17 Aug 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Græsrødder rejser forslag om ny forvaltningskultur

Syge på kontanthjælp kræver forandring

Græsrødder rejser forslag om ny forvaltningskultur

Der skal radikale ændringer til, hvis syge kontanthjælpsmodtagere skal sikres en ordentlig behandling i Københavns Kommune, mener bevægelserne Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne. De har lavet en plan for en helt ny forvaltningskultur i kommunen.

Fra demonstration i mandags på Københavns Rådhusplads for bedre behandling af syge på kontanthjælp.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne har lavet et katalog med 18 konkrete forslag til ændringer og forbedringer i sagsbehandlingen og forvaltningskulturen på beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune.

Der er tale om ændringer, som forholder sig til både lovgivning og til, hvad der vil være hensigtsmæssigt for både borgerne og Københavns Kommune.

"I sin helhed vil gennemførelsen af vores forslag medføre en bedre ledelseskultur, et bedre arbejdsmiljø, lavere omkostninger og et bedre sagsforløb for de berørte borgere og dermed fremme såvel medansvar og motivation som indflydelse for alle parter.

Lad os sammen skabe den succes, som vil gøre København til et forbillede for alle landets kommuner, når det kommer til sagsbehandlingen i social-, beskæftigelses- og integrationsindsatserne", skriver de to sociale bevægelser i præsentationen af deres plan, der her bringes i sin helhed:

1. Udarbejd en indstilling til Beskæftigelsesudvalget om ny forvaltningskultur sammen med os

Med udgangspunkt i vores nedenstående forslag tilbyder vi, at Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre udpeger en ekspertgruppe af borgere, der sammen med forvaltningens embedsfolk laver en indstilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om en plan for en ny forvaltningskultur og -praksis.

På den måde vil der reelt være tale om en dialog og inddragelse af de erfaringer og den ekspertindsigt, som borgere, der har været eller er brugere af forvaltningens service, har. Det er erfaringer, som de færreste embedsfolk har gjort sig, og de er derfor afgørende vigtige at få inddraget på reel vis – og ikke blot ved høring – men netop i den konkrete dialog om udarbejdelsen af en indstilling.

2. Indfør en fast-track-udredning

Jobcentret skal forpligtes til at tilvejebringe funktionsevnevurderinger, som er foretaget af uddannede ergoterapeuter, så snart det er lægeligt dokumenteret, at man har en varig lidelse eller et handicap og som følge deraf en varig nedsat funktionsevne/arbejdsevne.

Borgeren skal som resultat af lægeerklæringer og funktionsevnevurderinger garanteres fuld udredning inden for en periode på maksimalt to år.

3. Styrk vægtningen af de lægefaglige udredninger

Respektér de klinisk arbejdende speciallægers lægefaglige vurderinger. Anvend dem i Jobcentrets sagsbehandling i overensstemmelse med den lægefaglige vurdering, de er formuleret i.

Desuden skal lægefaglige vurderinger altid baseres på en udredning af speciallæger inden for de relevante lægelige specialer. Som et konkret eksempel fra virkeligheden i Københavns Kommune er det ikke acceptabelt eller tryghedsskabende for borgeren og kvaliteten i sagsbehandlingen, hvis en borger med eksempelvis fibromyalgi undersøges og udredes af en læge med speciale i dermatologi (hudsygdomme).

Jobcentret skal forpligtes til at bruge alt, hvad de klinisk arbejdende speciallæger inden for de relevante lægelige specialer skriver. Det er ikke acceptabelt, når jobcentre og rehabiliteringsteams kun anvender enkeltord eller delsætninger fra speciallægens udredning. Det optimale vil være, hvis de klinisk arbejdende speciallæger, som har foretaget den kliniske udredning af borgeren, altid skal konsulteres for at sikre overensstemmelse mellem sagsbehandlers sagsfremstilling og speciallægens faglige vurdering.

Københavns Kommune skal arbejde målrettet på at udøve politisk pres for at ændre de lovgivninger, hvor de lægefaglige udtalelser ikke har den betydning, som deres faglige indhold berettiger til.

Kommunen skal arbejde på at styrke brugen af regionens kliniske fagpersonale, hvor der måtte være tvivl om de lægefaglige udtalelser. Kommunen skal give instruks om, at den manglende udredning skal ske i samråd med borgerens tidligere benyttede lægefaglige personer. Tvivl og mangler i udredningen på dette område skal løses i samarbejde mellem det (klinisk arbejdende) lægefaglige personale, der vurderer en verserende sag, og det lægefaglige personale, som har udfærdiget det lægefaglige grundlag, som sagen består af.

