21 Jun 2018  

KBH: Overskyet, 18 °C

Advokat stævner Udlændinge-ministeriet

Strammere regler for tålt ophold

Advokat stævner Udlændinge-ministeriet

Højesteret fastslog i 2012, at reglerne om tålt ophold var i strid med menneskerettighederne. Trods det fortsætter regeringen sine stramninger. Advokat stævner nu myndighederne.

Højesteret slog i 2012 fast, at reglerne om tålt ophold var i strid med menneskerettighederne.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den danske advokat, Christian Dahlager, har stævnet Udlændingeministeriet i en sag om en iransk mand, der har været på tålt ophold i Danmark i otte år.

Jeg synes, det er svært at have tålmodighed med myndigheder, der ikke retter sig efter en Højesteretsdom.
Advokat Christian Dahlager

Stævningen kommer i kølvandet på, at Højesteret i 2012 traf en principiel afgørelse om, hvor lang tid udviste asylansøgere må sidde på såkaldt tålt ophold i Danmark. Højesteret slog fast, at den iranske mand Elias Karkavandi, som var på tålt ophold i Sandholmlejren, skulle løslades – efter fem år med meldepligt og opholdspligt. 

– Højesteretsdommerne slog fast, at reglerne om tålt ophold ganske enkelt var i strid med menneskerettighederne – det strider med dansk lovgivning, siger Christian Dahlager i et interview til Amnesty.

Stramninger trods Højesteretsdom

Stævningen kommer samtidig med at Folketinget skal til at behandle et lovforslag om at stramme forholdene for personer på tålt ophold yderligere. Aftalen, der ligger bag lovforslaget, er indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative og forventes at træde i kraft til marts 2017.

>> LÆS OGSÅ: Utålelige vilkår kan stride mod menneskerettigheder

Udlændinge på tålt ophold har begået en forbrydelse, og står til at blive udvist af Danmark. Men ifølge international lov kan de ikke sendes hjem, fordi de risikerer dødsstraf, forfølgelse eller tortur i hjemlandet.

De fleste udlændinge på tålt ophold og alle udviste kriminelle har allerede afsonet deres straf her i landet. Alligevel befinder de sig fortsat under fængselslignende vilkår, men modsat andre straffede eller afsonende har de ikke udsigt til forandring af deres situation.

– Man skal huske, at vi har med folk at gøre, som har udstået deres straf ifølge dansk lovgivning. De er kommet ud af fængslet, de er frie. Må man så pålægge dem en ekstra straf – ud fra det hensyn, at man gerne vil kunne sende dem hjem hurtigt og effektivt? Der siger Højesteret, at det kan man ikke. Det er ikke lovligt i Danmark at spærre folk inde, uden at de har begået noget kriminelt, siger Christian Dahlager.

Undergraver retssamfund

Som en del af regeringens aftale bliver udlændingene på tålt ophold i disse uger sendt fra Sandholmlejren til det tidligere fængsel Kærshovedgård, som ligger ved Ikast i Midtjylland – isoleret fra offentlig transport og sociale aktiviteter.

– Det vil sige, at det er længere væk fra deres nære. De skal melde sig hver dag klokken ti om morgenen, og være hjemme igen klokken seks om aftenen. Det er jo næsten umuligt at komme væk fra det område, så derfor bliver man jo reelt spæret inde deroppe, forklarer advokaten og tilføjer:

– Det er jo klart, at det er en stramning. Og i lyset af den Højesteretsdom, der har været, som blev afsagt at på basis af de eksisterende regler, så er stramningerne klart en krænkelse af menneskerettighederne og dansk lovgivning.

Udlændingeministeriet og styrelsen blev stævnet den 5. oktober, og Christian Dahlager oplyser, at han nu venter på svar fra kammeradvokaten

– Jeg synes, det er svært at have tålmodighed med myndigheder, der ikke retter sig efter en Højesteretsdom – jeg synes det er forkasteligt faktisk. Jeg synes, det er en mærkelig undergravning af vores retssamfund, at man ikke længere anerkender Højesterets ord, afslutter han.

07. nov. 2016 - 15:24   08. nov. 2016 - 15:54

Tålt ophold

kkp@arbejderen.dk
Tålt ophold
  • Tålt ophold er en juridisk status, som tildeles personer i Danmark, som ikke har lovlig opholdstilladelse, men ikke kan udvises. Det skyldes som regel, at de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i det land, de ellers skulle udvises til.

  • Udlændinge kan også blive sat på tålt ophold, hvis de mister deres opholdstilladelse i Danmark på grund af kriminalitet, men ikke kan udvises. Det betyder, at udlændingen har ret til at blive i landet, men uden de rettigheder, som følger af en opholdstilladelse.

  • Reglerne for tålt ophold er blevet strammet flere gange. Ifølge opholds- og meldepligtsreglerne skal personer på tålt ophold som hovedregel overnatte på indkvarteringsstedet (Kærshovedgård) og melde sig dagligt hos politiet. De må kun overnatte andre steder efter tilladelse.

  • Personer på tålt ophold er udelukket fra at tage en uddannelse eller lønnet arbejde, men de kan deltage i undervisning og ulønnet praktik. De får 28 kroner om dagen, hvis de overholder deres kontrakt med centret.