20 Jun 2018  

KBH: Overskyet, 14 °C

Flygtninge bliver del af menneskereteksamen

Kritik af udlændingestramninger

Flygtninge bliver del af menneskereteksamen

Danmarks håndtering af mennesker på flugt er i centrum, når udenrigsminister Kristian Jensen og hans følge af embedsfolk i dag skal til eksamen hos FN's menneskerettighedsråd.

Flygtninge har ret til at blive familiesammenført hurtigt og effektivt, fastslår Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
FOTO: Palle Peter Skov/Scanpix
1 af 1

Regeringens nedskæringer og forringelser af asylansøgeres vilkår bliver en central del af Danmarks eksamen hos FN's menneskerettighedsråd i dag.

De asylstramninger, der lige nu er ved at blive vedtaget, er en central del af vores rapport om menneskerettighedernes tilstand i Danmark.
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder

 

- Det er klart at de seneste års stramninger og ikke mindst de asylstramninger, der lige nu er ved at blive vedtaget, er en central del af vores rapport om menneskerettighedernes tilstand i Danmark. Ikke mindst det lovforslag, der for øjeblikket er ved at blive vedtaget i Folketinget, siger Louise Holck til Arbejderen. 

Hun er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, og har været med til at udarbejde rapporten om menneskerettighedernes tilstand i Danmark, som er afleveret til FN's menneskerettighedsråd op til eksamineringen af Danmark.

Drop stramninger af familiesammenføring

Konkret opfordrer Institut for Menneskerettigheder regeringen til at droppe sit forslag om udskyde retten til familiesammenføring til tre år. 

- Mennesker med behov for beskyttelse har ret til familiesammenføring, der skal gennemføres hurtigt, og det er ikke tilfældet, når der først kan søges efter tre år, forklarer Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder henviser til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der flere gange har slået fast, at familiesammenføringer skal gå hurtigt og være fleksibel og effektiv. Det harmonerer ikke med regeringens forslag om at flygtninge skal vente i tre år på at blive ført sammen med deres kære, mener instuttet.

Menneskeretsinstituttet lader også FN vide, at regeringens mange forslag til stramninger af udlændingeloven sker for at gøre Danmark mindre attraktivt for asylansøgere - samt at den danske regering udmærket er klar over, at man risiker ikke at leve op til sine menneskeretsforpligtelser.

Tålt ophold skal under lup

Institut for Menneskerettigheder slår også et slag for det stigende antal udlændinge, der sidder på tålt ophold under kummerlige vilkår i Sandholm-lejren, fordi de har fået inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan vende hjem fordi de risikerer tortur eller dødsstraf i deres eget land.

- Vi mener, at regeringen bør kigge på ordningen og overveje, om ikke den i nogle tilfælde går for vidt. Det er meget belastende at være sat på tålt ophold i mange år. De lever under nogle unødigt hårde vilkår - med melde- og bopælspligt. De må ikke arbejde eller uddanne sig og får kun cirka 30 kroner i lommepenge om dagen. Det værste er, at de skal leve sådan på ubestemt tid. De aner ikke, hvor lang tid de skal være på tålt ophold, siger Louise Holck.

Hun henviser til en rapport, som Folketingets Ombudsmand offentliggjorde for et år siden, efter at have været på tilsynsbesøg i Center Sandholm. Også Ombudsmanden kritiserer forholdene for de mennesker, der er sat på tålt ophold.

Den 1. januar 2016 var der 64 udlændinge på tålt ophold i Sandholmlejren. Antallet af udlændinge på tålt ophold i Danmark er steget cirka med 70 procent de seneste tre år.

21. jan. 2016 - 05:40   21. jan. 2016 - 05:40

Menneskeret

ml@arbejderen.dk