4. Styrk sagsbehandlingen med hurtigere svartider

En væsentlig faktor i de lange sagsforløb er også de ofte lange svartider på borgernes henvendelser. Derfor vil det have stor betydning for sagsbehandlingen helt generelt at indføre en målsætning om en generel svartidsfrist på maksimalt 14 dage.

Svarfrister bør omfatte – men ikke begrænses til – sagsbehandlere, jobcenterledelse, beskæftigelses- og integrationsborgmesteren samt øvrige medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

5. Skab borgerfokuseret sagsbehandling på tværs af områder og forvaltning

Der er alt for mange eksempler på, at der spildes tid og ressourcer på at sende borgere rundt til forskellige instanser for sagsbehandling. Ligesom der er eksempler på, at et snævert beskæftigelsesfokus kan spænde ben for den nødvendige sociale indsats.

Sammentænk indsats og sagsbehandling på tværs af forvaltninger og andre domæner ud fra princippet om borgerfokuseret sagsbehandling, og at ansvaret følge indsatsen.

6. Styrk ledelsen i jobcentrene

Der bør straks og uden tøven iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af kompetencer for den nuværende ledelse. Og der bør – afmålt i forhold til den ændring, vi ønsker af forvaltningskulturen – sikres den nødvendige opkvalificering af ledelsen og af de ledende medarbejdere eller foretages en udskiftning, så kvalifikationsniveauet bliver tilstrækkeligt højt.

For at forstå nødvendigheden af ovenstående og for at forstå succesparametrene for den ønskede ændring af forvaltningspraksissen, bør Københavns Kommune bringe erfaringer fra andre kommuner i spil. Her kan vi for eksempel anbefale at drage nytte af den fremgangsmåde, som man har benyttet i Norddjurs Kommune.

7. Styrk de faglige kompetencer for personale med komplekse sager

Da der i dag er et alt for stort videnstab som følge af mange udskiftninger af sagsbehandlere i et sagsforløb, så skal der fokuseres mere på, at de komplekse sagsforløb bliver tildelt en koordinerende sagsbehandler, som har den fornødne uddannelse til at løse andet og mere end blot opgaver for borgere, der er jobsøgende.

Den koordinerende sagsbehandler skal være uddannet socialrådgiver. Ifølge Maibritt Berlau, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, er der ansat meget få uddannede socialrådgivere i jobcentrene (som for eksempel Jobcenter Lærkevej).

Her vil vi igen henlede opmærksomheden på, at Københavns Kommune med fordel kunne drage nytte af andre kommuners erfaringer, hvor for eksempel forsøg i Herning Kommune har bidraget væsentligt til en vellykket ændring i sagsbehandling og -forløb.

Endvidere er det værd at notere sig, at der er afsat ekstra satspuljemidler for de kommende år, målrettet såvel indsatsen for langtidsledige som borgere af anden etnisk oprindelse på kontanthjælp.

Vi kan for eksempel foreslå, at Københavns Kommune søger om de ekstra satspuljemidler for de kommende år, som er målrettet både indsatsen for langtidsledige og borgere af anden etnisk oprindelse på kontanthjælp. Dermed vil det ikke alene være en mulighed, men et realistisk mål at få opnormeret antallet af uddannede socialrådgivere.

8. Investér i at skabe en ny sproglig og relationel bevidsthed i mødet mellem borgere og sagsbehandlere

Mange borgere oplever, at anvendelsen af sproget i relationen mellem sagsbehandler/system og borger ofte er kontraproduktiv. Det handler om alt fra systemets krav, der i sproget maskeres som »tilbud« til den enkelte sagsbehandler, der på grund af stress og uerfarenhed kan anlægge en patroniserende, dominerende sproglig stil.

Grundlæggende handler det om at udvikle en relationel og sproglig bevidsthed i forvaltning og jobcentre, hvor der ikke tales systemsprog, defensivt og dominerende – men investeres i en åben, menneskelig og nysgerrig dialog mellem borger og medarbejder.

Vi vil henvise til medicinstudiet i København, hvor de kommende læger træner samtaleteknik, kropssprog, sprogbrug, lydhørhed og dialog med figuranter/patienter. Samtalerne optages på video, og efterfølgende gives der supervision og feedback af erfarne læger.

