en masse milliarder ved at flere kommer i arbejde på grund af skattenedsættelserne. Sådanne beregninger er omdiskuterede.

Når regeringen melder ud, at den frem mod 2025 kun vil afsætte det halve af det beløb, der er nødvendigt for at fastholde det offentlige forbrug på det nuværende niveau, er der i denne udmelding også nogle mørketal. For eksempel hører udgifter til retsvæsen, kriminalforsorg, militær og politi også ind under begrebet "offentligt forbrug".

Regeringen lægger op til, at disse udgifter skal stige betragteligt i de kommende år. For eksempel vil regeringen lade militærudgifterne stige med næsten fem milliarder kroner frem mod 2025. Det ser dog ud til, at regeringen ikke indregner disse udgifter i det, den betegner som "basisvæksten" i det offentlige forbrug på 0,3 procent årligt. Men man kan under alle omstændigheder ikke sætte lighedstegn mellem vækst i offentligt forbrug og vækst i velfærd.

Nye milliardnedskæringer i vente

De 13 milliarder kroner til øget offentligt forbrug frem mod 2025 vil blive taget fra det såkaldte økonomiske råderum på 32 milliarder kroner. Herfra vil regeringen også hente de knap fem milliarder kroner til væksten i militærudgifterne, samt næsten otte milliarder kroner til at finansiere skattelettelserne.  Selv hvis regeringen vælger at bruge resten af råderummet på velfærd, er det slet ikke nok til at fastholde en vælfærd på det nuværende niveau.

Resten af finansieringen af skattelettelserne skal i øvrigt komme fra allerede gennemførte velfærdsforringelser, som kontanthjælpsloft, besparelser på SU med mere. Samt ikke mindst, hvad regeringen kalder nye "justeringer af overførselsindkomsterne" – i 2025-planen opgjort som nedskæringer på godt fem milliarder kroner.

"Der vil være en regning, der skal betales, hvis råderummet går til skattelettelser, og den vil blive betalt i form af forringelser i den offentlige service," konkluderer fagbevægelsens økonomer da også.

05. jan. 2018 - 07:07   05. jan. 2018 - 07:10

Analyse

he@arbejderen.dk
Det økonomiske råderum
  • Det økonomiske råderum er en fiktiv størrelse. Det bygger på en beregning af, hvor mange penge der vil være til rådighed i statskassen, hvis de de nuværende indtægter fra skatter og afgifter samt lovbundne udgifter fastholdes på nuværende niveau, bortset fra allerede besluttede skatte- og afgiftslettelser samt allerede fastlagte merudgifter i perioden.

  • Regeringen har senest beregnet råderummet til 32 milliarder kroner frem mod 2025. Heraf vil regeringen afsætte 13 milliarder kroner til øget offentligt forbrug, svarende til en realvækst på 0,3 procent om året i perioden 2019-2025. For at følge med befolkningsudviklingen kræves en vækst på 0,65 procent.

  • Resten af råderummet vil regeringen bruge på især skattelettelser (knap otte milliarder kroner fra råderummet, resten fra nuværende og kommende nedskæringer på overførselsindkomsterne), samt til stærkt stigende udgifter til militær (knap fem milliarder kroner).