18 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 6 °C

- I kan ikke overhøre whistleblowernes stemme

Aftvang politikerne løfte om inddragelse:

- I kan ikke overhøre whistleblowernes stemme

Whistleblowere og rettighedsorganisationer bliver inddraget i udvalgsarbejdet med en høring i Folketinget, lovede regeringen og Enhedslisten på whistleblowerkonferencen på Christiansborg i går.

Whistleblower Anders Kærgaard var i panelet flankeret af tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen og Enhedslistens Pernille Skipper, som var den første til at foreslå den kommende høring i retsudvalget.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Folketingets Retsudvalg vil indkalde whistleblowere og rettighedsorganisationer til en høring, så deres viden og erfaring bliver brugt i regeringens nye whistleblowerudvalg.

Det var et af de helt konkrete løfter, som regeringen og Enhedslisten gav på Arbejderens, Transparencys og Amnestys whistleblowerkonference på Christiansborg i går.

Fred være med min sag. Den er overstået. Men alle de andre whistleblowere, der kommer efter mig, skal ikke opleve det samme.
Anders Kærgaard, whistleblower

- Vi kan sikre en ordentlig proces, hvis vi vil. Den mulighed skal vi bruge, sagde Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Løftet faldt efter en hektisk debat, hvor tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard tordnede mod magtens evne til at lukke sig om sig selv.

- Fred være med min sag. Den er overstået. Men alle de andre whistleblowere, der kommer efter mig, skal ikke opleve det samme. Der er nedsat et udvalg uden whistleblowere. Jeg har fortalt om syv whistleblowere her i dag. Så det må være en fejl, sagde Kærgaard direkte henvendt til de tre politikere i panelet: Radikale Venstres Jeppe Mikkelsen, SF's Karina Lorentzen og Pernille Skipper.

>> SE BILLEDSERIE FRA KONFERENCEN HER

Forrige uge annoncerede regeringen sit længe ventede udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og muligheden for en whistleblowerordning. Det skete i kølvandet på det pres, som blandt andet Anders Kærgaards sag har lagt på regeringen.

På konferencen oplevede en tæt pakket Landstingssal, hvordan whistleblowerne Anders Kærgaard og Dorte Jensen og en række af eksperter udfordrede regeringspolitkerne på spørgsmålet: Vil regeringens udvalg for whistleblowere reelt betyde, at offentligt ansatte kan fortælle om kritisable forhold på deres arbejdsplads uden skulle frygte at blive forfulgt af systemet?

- Jeg er heldigvis ikke politiker, så jeg kan tillade mig at sige tingene, som jeg mener, de er. Derfor er det ikke heller mig, der skal bevise, at man vil noget andet med det her, end man ville med den nye offentlighedslov. Det er mine repræsentanter på tinge, der skal bevise, at jeg kan have ro i maven omkring det udvalg, der er nedsat. Den vigtigste pointe er, at i de her sager er det ene mand mod alle. I de her sager, hvor vi risikerer helbred, job, kæreste, børn, må I sikre, at det ikke længere er ene mand mod systemet - men systemet mod systemet, sagde tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard

Han har selv har oplevet de alvorlige konsekvenser, det kan have at stå frem, da han afslørede at Forsvaret løj om overgreb mod civile i Irak, men endte med som den eneste at blive retsforfulgt og dømt i sagen.

Sammen med laborant Dorte Jensen leverede han aftenens to stærke fortællinger om de voldsomme konsekvenser, det kan have at stå frem.

- Jeg har aldrig haft noget ønske om at komme i avisen eller i fjernsynet, og det er heller ikke fordi, jeg synes det er nemt at være her i dag. Jeg ville bare gerne passe mit arbejde, men da det ikke længere var en mulighed, stod jeg frem som whistleblower, sagde Dorte Jensen, der forsøgte at oplyse Miljøstyrelsen om, hvordan Mærsk pressede sine ansatte til at fuske med olieprøverne i Nordsøen.

Sagen førte ikke til sanktioner af Mærsk, men Dorte Jensens navn blev til gengæld udleveret til Mærsk, og hun endte med at sige op.

Ikke forrædere

Chefjurist Claus Juul fra Amnesty International understregede, at Anders Kærgaard og Dorte Jensens historie gør det tydeligt, at der er et problem, der skal løses.

- I dag bliver lov og ret og demokrati bliver overladt til enkeltpersoner, der skal udvise et helt exceptionelt mod. For der er jo tale om, at man opgiver livet som man kender det og risikerer at blive fyret og familieliv og terminen hænger i en tynd tråd. Det skal der gøres op med. Whistleblowing er godt for os. En whistleblower er ikke en forræder, fastslog Claus Juul. 