9. Lav en uafhængig og kritisk gennemgang af arbejdsmiljøet på jobcentrene, og afsæt midler til at reagere på kritiske resultater

For os er det afgørende, at medarbejderne trives på kommunens jobcentre. Arbejdsbetinget stress og følelsesmæssig udbrændthed er ødelæggende både for den enkelte sagsbehandlers helbred, for sagsbehandleres familie og for kvaliteten af sagsbehandlingen.

Et sundt og godt arbejdsmiljø vil endvidere medvirke til en bedre rekruttering af kvalificerede medarbejdere, København kan på ingen måde stå på mål for, at en sagsbehandler sidder med ansvaret for op til 225 personsager. Det er simpelthen uanstændigt og uforsvarligt.

10. Hold op med at sende syge mennesker på ressourceforløb tilbage på kontanthjælp

Vi har erfaret, at mange syge borgere i Københavns Kommune sendes tilbage på kontanthjælp efter et afsluttet ressourceforløb, selvom de stadigvæk er syge og uafsluttede i sagsbehandlingen. Det er meget alvorligt for de syge, og det er ulovligt ifølge Ankestyrelsens nye principafgørelse.

Det er svært at undgå at få den tanke, at kommunen tænker mere i økonomiske besparelser på kommunens budget end i borgerens helbred og arbejdsmuligheder.

Vi forventer og kræver derfor, at Københavns Kommune straks undersøger, hvorvidt der er en systematik i denne kedelige tendens, og vi forventer, at kommunen agerer i henhold til den gældende principafgørelse.

11. Øg borgerinddragelsen

Jobcentrets medarbejdere skal tage informationer fra syge og handicappede borgere og deres netværk alvorligt og bruge dem som et aktiv i sagsbehandlingen. Der findes ofte kun én egentlig ekspert i borgerens udfordringer, og det er borgeren selv.

I kunne eventuelt lade borgere undervise sagsbehandlerne i »den gode borgerkontakt«. På medicinstudiet underviser patienter for eksempel kommende læger.

Baggrunden for dette krav er, at sagsbehandlingen i mange sagsforløb står direkte i vejen for de muligheder, som borgeren selv finder frem og udtrykker ønske om. Det dokumenterede eksempelvis Sophie Danneris sidste år i sin ph.d.-afhandling "Er du klar til at arbejde?".

12. Minimer måltalsregistreringer og -rapporteringer

Københavns Kommune skal styrke den enkelte medarbejders muligheder for at øge tidsforbruget til den borgerrelaterede kontakt og afskaffe unødvendig kontrol og dokumentationskrav. I dag benytter en medarbejder i jobcentrene op imod 75 procent af sin arbejdstid på alt andet end borgerinddragende sagsbehandling.

13. Skab en ambitiøs og målrettet målsætning for kontanthjælpsområdet

Københavns Kommune bør have en målsætning om, at ingen borger med andre udfordringer end ledighed vil være at finde blandt kontanthjælpsmodtagere ved udgangen af 2020. Det vil sige, at kommunen kun skal have aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Resten skal blive afklaret til fleksjob, førtidspension eller revalidering.

Kommunen skal udarbejde en ledelsesstrategi, som understøtter arbejdet med at indfri dette mål.

14. Styrk indsatsen for mennesker med nedsat arbejdsevne

En mere lempelig tilgang i sagsbehandlingen bør sikre en hurtigere og smidigere proces, som kan få flere med varigt nedsat arbejdsevne hurtigere i uddannelse eller job.

Når en arbejdsevne er permanent og varigt nedsat, hvor for eksempel et udredningsforløb med al tydelighed har vist en arbejdsevne på maksimalt 10 ugentlige arbejdstimer, så bør en visitation til fleksjob være oplagt og benyttes i langt højere grad end i dag.

Derudover skal Københavns Kommune i langt højere grad end i dag arbejde på at skabe jobåbninger for mennesker med nedsat arbejdsevne.

15. Lav en kritisk gennemgang og analyse af Københavns Kommunes brug af »anden aktører« 

Der er behov for, at en politisk vurdering og prioritering af, hvorvidt de kommunale udgifter til anden aktører (for eksempel private konsulentfirmaer, organisationer eller andre – red.) kan prioriteres bedre på tværs af de respektive anden aktører – og på tværs af øvrige initiativer inden for det beskæftigelses- og socialpolitiske felt.

