21 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Danmark skal tjene penge på Iraks genopbygning

Venstre vil genåbne ambassade

Danmark skal tjene penge på Iraks genopbygning

Danmark skal nu høste den økonomiske fordel af, at vi har været i krig i Irak, mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, som vil have ambassaden i Bagdad genåbnet.

Irak er verdens fjerdestørste olieeksportør med en produktion på 4,5 million tønder om dagen.
FOTO: Essam Al-Sudani/Reuters/Scanpix
1 af 1

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, foreslår at genåbne Danmarks ambassade i Irak, skriver Berlingske.

– Vi giver rigtigt mange millioner af kroner til genopbygning af Irak, og Danmark er vellidt dernede. Nu skal vi høste fordelene – også økonomisk – og derfor foreslår vi i Venstre, at Danmark genåbner sin ambassade i hovedstaden, Bagdad, siger Michael Aastrup Jensen.

Nu skal vi høste fordelene – også økonomisk – og derfor foreslår vi i Venstre, at Danmark genåbner sin ambassade i hovedstaden, Bagdad.
Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører

– Vi skal være til stede i Irak, hvis vi vil have del i de investeringer, der kommer i forbindelse med genopbygningen. Irak er verdens fjerdestørste olieeksportør med en produktion på 4,5 millioner tønder om dagen. Det betyder, at landet har enorme indtægter, samtidig med at der er et massivt behov for investeringer inden for blandt andet infrastruktur, forklarer han overfor Berlingske.

>> LÆS OGSÅ: Mange års krig venter i Irak

Regeringspartneren De Konservative støtter forslaget, siger udenrigsordfører Naser Khader.

– Der er mange fordele. Dels skal Irak, som er et rigt olieland, genopbygges, og det er en god mulighed for danske virksomheder. Dels er Irak faktisk et vigtigt sted i forhold til flygtningestrømme og asylansøgere, siger han til dr.dk.

Pengene til at genåbne ambassaden for skal findes ved at spare noget andet væk i Udenrigsministeriets budget, foreslår Venstre.

11. sep. 2017 - 14:00   11. sep. 2017 - 14:10

Danmark i krig

bi@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK