21 Jun 2018  

KBH: Overskyet, 18 °C

Ghettoudspil mødt med protester

Demonstration i Mjølnerparken

Ghettoudspil mødt med protester

Regeringens ghettoudspil fik ikke nogen varm velkomst blandt dem, det hele handler om – nemlig beboerne i et af de almene boligområder, som regeringen de sidste ti år har udråbt som en "ghetto".

Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen
Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen
Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen
Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen
Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen
Mjølnerparkens beboere tog imod, da hele otte ministre beslaglagde deres beboerhus for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil.
FOTO: Aage Christensen

Omkring 150 beboere tog imod, da ikke mindre end otte ministre torsdag troppede op i Mjølnerparken for at fremlægge regeringens såkaldte ghettoudspil "Et Danmark uden parallelsamfund".

Det her er en demonstration for grundloven og for demokratiet. Vi går ind for, at loven skal være lige for alle.
Mohammad Aslam, beboerformand, Mjølnerparken

Beboerne havde medbragt store skilte med budskaber som: "Alle er velkomne her", "Støtte fremfor straf", "Her holder vi sammen og passer på hinanden", som de holdt op foran karavanen af ministre, politifolk og PET-livvagter.

– Det her er en demonstration for grundloven og for demokratiet. Vi går ind for, at loven skal være lige for alle, siger Mohammad Aslam, beboerformand i Mjølnerparken.

– Men regeringen vil gøre forskel på folk og gøre det sværere for beboere i Mjølnerparken at blive familiesammenført end vores medborgere på den anden side af vejen. Alle disse initiativer er blevet til, uden at regeringen har inddraget os, det handler om, siger Mohammad Aslam til Arbejderen.

Udspil diskriminerer

Beboerne, som tirsdag ved et tilfælde fandt ud af, at regeringen havde beslaglagt deres beboerhus, så de lokale pensionister ikke kunne træne stolegymnastik, måtte ikke komme over på den side af vejen, hvor de bor og har kulturhus. I stedet var de henvist til det modsatte fortov.

En af de beboere, der er mødt op, er folkepensionist Lisbeth Sugmann.

– Jeg kan godt lide at bo i Mjølnerparken. Her er mangfoldighed og forskellige aldre, udseender og sprog. Vi er ikke en ghetto. Vi er et alment boligområde.

– Politikerne forsøger at stigmatisere os. Straf og diskrimination fremme ikke integration. Regeringen vil skære i kontanthjælpen, hvis en arbejdsløs gerne vil flytte ind hos os. Og regeringen vil gøre det sværere at blive familiesammenført, hvis du bor i Mjølnerparken. Det er diskriminerende og kan føre til, at folk med ressourcer flytter fra området, siger Lisbeth Sugmann til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoplan med straf og tvang

Særlige regler for særlige områder

Beboernes budskaber om støtte og sammenhold står i skarp kontrast til den såkaldte ghettoplan, som regeringen fremlagde indenfor i Mjølnerparkens beboerhus. Her var der kun adgang for pressen.

– Jeg ser huller i Danmarkskortet. Boligområder, hvor alt for mange forsørges af det offentlige. Boligområder, hvor mange mennesker trods 30 år i Danmark ikke kan tale dansk på hverdagsniveau. Boligområder, hvor færre har en uddannelse, og flere er kriminelle. Hvor børn vokser op i en modkultur. Man tager ikke ansvar. Deltager ikke. Man har valgt Danmark fra, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Og han fortsætter:

– Regeringen er klar til at gå nye veje. Og vi er klar til at gå langt. Vi er parate til at indføre særlige regler for særlige områder.

Regeringens ghettoplan indeholder 22 initiativer. I dag er de øvrige partier inviteret til forhandlinger i Økonomi- og Indenrigsministeriet om initiativerne. 

01. mar. 2018 - 15:25   08. mar. 2018 - 15:10

Integration

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.