Vi opfordrer derfor kraftigt til, at Københavns Kommune straks iværksætter en kritisk analyse af, hvordan kommunen bruger »anden aktør-industrien« i kommunen. Det er i den forbindelse afgørende at inddrage erfaringerne fra de borgere, som har førstehåndserfaringer med de enkelte aktører.

Hver eneste anden aktør bør ses efter i sømmene. Udgiftsniveauet til anden aktørerne bør lægges offentligt frem, ligesom resultatet af analysen af hver enkelt anden aktørs reelle værdiskabelse.

Man kan passende indføre »kundetilfredshedsundersøgelser« blandt de borgere, som har gjort sig erfaringer med de respektive anden aktører.

16. Foretag en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til, at Københavns Kommune tilkender så relativt få førtidspensioner 

I sammenligning med andre kommuner tilkender Københavns Kommune relativt få førtidspensioner.

I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at mange kommuner opererer med et langt mindre skattegrundlag og budget end Københavns Kommune, men alligevel formår at investere de nødvendige summer i tilkendelsen af førtidspension.

Vi forventer også, at Københavns Kommune rejser problemstillingen og lægger pres på beskæftigelsesministeren og forligskredsen bag førtidspensionsreformen, hvis man (læs: beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev) fastholder, at problemet udelukkende bunder i den gældende lovgivning.

Førtidspensionsreformen skal evalueres inden foråret 2018, hvorfor dette vil være en oplagt lejlighed til at sætte politisk handling bag ordene i regi af Kommunernes Landsforening, således at lovgivningen kan blive ændret.

17. Sæt loft på sagsbehandlingstiden for udredning af borgeren.

Ingen borger i Københavns kommune skal befinde sig i forvaltningens system i mere end to år uden at være visiteret til enten fleksjob, førtidspension eller arbejde.

18. Overhold Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven

Retssikkerheden trues af kommunens grænsesøgende forvaltningspraksis, som forværres af, at eneste klageinstans er Ankestyrelsen, idet Beskæftigelsesankenævnet blev nedlagt i 2013.

Ankestyrelsen er i 2017 tillige blevet kommunal tilsynsmyndighed.

Problemet er, at Ankestyrelsen ikke længere er en uvildig instans, hvilket de mange vundne sager ved domstolene demonstrerer.

Det er tillige et kæmpe problem, at kommunen vinder ved at tabe i Ankestyrelsen, da afgørelsen ikke har opsættende virkning.

Syge bør ikke være på kontanthjælp, men det er ikke desto mindre tilfældet for 75 procent af alle kontanthjælpsmodtagere.

Som professor ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher har udtrykt det i Avisen.dk: "Konsekvensen af Ankestyrelsens praksis er, at kommunerne ikke motiveres til at overholde loven. Som det er nu, kan kommunerne træffe ugyldige afgørelser i et væk uden at blive straffet for det.

Finansiering af de foreslåede initiativer

For os er det en afgørende præmis, at finansieringen af ovenstående katalog af initiativer – eller øvrige initiativer for den sags skyld – ikke tilvejebringes på bekostning af de eksisterende anden aktører, som rent faktisk gør et godt stykke arbejde, og som bibringer borgeren reel værdi. Vi henviser derfor til punkt 15 (Foretag en kritisk gennemgang og analyse af Københavns Kommunes brug af »anden aktører).

Derimod er der formentligt et større potentiale i at omprioritere penge, der hidtil har finansieret den gruppe af »anden aktører«, som ikke skaber værdi for hverken borgeren eller kommunen som helhed.

Derudover opfordrer vi medlemmerne af Borgerrepræsentationen til at gå ind til de kommende budgetforhandlinger med en ambitiøs tilgang til finansieringen af de foreslåede initiativer med henblik på at sikre en finansiering. Det være muligt.

Handling skaber forvandling

Som borgere kan vi ikke anvise løsninger på alle de udfordringer, der måtte være. Det er derfor vores opfordring, at alle kritiske røster og al kritik fra fagpersoner, advokater, læger og øvrige interessenter evalueres og tages til efterretning. Kun ved at opdage fejl, erkende dem og rette ind er det muligt at skabe den fornødne ny forvaltningskultur.

10. aug. 2017 - 09:44   10. aug. 2017 - 10:43

Velfærd

ur@arbejderen.dk