 Udland | Palæstina/ Israel
Olivenhøsten er et kapløb med tiden
Oliven er mere end en indtægtskilde for palæstinensiske bønder. Vi var med på høstarbejde for en dag
|
af Naimah Hussain, Der Balut
Som lyden af regndråber drypper massevis af oliven ned på den snavsede presenning, der ligger spredt under oliventræet.
Lyden afbrydes kun af muezzinens kald til bøn fra den nærliggende moské og de glade stemmer tilhørende olivenplukkerne, der pjatter og sladrer med hinanden, mens de rutineret høster de plukkemodne oliven i Ramallah på den palæstinensiske Vestbred.
- Da jeg var omkring 10 år hjalp jeg min far med at plante disse træer. Jeg hentede vand til ham, mens han arbejdede i marken, forklarer Mahran Yousef fra landsbyen Der Balut på Vestbredden, mens han stolt viser sin families oliventræer frem.
- Når man bliver født, bliver man knyttet til sin jord, til sin families oliventræer, siger han med en umiskendelig stolthed i øjnene.
I skyggen af et af oliventræerne tager Mahrans 10-årige niece sig en lur, mens hendes mor står på en træstige og plukker oliven i den grusomt stærke middagssol.
Olivenhøsten på Vestbredden går i gang i begyndelsen af oktober, og alle vegne ses de flittige olivenplukkere i træerne, mens de kravler rundt og plukker med en effektivitet og rutine, som ikke er til at tage fejl af. De har prøvet det før.
Olivenhøsten i oktober og november er en vigtig tid for palæstinenserne. Alle generationer deltager i kapløbet med tiden. Lige netop nu, efter en kort periode med regn, er olivenene ganske klar og bedst til at producere den olivenolie, som har fået symbolsk stor betydning for palæstinenserne og deres kamp for at beholde deres land. Land, hvoraf mange kvadratmeter er konfiskeret til ulovlige jødiske bosættelser og til udvidelsen af den berygtede sikkerhedsmur mellem Israel og Vestbredden.
De er stolte af deres olivenprodukter, som er ganske indbringende, idet der er over én million oliventræer på Vestbredden, og disse brødføder omtrent 100.000 palæstinensere.
Fra solopgang til solnedgang
- Arbejdet omkring høsten løftes af kvinderne, fortæller Mahran.
Alle mændene i familien Yousef arbejder i Ramallah eller Nablus, de to større nærliggende byer, mens kvinderne går hjemme. Undtagelsen er dog fredag, hvor hele familien samles på deres fridag og sammen plukker oliven.
Olivenhøsten er ikke nem.
Arbejdet starter, når solen står op og afsluttes samtidig med de sidste solstråler inden solnedgang. Og sådan fortsætter de dag efter dag, indtil den sidste oliven er fjernet fra den sidste gren. Og alle dagens timer er nødvendige.
Mahran Yousefs familie ejer land i udkanten af Der Balut, en landsby med knap 4000 indbyggere, placeret så tæt på den grønne linje , at Tel Avivs skyskrabere ses tydeligt i horisonten på en skyfri dag.
- På én dag kan tre personer nå at plukke oliven fra ti træer, forklarer Mahrans hårdtarbejdende søster, Zainab uden at lade sig afbryde af sit arbejde. Hendes hænder arbejder så hurtigt, at det er svært at forestille sig en maskine gøre det hurtigere.
Oliven til alle
De oliven, der kommer af årets høst, kan forsyne hele familien i op til ét år. Familien Yousef har sågar nok træer til, at de har råd til at få presset olie af dem og sætte det til salg. Men ifølge Mahran er det meget mere end blot en indtægtskilde.
- Her i disse marker plejede jeg at mødes med mine venner på sommeraftener til grill. Teenagere fra landsbyen hænger ud her. Og selv unge elskere mødes for at gå romantiske ture under oliventræerne. Disse træer og denne jord har en central betydning i vores liv, slutter Mahran.
|
|