21 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Budgetlov fører til nedskæringer i København

Loft over velfærden

Budgetlov fører til nedskæringer i København

Budgetloven, der er en følge af Danmarks tilslutning til EU's Finanspagt, betyder, at Københavns kommune ikke kan bruge de 9,2 milliarder kroner, kommunen ellers har til rådighed, til at sikre velfærd for københavnerne.

Budgetforliget i København betyder nedskæringer på blandt andet noget af hjælpen til kommunens mest udsatte grupper.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

København er landets rigeste kommune, målt i formue. Hele 9,2 milliarder kroner har kommunen til rådighed. Alligevel har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, bestående af S, SF, Ø og DF, indgået en aftale om budgettet for 2018, der igen i år betyder nedskæringer på en række kommunale serviceydelser og velfærdsopgaver.

Budgetaftalen for København bryder ikke med Finanspagt og budgetlov, og derfor rummer det besparelser på omkring 366 millioner kroner. 

Når de fire partier bag budgetforliget ikke blot bruger nogle af de mange milliarder kroner til helt at undgå nedskæringer, skyldes det, at de accepterer det budgetloft, som EU's finanspagt påfører alle landets kommuner via den såkaldte budgetlov. Det samlede loft for de 98 kommuners driftsudgifter til serviceopgaver er i 2018 på 242 milliarder kroner, hvoraf København har fået tildelt godt 25 milliarder.

Budgetlov rammer udsatte

Da budgetaftalen for København ikke bryder med finanspagt og budgetlov, rummer den trods en forventet stigning i skatteindtægterne besparelser på serviceudgifterne for 366 millioner kroner. Budgetforliget fjerner nogle af de værste påtænkte besparelser på børne- og socialområdet, men det resterende sparekatalog på 74 punkter rummer stadig nedskæringer, der rammer nogle af de allermest udsatte grupper i København.

For eksempel vil partierne bag budgetaftalen sende den ambulante behandling af traumeramte stofmisbrugere i udbud, til en pris, der er op til en femtedel lavere end de knap syv millioner kroner, kommunen i dag bruger på området. Også selv om det ifølge sparekataloget “kan medføre en reduktion i serviceniveauet overfor borgeren”.

Blandt andet vil  kommunen ikke stille krav til de private aktører, der skal byde på opgaven med at tage sig af de dybt traumatiserede stofmisbrugere, at tilbuddet skal omfatte traumeterapeutisk behandling.

Budgetlov med dummebøder

Budgetloven er indført for at overholde bestemmelserne i EU's finanspagt, som sætter snævre rammer for, hvor meget underskud der samlet må være på de offentlige budgetter. Loven giver Folketinget både ret og pligt til at fastsætte et øvre loft for driftsudgifterne i stat, regioner og kommuner. Og den giver finansministeren ret til at gå ind og fastlægge forholdet mellem indtægter og udgifter i kommunerne.

Finansministeren kan straffe kommuner, der overskrider det fastsatte loft. Straffen består i tilbageholdelse af bloktilskud, og kan være både individuel og kollektiv: Staten inddrager tre milliarder kroner af kommunernes bloktilskud. 60 procent af straffen rammer de kommuner, der har budgetteret med flere penge end de må, eller har overskredet budgettet, mens de resterede 40 procent straffer de 98 kommuner kollektivt. Desuden kan såvel Folketinget ved finanslovsforhandlingerne som finansministeren selv ændre på budgetlofterne efter at kommunalbestyrelserne har vedtaget budgetterne.

Alt dette lægger et enormt pres på kommunerne i forbindelse med budgetlægningen. Af angst for at pådrage sig en kollektiv straf underbudgetterer langt de fleste kommuner. For eksempel indeholder budgetaftalen for København serviceudgifter for 24.762 millioner kroner, selv om budgetloven sætter loftet for København til 25.166 millioner kroner.

I lighed med andre kommuner holder partierne bag budgetforliget i København sig altså et godt stykke under budgetloftet, for ikke at blive underlagt en kollektiv straf. Frygten for "dummebøder" koster altså ekstra på velfærden.

Flere sparekrav

Budgetloftet påvirkes også af, at kommunerne i økonomiaftalen med regeringen er underlagt et "moderniserings- og effektiviseringsprogram", der for Københavns vedkommende sænker budgetloftet med 52,1 millioner kroner.

Ifølge økonomiaftalen for 2018 er der også lagt et loft over kommunernes anlægsinvesteringer på 17 milliarder kroner. Budgetaftalen for København afsætter alligevel 7,5 milliarder kroner til dette formål. København får dog ikke lov til at bruge, hvad der svarer til 44 procent af den samlede ramme, så også her kan der ventes besparelser på ellers nødvendig infrastruktur og vedligehold af bygninger. Overskrider kommunerne loftet på 17 milliarder kroner, koster det nemlig en milliard i mistet bloktilskud som straf.

11. sep. 2017 - 14:22   28. sep. 2017 - 08:51

Analyse

Helge Knudsen
journalist
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.
  • Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt, som Thorning-regeringen i 2012 fik Danmark med i. 
  • Finanspagten kræver automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 
  • Hvis kommuner og regioner samlet set overskrider udgiftsloftet, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.