Han understregede, at det er statens pligt at gøre det let for de ansatte at fortælle om lovovertrædelser og andre kritisable forhold - ikke at forsøge at forhindre det.

- Det handler om retten til en effektiv rettegang og retten til at komme for en uvildig instans, der vil undersøge det, man fortæller. Det skal ikke være myndighederne, der undersøger sig selv. Dybest set handler det om forsvar for demokratiske rettigheder og for lov og orden. For whistleblowing handler jo ofte om store virksomheder, ministerier, forvaltninger eller myndigheder, der bøjer, ignorerer eller overtræder lovgivningen, fastslog han.

Både Claus Juul og Transparencys Marina Buch Kristensen understregede, at det er helt centralt, at regeringens udvalg sikrer, at offentligt ansatte anonymt kan fortælle om lovovertrædelser og være sikker på, at deres sager bliver taget op.

- Hvis vi havde haft sådan en ordning, havde Dorte og Anders slet ikke behøvet at blive whistleblowere, og havde formentlig ikke i dag været forhenværende i deres job, sagde Marina Buck Kristensen, der pegede på, at mange af de repressalier, whistleblowere oplever, er svære at lovgive mod, fordi det blandt andet er social isolation og trusler, mere end direkte fyring.

- Mit råd til whistleblowere er: Vær anonym. Der er ikke andet, der kan beskytte en whistleblower, sagde hun.

Løfte 2: Anonymitet

Her kom aftenens andet løfte på bordet, da regeringspartierne og Enhedslisten lovede at arbejde for, at udvalget sikrer, at ansatte - også i Forsvaret - kan fortælle om misforhold og være sikker på, at de bliver taget alvorligt.

- Det vil vi gerne arbejde for. Der skal være et sted, som offentligt ansatte kan gå til, hvis de oplever at der er noget, der ikke er som det skal være, lovede de Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen, som blev bakket op af SF’s Karina Lorentzen:

- Udvalget dækker jo alle offentligt ansatte, så det gælder selvfølgelig også ansatte i Forsvaret.

Men ny og bedre lovgivning er ikke nok, sagde formand for Retspolitisk Forening, der ser repressalierne mod whistleblowere i sammenhæng med det seneste ti års angreb på ytringsfriheden, blandt andet i form af terrorlovene og den nye offentlighedslov.

- USA er faktisk ganske langt fremme med deres Whistle Blower Act. Men også her er der undtagelser om eksempelvis hensynet til statens sikkerhed. Selv i USA er whistleblowere ikke beskyttet. USA’s lovgivning beskyttede ikke en Manning og en Snowden. Vi skal have en ordentlig offentlighedslov og vi skal have færre spindoktorer og vi skal have ministeransvar gjort gældende. Der er så mange tangenter at spille på. En af dem er whistleblowing, sagde han.

Anders Kærgaard pegede på, at en offentlig instans skal supleres af en uafhængig organisation for whistleblowere, der kan holde myndighederne i ørerne.

- Der er ingen vej uden om. Whistleblowing er kommet for at blive. Det er en del af demokratiet. Hvis vi vil demokratiet, er det her en af grundpillerne, mener han.

08. nov. 2013 - 18:41   17. nov. 2014 - 14:40

Demokrati

ml@arbejderen.dk fe@arbejderen.dk
Whistleblowerordning i Danmark?
  • Modsat Sverige og Norge har Danmark ingen særlige instanser eller beskyttelse i lovgivningen for whistleblowere.
  • Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og undesøge spørgsmålet whistleblowerordninger.
  • Udvalget er nedsat efter fornyet debat om whistlebloweres retssikkherhed i kølvandet på dommen mod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard.
  • I sit grundlag fra 2011 lover regeringen, at den "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder."
  • Organisationerne Amnesty og Transparency ønsker et uafhængigt nævn, som kan rådgive fremtidige whistleblowere og sikre, at alvorlige sager bliver efterforsket af de relevante myndigheder. Organisationerne ønsker samtidig at offentligt ansatte whistleblowere beskyttes mod repressalier i lovgivningen.
  • Enhedslisten har rejst forslag om en særlig whistleblowerordning for ansatte i forsvaret. Ordningen skal kunne forhåndsundersøge sager og sikre, at der bliver indledt efterforksning af de relevante myndigheder for at whistlebloweren på den måde kan fastholde sin anonymitet.

>> Se alle Arbejderens artikler om temaet her