 Udland | EU | EU forfatning & forbehold
EU`s løfter til Irland er blålys
Løfterne til Irland vil 'ikke ændre hverken indholdet eller anvendelsen af Lissabon-traktaten', siger EU-topmødet. Det er vælgerbedrag, siger irske EU-modstandere
EU-topmødet har givet Irland en række såkaldte retlige garantier i håb om, at de vil stemme ja til den samme Lissabon-traktat, som de stemte nej til for et år siden.
EU`s løfter er samlet i en protokol. Den er imidlertid det rene blålys, ifølge konklusionerne fra stats- og regeringslederne.
'Protokollen vil præcisere, men ikke ændre hverken indholdet eller anvendelsen af Lissabon-traktaten', hedder det i erklæringen fra topmødet.
De irske vælgere skal med andre ord stemme om en protokol, der ikke ændrer en tøddel ved traktaten. Det vurderer den irske Folkebevægelse.
Vælgerbedrag
- Ikke et eneste ord i Lissabon-traktaten bliver ændret af disse garantier, og det er derfor, at de ikke behøver at blive ratificeret af de 27 EU-landes nationale parlamenter, siger Patricia McKenna, formand for Folkebevægelsen i Irland.
- De såkaldte juridiske garantier er ikke andet end regeringsledernes fortolkning af, hvad de tror, at Lissabon-traktaten betyder. Imidlertid bliver det EF-domstolen i Luxembourg, som kommer til at fortolke Lissabon-traktaten, hvis den kommer til at træde i kraft, fortsætter McKenna.
Hverken ministre, premierministre eller præsidenter har beføjelser til at tolke betydningen af EU-traktatens bestemmelser, det kan kun EF-domstolen, understreger den irske EU-modstander, der tidligere har været medlem af EU-parlamentet for De Grønne i Irland.
- Disse såkaldte juridiske garantier om Lissabon-traktaten er ikke andet end en øvelse i kreativ manipulation, som har til formål at vildlede befolkningen.
Det samme er hele forspillet til topmødet samt præsentationen har løfterne fra EU-topmødet, mener Folkebevægelsens formand. Det skal nemlig bortlede befolkningens opmærksomhed på indholdet af Lissabon-traktaten.
Det forlorne spil, hvor den irske regering lader som om, den har kæmpet hårdt for at opnå garantierne, er en 'snedig måde at overbevise folk om, at Irland efter en hård kamp har opnået noget'.
Topmøde-løgn
Garantierne fra EU skal sikre, at Irland selv bestemmer sin abortpolitik, familie- og uddannelsespolitik, skattepolitik, samt Irlands forsvarspolitik og militære neutralitet.
I afsnit C om Irlands militære neutralitet bliver EU-toppens vildledning ganske åbenlys. Her hedder det blandt andet:
'Lissabon-traktaten indeholder ikke bestemmelser om oprettelse af en europæisk hær eller om værnepligt til en militær struktur.'
Første del af erklæringen er direkte i modstrid med Lissabon-traktaten, hvor der i artikel 42 styk 2 står:
'Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælle EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom'.
Endelig har EU-topmødet vedtaget en 'højtidelig erklæring om arbejdstageres rettigheder, socialpolitik og andre spørgsmål'. Den indeholder blot, at EU lægger stor vægt på sociale fremskridt og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Erklæringen bryster sig end ikke af, at den har juridisk status. Samtidig understreger topmødet vigtigheden af at overholde reglerne om kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed og traktatens bestemmelser om det indre marked.
/mj |
|