21 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Finanslov er spareplan

Skarp kritik fra FTF

Finanslov er spareplan

Regeringen skriver i sin økonomiske redegørelse, at der i 2018 vil blive brugt 1,0 procent flere penge i den offentlige sektor. Men der er tale om talmagi, det reelle tal er 0,6 procent, fastslår FTF.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille præsenterede mandag den økonomiske redegørelse og fortalte om væksten i det offentlige forbrug.
FOTO: Liselotte Sabroe/Scanpix
1 af 1

Regeringen lægger op til nedskæringer i den offentlige sektor i mange år fremover, konstaterer FTF på baggrund af finansloven og den økonomiske redegørelse, som regeringen offentliggjorde mandag.

Finansloven er reelt en massiv spareplan, selv om regeringen prøver at sælge det som en positiv nyhed.
Bente Sorgenfrey, FTF

– Det er en udpint finanslov, der slet ikke tager hånd om, at vi bliver mange flere borgere, der skal have sundhed, uddannelse og så videre i de kommende år. Det er reelt en massiv spareplan, selv om regeringen prøver at sælge det som en positiv nyhed, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Regeringen skriver i sin økonomiske redegørelse, at væksten i det offentlige forbrug vil være på 1,0 procent til næste år. Det er i en række medier blevet til en historie om markant vækst i udgifterne til den offentlige sektor.

Vækst på 0,6 procent

Men den reelle vækst er kun på 0,6 procent i 2018 set i forhold til det, der var afsat til den offentlige sektor i 2017, påpeger FTF.

De sidste 0,4 procent er ikke ekstra penge. De stammer fra, at kommuner, regioner og staten i år har brugt færre penge, end der var budgetteret med. 

Det giver et lavere udgangspunkt at beregne den procentvise stigning i 2018 ud fra. Og vupti ser det pludselig ud som om, at stigningen i det offentlige forbrug i 2018 bliver langt større end tidligere antaget.

Der er tale om en ren papirøvelse, når regeringen taler om en vækst på 1,0 procent. De 0,4 procent er ikke ekstra penge, som man kan købe velfærd for, påpeger Bente Sorgenfrey.

En vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, som der reelt er tale om, vil betyde nedskæringer i velfærden i en situation, hvor antallet af børn og ældre stiger og der åbner sig nye muligheder i forhold til medicin og ny teknologi. 

>> LÆS OGSÅ: Finansloven betyder mindre fællesskab og øget ulighed

Beregninger fra blandt andet de økonomiske vismænd viser, at der skal være en reel vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent alene for at holde kvaliteten i velfærden på det nuværende niveau.

– Med en vækst på mindre end 1,1 procent vil det offentlige serviceniveau fremstå mere og mere pauvert i forhold til kvalitetsudviklingen i resten af samfundet og udviklingen i privatforbruget. Det kan for eksempel være den teknologi, man bruger på et sygehus, som ikke kan følge med samfundsudviklingen, siger Bente Sorgenfrey.

Konstant mindreforbrug

Det kan i øvrigt forventes, at det offentlige forbrug i 2018 vil blive mindre end budgetteret med, ligesom det er sket i 2017 og de foregående år. Hvert år bruger kommuner og regioner mindre, end budgetterne lægger op til, af frygt for de økonomiske sanktioner, der blev lovfæstet med Danmarks tilslutning til EU's finanspagt og vedtagelse af budgetloven i 2012.

>> LÆS OGSÅ: Budgetlov fører til nedskæringer

I perioden fra 2012 til og med 2016 brugte kommunerne 15,4 milliarder kroner mindre på service, end de havde budgetteret med, viser Finansministeriets tal. De penge er altså blevet sparet i stedet for at blive brugt på kommunal velfærd.

Fremover skal den offentlige sektor stramme livremmen endnu mere ind. Fra 2019 og helt frem til 2025 lægger regeringen op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 procent om året. 

FTF kritiserer også, at finansloven for 2018 fastholder den årlige nedskæring på to procent på uddannelsesområdet gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det svarer til nedskæringer på uddannelserne på over 14 milliarder kroner i perioden 2016 til 2021.

>> LÆS OGSÅ: 100 millioner mindre til erhvervsskoler

22. dec. 2017 - 07:40   22. dec. 2017 - 07:50

Finanslov 2018

ur@arbejderen.dk
Finanslovsaftale 2018

Regeringen og DF er enige om en aftale, der blandt andet betyder:

  • To milliarder kroner til sundhedsvæsenet fra 2018-2021.
  • 2,7 milliarder kroner til ældreområdet fra 2018-2021.
  • Mere frit valg på en række områder.
  • En lang række udlændingestramninger.
  • Mere politi, højere straffe, mere overvågning og øget grænsekontrol.
  • Skattelettelser til de bedst stillede.
  • Flere motorveje og nedskæringer på DSB.
  • Nedskæringer i uddannelsessystemet og på Arbejdstilsynet.
  • Øget tilskud til privatskoler.