24 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Arbejdsgivere søger ikke efter danske arbejdere

Kræver import af arbejdskraft

Arbejdsgivere søger ikke efter danske arbejdere

Arbejdsgiverorganisationer kræver lettere adgang til import af udenlandsk arbejdskraft med begrundelsen arbejdskraftmangel, men deres medlemmer søger ikke efter dansk arbejdskraft, afslører 3F.

Arbejdsgiverne hævder, at de mangler dansk arbejdskraft. Men kun 1,3 procent af dem, der siger, de har søgt forgæves, har søgt på Jobnet, Jobcentre og i fagforening/a-kasser.
FOTO: PN
1 af 1

De danske arbejdsgiverorganisationer har i den senere tid været ude med adskillige nødråb, der alle drejer sig om udsigten til mangel på arbejdskraft.

Kun 1,3 procent af de arbejdsgivere, der oplever forgæves rekrutteringer, har forsøgt sig med kontakt til jobcenteret, fagforening/A-kasse og med at slå stillingen op på jobnet.dk
Søren Heisel, 3F

Hidtil har arbejdsgiverne kunnet nyde godt af import af billig europæisk arbejdskraft fra især Østeuropa, hvor arbejdsløsheden var enorm og lønnen tilsvarende lav. Men det har det nuværende globale opsving i den kapitalistiske verdensøkonomi lavet om på, forklarer Jens Troldborg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

– Vi kan faktisk allerede se, at færre og færre europæere kommer til Danmark for at arbejde. Mens 9 ud af 10 nye job i 2013 gik til en europæer, var det kun tilfældet for 1 ud af 10 i 2017, forklarer Jens Troldborg i en pressemeddelelse fra DA.

Hele 9 ud at ti job sidste år gik altså til en indfødt dansker.

– Den udvikling er ganske enkelt ikke holdbar. Det betyder måske i endnu højere grad, at vi bliver nødt til at kigge ud over EU’s grænser efter medarbejdere, der kan dække danske virksomheders behov. Det er et arbejde, man fra politisk hold bliver nødt til at kaste sig over, lyder opfordringen  fra Jens Troldborg.

Lignende signaler kommer fra brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv. Men spørgsmålet er, om manglen på arbejdskraft er så stor i Danmark?

Arbejdsgiverorganisationerne henviser til nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De viser, at flere og flere virksomheder forgæves søger efter arbejdskraft – og nogle må endda sige nej til ordrer på den konto.

Men de tal stiller fagforbundet 3F nu spørgsmålstegn ved.

Kun 1,3 procent har søgt

3F har fået Beskæftigelsesministeriet til at lave en særkørsel af de nye tal, for at kaste lys over, hvordan de virksomheder, som angiveligt mangler arbejdskraft, så har forsøgt at skaffe denne arbejdskraft. Og særkørslen viser, at kun 1,3 procent af disse virksomheder har søgt arbejdskraft af de officielle kanaler, forklarer Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

– Tallet opsummerer de arbejdsgivere, der i rekrutteringsundersøgelsen har svaret, at de har haft udfordringer med deres rekruttering, og som har slået stillingen op på jobnet.dk og har kontaktet det lokale jobcenter og har kontaktet den relevante faglige organisation/a-kasse, siger Søren Heisel til Arbejderen.

– Resultatet er, at altså kun 1,3 procent af de arbejdsgivere, der oplever forgæves rekrutteringer, har forsøgt sig med kontakt til jobcenteret, fagforening/a-kasse og med at slå stillingen op på jobnet.dk, konkluderer forbundssekretæren.

3F fokuserer på jobcentre, fagforeninger/a-kasser og jobnet.dk, fordi det er her, alle arbejdsløse har pligt til at søge arbejde – og desuden er det gratis og effektive rekrutteringskanaler for arbejdsgiverne.

– Vi i 3F mener, at hvis man virkelig mangler arbejdskraft, vil det være oplagt at søge arbejdskraften ved at trække på netop de tre muligheder, understreger Søren Heisel.

Byggeriet mod strømmen

Den stigende strøm af klageråb fra virksomheder og deres brancheorganisationer over mangel på arbejdskraft vækker da heller ikke genklang hos Dansk Byggeri – den brancheorganisation, hvis medlemmer ifølge de officielle tal ellers lige nu skulle opleve størst mangel på arbejdskraft.

– Høj beskæftigelse er grundlæggende et sundhedstegn. Og med 69,6 procent i beskæftigelse er der stadig et stykke op til niveauet på cirka 72 procent før finanskrisen, understreger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer, at der kommer omkring 5000 flere job i løbet af 2018. Men det vil stadig betyde, at der ved udgangen af 2018 stadig være tale om et fald i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg på 9,5 procent i forhold til 2007, hvor beskæftigelsen i byggeriet toppede.

Med omkring 113.000 registrerede arbejdsløse i Danmark (december 2017) kan man heller ikke påstå, at der trods det nuværende opsving er opnået fuld beskæftigelse. I procenter er arbejdsløsheden i dag på 4,2 procent. Men i efteråret 2007, hvor lignende klageråb om arbejdskraftmangel dominerede, var der kun 86.100 registrerede arbejdsløse, svarende til 3,0 procent af arbejdsstyrken.

01. feb. 2018 - 07:00   01. feb. 2018 - 07:10

Arbejdsmarked

he@arbejderen.dk
Arbejdskraft
  • I dag er der omkring 113.000 registrerede arbejdsløse i Danmark (tal fra december 2017) , svarende til 4,2 procent af arbejdsstyrken. I efteråret 2007 var kun omkring 85.000 arbejdsløse, svarende til omkring tre procent.

  • Der er langt færre beskæftigede i industri og byggeri i dag end før finanskrisen.

  • Kun 1,3 procent af de virksomheder, der siger, de forgæves har søgt efter arbejdskraft, har søgt der, hvor de arbejdsløse søger efter arbejde: i jobcentre, på jobnet.dk eller i fagforening/a-kasse.