21 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

59-årig dement kvinde nægtes førtidspension

Reform rammer hårdt

59-årig dement kvinde nægtes førtidspension

Dorte Pedersen har arbejdet uafbrudt fra hun var 16 år til hun i 2010 blev ramt af en blodprop i hjernen og derpå fyret. Nu har hun også udviklet demens. Alligevel nægter kommunen hende førtidspension.

Med hjælp fra familien deltog Dorte Pedersen siddende i sin kørestol i høringen om førtidspensionsreformen.
FOTO: Mathias Svane Kraft
1 af 1

Syge og nedslidte mennesker tæt på 60 år nægtes retten til førtidspension på trods af anbefalinger fra speciallæger. Det kom frem, da der i sidste uge var høring i Folketinget om førtidspensionsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013.

En af de ramte er Dorte Pedersen på 59 år. De sidste fem år har hendes liv været præget af sygdom, efter at hun i 2010 blev ramt af en blodprop i hjernen. Efter et års sygdom blev Dorte fyret fra sit arbejde. Det var et hårdt slag. Hun havde arbejdet uafbrudt, fra hun var 16 år til sygdommen ramte.

Dortes sag er den værste, jeg har oplevet. Men vi har en del lignende sager.
Anette Bruun, 3F Sydfyn

Helbredet er siden løbende blevet forværret. Dorte Pedersen har kronisk nervebetændelse i arme og ben, har problemer med at gå, har svært ved at huske, manglende koncentrationsevne og fungerer dårligt socialt. Senest har hun fået konstateret demens. 

Sideløbende med Dortes sygdom har hendes mand fået konstateret demenssygdommen Alzheimers. Ægteparret er flyttet til en beskyttet bolig, hvor de får maden leveret udefra, har hjemmehjælp fire gange om dagen og dagligt besøg af hjemmesygeplejersken, som sørger for, at de begge to får deres medicin.

Dorte Pedersens egen læge konstaterede i oktober sidste år: "Patienten er ikke funktionsdygtig som husmoder, men afhængig af hjælp fra familien og hjemmeplejen. Hun har ingen funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet". 

Afslag på pension

Alligevel afviser kommunen i januar i år Dorte Pedersens ansøgning om førtidspension. De mener ikke, at det er dokumenteret, at der er en varig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle behandlingsmuligheder er udtømt. Derfor skal Dorte i et ressourceforløb, og må klare sig for en ydelse på størrelse med kontanthjælpen.

Socialrådgiver Anette Bruun fra 3F Sydfyn fremlagde Dorte Pedersens historie på høringen.

- Dortes sag er den værste, jeg har oplevet. Men vi har en del sager, hvor syge og nedslidte medlemmer ikke kan få førtidspension, selvom det er lægeligt dokumenteret, at der ikke er flere behandlingsmuligheder og afklaringsforløb viser, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, siger Anette Bruun.

Høringen viste, at det ikke er et problem, som er begrænset til Sydfyn. 

Birthe Straarup fra FOA Kolding fortalte om Joan Thomsen på 59 år. Hun lider af alvorlig og meget smertefuld leddegigt, som hele tiden forværres. De eneste led, som ikke er ramt, er hofteleddene. Der kommer hele tiden smertefulde gigtknuder, som skal opereres væk.

Men Joan Thomsen har fået nej til en førtidspension, selvom en speciallæge allerede i 2013 slog fast, at flere arbejdsprøvninger kan forværre sygdommen. Kommunen mener, at hun skal igennem endnu et virksomhedsforløb med henblik på at blive på arbejdsmarkedet.

Birthe Straarup understreger, at Joans tilfælde ikke er enkeltstående. Der er kommet flere af den slags sager efter førtidspensionsreformen.

Det hedder i loven, at det skal være åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, før der må bevilges førtidspension. Det fortolkes meget stramt i mange kommuner.

Halvering af nye pensioner

Det var et erklæret formål med reformen, at antallet af førtidspensioner skulle ned. Det er lykkedes. Det kom frem på høringen, at antallet af nye tilkendelser af førtidspension er mere end halveret, siden reformen trådte i kraft. 

Tal fra Ankestyrelsen viser, at 5682 mennesker sidste år fik bevilget førtidspension mod 14.621 i 2012.

Finn Sørensen, Enhedslistens socialordfører argumenterede på høringen for, at kommunerne langt hen ad vejen blot gør det, de blev bedt om, og at det derfor er loven, som skal ændres.

Men beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen mener, at selvom der stadig er udfordringer, går det den rigtige vej.

- Vi er på rette spor, men det skal gøres endnu bedre, sagde ministeren.

Høringen afslørede store forskelle fra kommune til kommune på, hvordan reformen føres ud i livet. I stedet for at give førtidspension skal kommunerne gennem de såkaldte ressourceforløb arbejde på at gøre syge i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. 

Et godt forløb

Høringen bød på eksempler på totalt indholdsløse ressourceforløb. Men Nanna Dahl fra Aarhus Kommune kunne modsat fortælle om Morten på 28 år, der har ADHD og for halvandet år siden havde et omfattende hashmisbrug og var på kontanthjælp.

I stedet for at få førtidspension kom han i et ressourceforløb. Kommunen startede ikke med at presse ham ud på arbejdsmarkedet, men så i stedet på årsagerne til, at han havde svært ved at fungere på en arbejdsplads. 

Morten blev med støtte fra en mentor hjulpet ind i en kampsportklub, hvor han fik et netværk og fik opbygget sin selvtillid. Han fik ugentligt besøg af en støtteperson i hjemmet og samtaler med sin koordinerende sagsbehandler hver 14. dag, hvor han kunne læsse alle frustrationer af.

Efter noget tid var han parat til at gå i behandling for sit hashmisbrug, som han i dag er ude af. Nu efter halvandet år er han klar til at starte i praktik i et køkken ni timer om ugen og håber på at ende med et fleksjob. 

At gennemføre den slags succesfulde ressourceforløb kræver ekstra penge til området og godt samarbejde på tværs af forvaltningerne, understregede Nanna Dahl.

23. apr. 2015 - 06:02   23. apr. 2015 - 17:22

Høring

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.