18 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 2 °C

36 farer ved skifergas i Danmark

Naturstyrelsen kortlægger erfaringer

36 farer ved skifergas i Danmark

Naturstyrelsen advarer om, at udvinding af skifergas kan føre til forurening af grundvandet, og at der er brug for mere viden om de kemikalier, der bruges til at udvinding.

Udvinding af skifergas kan medføre jordskælv, forurening af grundvandet og jorden med kemikalier samt radioaktiv forurening af grundvandet.
FOTO: PN
1 af 1

Udvinding af skifergas i Danmark kan få en række konsekvenser for grundvand og natur.

Det fremgår af en omfattende redegørelse fra Naturstyrelsen, som giver et overblik over de miljøproblemer, der kan opstå, hvis de danske politikere tillader et selskab som Total eller andre olie- og gasselskaber at udvinde skifergas i Danmark.

Danske politikere bør efter at have læst rapporten erkende, at efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark skal forbydes.
Tarjei Haaland, Greenpeace

Blandt de miljømæssige konsekvenser er forurening af grundvandet og jorden med kemikalier, radioaktiv forurening af grundvand, spildevand, overfladevand og boreaffald. Der er risiko for lækager, så grundvandet bliver forurenet med metan. Og der er risiko for større eller mindre jordskælv.

>> Læs Naturstyrelsens rapport her

– Naturstyrelsen henviser til Pennsylvania i USA, hvor der er fundet metan i drikkevandet. Hvis metan kan sprede sig fra boringen til grundvandet, ja så kan kemikalierne fra boringen også sprede sig, advarer Tarjei Haaland, som er klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.

– Naturstyrelsen har lavet et helt katalog over alle miljømæssige farer, der er forbundet ved efterforskning og udvinding af skifergas. Danske politikere bør efter at have læst rapporten erkende, at efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark skal forbydes, fordi de miljømæssige følger er af en karakter og et omfang, som samfundet ikke bør acceptere, siger Tarjei Haaland til Arbejderen.

Mangler viden

Rapporten bygger på international viden og erfaringer med skifergas i udlandet. I Polen brugte man ikke mindre end 13 forskellige kemikalier for at få skifergassen op. De 13 kemikalier er ifølge rapporten "særligt uønskede i miljøet". Herudover må Naturstyrelsen konstatere, at der er 26 fracking-kemikalier, hvor myndighederne har utilstrækkelige data til at kunne vurdere, om de er farlige.

Naturstyrelsen erkender også, at der er brug for at kortlægge sprækkesystemet i den danske undergrund. Ellers risikerer man større og mindre jordskælv, hvis man begynder at bore og fracke efter skifergas.

– Der er flere problemstillinger, hvor Naturstyrelsen indrømmer, at man mangler grundlæggende viden. Det er et problem. I andre lande har man jo også forsøgt at tage højde for alle de risici, der er forbundet med skifergas. Men alligevel er der sket ulykker med forurening af grundvand, jordskælv og kemikaler, der er sevet ud i naturen, påpeger Tarjei Haaland.

Ikke et ord om sundhed

Selv om rapporten er på hele 202 sider, er den langt fra dækkende, mener Greenpeace.

– Naturstyrelsen, der står bag rapporten, har bevidst valgt ikke at behandle skifergas-udvindingens konsekvenser for mennesker. Rapporten indeholder heller ikke en risikovurdering af de kemikalier, der bruges til fracking. Det er da et problem for mennesker, der risikerer at skulle bo i de områder, hvor der skal frackes efter skifergas. Vi ved jo, at mange af de her kemikalier er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, forklarer Tarjei Haaland.

Af rapporten fremgår det, at den ikke indeholder "en human sundhedsrisikoanalyse eller en generel folkesundhedsanalyse af mulige berørte naboer til skifergasanlæg" og "en egentlig risikovurdering af de kemikalier, der anvendes i fraktureringsvæsker".

Målet med rapporten er at give en "vurdering af miljøkonsekvenserne og mulige afværgeforanstaltninger ved skifergasefterforskning og -indvinding med brug af frakturering".

19. feb. 2016 - 06:30   15. mar. 2016 - 13:52

Skifergas

ml@arbejderen.dk
Skifergas i Danmark
  • Skifergas er en type naturgas, som ligger i gaslommer inde i skifersten dybt nede i undergrunden.

  • Det franske olieselskab Total E&P fik i 2010 i samarbejde med Nordsøfonden tildelt to licenser til efterforskning af skifergas i Danmark.

  • Skifergas udvindes ved at bore lodret gennem grundvandslaget til skiferlaget, hvorefter der bores vandret. Herefter sprøjtes en blanding af vand, sand og kemikalier ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk får klippen til at sprække og gør det muligt at udvinde naturgassen.

  • Der bruges 8-30 millioner liter vand til processen. Ved hvert hul kan processen gentages op til 18 gange - hver gang med det samme vandforbrug.

  • Kemikalieblandingen indeholder ifølge netværket "Skifergas nej tak" flere kemikalier, som er giftige, allergi- og kræftfremkaldende.

  • Den 25. juni 2014 gav et flertal i Frederikshavn Byråd Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Dybvad i Nordjylland.

  • Den 30. juli 2014 åbnede miljøaktivister en protestlejr mod boringerne få hundrede meter fra det sted, hvor prøveboringerne skal gennemføres. Lejren blev lukket den 30. september 2015, da Total havde stoppet deres boring.

>> Læs mere om danmarkshistoriens første boring og protesterne mod skifergas på Arbejderens temaside.