22 Nov 2017  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Forsvarets Efterretnings-tjeneste overvåger ulovligt

Tilsyn kritiserer spiontjeneste

Forsvarets Efterretnings-tjeneste overvåger ulovligt

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har indhentet oplysninger uden retskendelser. Nu øger Tilsynet med Efterretningstjenesterne sin kontrol med FE, bekræfter tilsynets formand overfor Arbejderen.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, får kritik for, at tjenesten ulovligt har indhentet oplysninger om danske borgere uden en dommerkendelse.
FOTO: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix
1 af 1

12 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 var ulovlige.

Det fremgår af den årsrapport, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggjorde fredag.

En fejlprocent på 12 er mar­kant, og har be­virket, at tilsynet har besluttet i 2017 at intensivere kontrollen af FE's søgninger.
Ulla Staal, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har foretaget søgningerne uden en dommerkendelser, hvilket er et krav i FE-loven.

Kontrollen øges

– Efter tilsynets opfattelse er en fejlprocent på 12 mar­kant og har be­virket, at tilsynet har besluttet i 2017 at intensivere kontrollen af FE's søgninger i rådata, siger tilsynets formand, landsretsdommer Ulla Staal, til Arbejderen.

Tilsynet, som består af fem personer (en landsdommer, en advokat, en juraprofessor, en repræsentant fra Danske Regioner og en repræsentant fra Roskilde Universitet), har blandt andet til opgave at føre kontrol med Forsvarets Efterretningstjenestes og Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om danske statsborgere og udlændinge i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Tilsynsrapporten om Forsvarets Efterretningstjeneste

Tilsynet har i gennemsnit tilbragt tre dage om ugen hos FE og taget stikprøvekontroller og holdt møder med FE's personale for at spørge ind til den hemmelige tjenestes praksis. Stikprøvekontrollerne viste, at i hver ottende søgning har FE ikke levet op til loven:

"Tilsynets løbende stikprøvekontroller vedrørende søgning i rådata og den efterfølgende drøftelse heraf med FE viste, at tjenesten i 12 procent af tilfældene uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selvom resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil", lyder kritikken i tilsynets rapport.

FE's praksis med ikke at indhente dommerkendelser vækker kritik hos Institut for Menneskerettigheder.

– Der skal rettes op på FE's praksis med ikke at indhente dommerkendelser. 12 procent er meget. Det er grundlæggende i enhver retsstat, at statens efterretningsvæsen ikke bare kan overvåge borgerne. Menneskerettighederne slår fast, at ethvert menneske har ret til privatliv. Derfor stiller loven krav om, at uafhængige dommere skal vurdere, om overvågningen er berettiget, siger jurist og seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, til Arbejderen.

Kræver forklaring fra minister

SF og Enhedslisten kræver en forklaring fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der er øverstansvarlig for FE.

– Det er uacceptabelt, at vi har et efterretningsvæsen, der systematisk bryder loven. Der er ikke bare tale om en fejl, siger Enhedslistens ordfører, Bruno Jerup, til Arbejderen.

Han kræver svar på, om forsvarsministeren har kendt til FE's systematiske lovbrud. Herudover skal ministeren svare på, hvad han vil gøre for at stoppe FE's ulovligheder.

– Efterretningsvæsenet skal selvfølgelig overholde loven. Da FE-loven skulle vedtages, var der en debat af, om FE skulle have mulighed for at indhente de her oplysninger uden en dommerkendelse. FE ønskede ikke, at der skulle være krav om en dommerkendelse. Men det blev politisk vedtaget, at der skal foreligge en dommerkendelse. Derfor skal FE selvfølgelig rette ind, siger Bruno Jeerup.

12. jul. 2017 - 15:00   17. jul. 2017 - 14:55

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Forsvarets Efterretningstjeneste
  • Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Dan­marks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Formålet med FE er at sikre det efterretningsmæssige grundlag  for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.
  • FE samler efterretninger om og fra udlandet. Oplysningerne om fremmede lande drejer sig om deres militære, politiske og økonomiske forhold til brug for regeringen og det danske militær.

  • Tjenestens opgave er at udføre efterretningsarbejde uden for Danmarks grænser: "Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og omfatter transnationale forhold (især terror og spredning af masseødelæggelsesvåben) samt militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser", hedder det blandt andet i Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste.

  • Efterretningstjenesten indhenter sine oplysninger ved at overvåge internettet, mails og telefoner og fra meddelere og agenter.

  • I 2017 er der afsat 871 millioner kroner på finansloven til FE.