22 Jul 2017  

KBH: Overskyet, 15 °C

Frygter nye stramninger på udlændinge-området

Vanskelig kærlighed i Danmark

Frygter nye stramninger på udlændinge-området

Ikke kun flygtninge rammes, når Venstreregeringen vil stramme reglerne på udlændingeområdet. Det har Signe Kibuuka og hendes mand mærket på eget familieliv.

Familien Kibuuka frygter, at familien må vinke farvel til stabil hverdag, hvis regeringen gennemfører sine udlændingestramninger.
FOTO: Annette/Portrætværket
1 af 1

Det er ikke alene mennesker på flugt og asylansøgere, der bliver ramt af de danske stramninger på udlændingeområdet.

Også helt almindelige danskere, der har fundet kærligheden uden for Danmarks og EU’s grænser, rammes, hvis de nye bebudede udlændinge-stramninger bliver en realitet.

Det er altså os selv der skal betale for gildet, hvis vi vil leve et familieliv Danmark.
Signe Hermann.

– Vi er bange for, at de nye stramninger bliver virkelighed, siger Signe Hermann, der er gift med John Kibuuka fra Kampala i Uganda.

I 2011 flyttede den dengang gravide cand.scient-arbejdsøgende Signe Hermann og hendes mand til Danmark. Signes mand kom, på grund af Udlændingestyrelsen lange sagsbehandling, dog først senere til Danmark. 

Men kampen for at leve sammen som familie i Danmark har været lang og hård, fortæller hun til Arbejderen.

Derfor er de med i et netværk af dansk-udenlandsk par, "Det er mig", som for nylig gennemførte en kampagne, der skulle vise politikerne og Danmark, at de nye stramninger på udlændingeområdet rammer bredt.

Netværket frygter, at stramningerne vil gøre det vanskeligere, eller for nogle helt umuligt, at leve sammen som familie her i landet.

Studerende ikke velkomne

Regeringen vil blandt andet stramme det såkaldte beskæftigelseskrav. 

Det betyder, at en udlænding først kan søge om og få permanent opholdstilladelse, hvis han/hun har haft fuldtidsarbejde i mindst to år og seks måneder, inden for de sidste tre år.

Uddannelse tæller altså ikke. For John Kibuuka, som er fultidsstuderende og i gang med en kandidat i it, kommer det til at betyde, at han ikke kan få permanent opholdstilladelse.

– Hvis min mand ikke kan få permanent opholdstilladelse, fordi han er studerende, så går der yderligere mindst tre år, hvor vi skal leve med den midlertidig opholdstilladelse, og alt hvad det indebærer af krav og usikkerhed, siger Signe Hermann.

John Kibuuka har nu opholdt sig i Danmark i fire år på midlertidig opholdstilladelse. Og det udelukker parret fra samfundet på en række områder.

For John er det er vanskeligt at få fast arbejde. Familien har ikke mulighed for at optage boliglån, og Signe er under et konstant pres om at være i beskæftigelse.

– Så længe man ikke har permanent ophold, kan grundlaget for ens familieliv og de planer man lægger for fremtiden, pludselig blive ændret, uden at man har nogen indflydelse på det, siger en frustreret Signe Hermann.

Regler allerede stramme

Efter de nugældende regler om familiesammenføring skal den danske ægtefælle kunne forsørge sig selv og sin partner.

Det betyder, at den danske ægtefælle ikke må have modtaget kontanthjælp i en periode på tre år inden ansøgningen om familiesammenføring.

Parret må heller ikke modtage kontanthjælp, efter de er blevet familiesammenført. Det gælder i fem
år eller indtil den udenlandske ægtefælle har fået permanent opholdstilladelse.

– Jeg følte, at jeg svigtede mit barn, fordi jeg ikke kunne få det arbejde, der kunne sikre stabilitet i hendes liv, fordi det kunne ende med, at vi enten måtte flytte væk eller hun måtte undvære sin far, fortæller Signe Hermann.

Hun var dog heldig, fordi hun kunne benytte sig af sin dagpengeret, da hun kom til Danmark. Og nu er hun ansat som udvikler og statistiker i en virksomhed i København.

For de ressourcestærke

Udover kravet om beskæftigelse skal en familie, som ønsker at blive familiesammenført, stille en økonomisk sikkerhed på over 50.000 kroner. 

– Det er altså os selv, der skal betale for gildet, hvis vi vil leve et familieliv i Danmark, konstaterer Signe Hermann.

Der stilles også krav til størrelsen på parrets bolig og til den udenlandske ægtefælles sprog og kultur-forståelse, som vedkommende løbende skal bestå en række prøver i.

Hvis man spørger Signe Hermann, er familiesammenføring i Danmark for de ressourcestærke – dem med faglig, psykisk og økonomisk overskud, og held med at undgå arbejdsløshed.

– Det er ikke rimeligt at fastholde folk i den usikkerhed og det pres om at være en mønsterborger, der hverken bliver arbejdsløs, langtidssygemeldt eller kommer ud for en ulykke og får brug for rehabilitering, siger hun.

Vi er tredjerangs-borgere

Med en midlertidig opholdstilladelse føler familien sig som "tredjerangs-borgere". 

– Min mand har ikke stemmeret til Folketinget. Men vores familie er alligevel underlagt en masse krav, som politikerne udsteder, men som min mand og jeg ikke har nogen demokratisk indflydelse på, påpeger Signe Hermann og tilføjer:

Hvor demokratisk er det egentligt, at udelukke folk fra indflydelse på deres eget liv på den måde?

– Regeringen siger, at "den rigtige udlænding" er sådan én, der arbejder eller tager en uddannelse, hvilket bare gør det endnu mere selvmodsigende, at uddannelse måske falder ud som grundlag for permanent opholdstilladelse, lyder det fra Signe Hermann.

Hun frygter, at hvis regeringen vedtager de nye stramninger, hvor man ikke kan få permanent ophold, når man er under uddannelse, så må familien vinke farvel til stabil hverdag.

13. jan. 2016 - 07:15   13. jan. 2016 - 09:01

Udlændingestramninger

kkp@arbejderen.dk
Familiesammenføringsregeler for herboende

Reglerne på familiesammenførings- og udlændingeområdet gælder som udgangspunkt for flygtninge såvel som for danskere. Flygtninge kan dog blive fraskrevet de almindelige betingelser, fordi man ikke kan henvise til, at de skal udøve familielivet i et krigshærgede hjemland. 

Nugældende regler for dansk-udenlandske gifte:

  • Familiesammenførte får midlertidig opholdstilladelse - gives kun for tre år ad gangen.
  • Først efter fem år kan den udenlandske ægtefælle ansøge om permanent ophold.
  • Ansøgeren skal bestå en prøve i dansk senest seks måneder efter, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse.
  • Den herboende ægtefælle skal have en bolig af en rimelig størrelse, det såkaldte boligkrav.
  • Den herboende ægtefælle skal kunne forsørge sig selv og ansøger, det såkaldte forsørgelseskrav
  • Begge ægtefæller skal have en vis tilknytning til Danmark, det såkaldte tilknytningskrav. Det gælder dog ikke hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i 26 år. 
  • Den herboende ægtefælle skal kunne stille en økonomisk garanti på over 50.000 kroner.
  • Hvis den herboende ægtefælle ikke er dansk statsborger, skal han/hun have opholdstilladelse som flygtning eller have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste tre år.