 Udland | Krig og fred | Storbritannien
Sejren i Greenock sætter Nürnberg-principperne i perspektiv
Nürnbergprincipperne slår fast, at individer har pligt til, at agere imod handlinger og forhold, der fremmer forbrydelser mod freden og menneskeheden. Den pligt tager nogle alvorligt...
|
af Lars Hostrup Hansen
I oktober 1999 udspillede der sig i den skotske by Greenock en historisk retssag. På anklagebænken sad tre kvindelige fredsaktivister, Angie Zelter, Ellen Moxley og danske Ulla Røder. De tilhørte freds og anti-atomvåbenbevægelsen, Trident Ploughshares. Organisations mål er at få afviklet det britiske atomvåbensystem Trident II, som findes på i alt fire britiske ubåde. De tre stod anklaget for hærværk for op mod 100.000 pund på forskningsskibet Maytime. Skibet udviklede sonarudstyr til atomubåde, som bærer Trident II-atommissiler.
Anklageren havde i alt fire anklagepunkter mod de tre aktivister:
* Forsætlige og ondskabsfulde ødelæggelser på fartøjet Maytime
* Forsøg på at stjæle to oppustelige redningsbåde
* Forsætlig og ondskabsfuld ødelæggelse af udstyr om bord på Maytime
* Forsætlige og ondskabsfulde ødelæggelser af stjålet udstyr, ved at smide det i vandet
Vi vil vinde
På trods af anklagepunkterne var de anklagede ifølge Ulla Røder aldrig i tvivl om udfaldet af retssagen:
- Jeg var aldrig i tvivl om at vi ville vinde sagen, fortæller hun til Arbejderen.
Baggrunden for selvsikkerheden findes i det forsvar, som de anklagede havde stablet på benene. Her var fem ekspertvidner, der hver især kunne bidrage med relevant viden til fordel for de anklagede. Af de fem ekspertvidner er det særligt professor og ekspert i international lov, Francis Boyle, fra Illinois Universitetet, der er relevant i forhold til Nürnbergprincipperne.
Dommer, Ulf Panzer, fra Tyskland spillede ifølge Ulla Røder også en helt central rolle. Han fremlagde beviser for, at det er lovligt at lave ikkevoldelige aktioner med det formål, at opretholde loven.
Ulla Røder og Ellen Moxley blev forsvaret af advokaterne John Mayer og John McLaughlin. Angie Zelter forsvarede sig selv
Nürnbergprincipperne i sagen
På retssagens femte dag fremlagde Francis Boyle sin juridiske vurdering. Han forklarede retten, at grundlaget for Nürnbergprincipperne var nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig. Forbrydelser i den størrelsesorden skulle ikke gentage sig, og derfor blev principperne efter Nürnbergprocessen godkendt af alle lande i FN som international lov. De gælder stadig som sådan.
Francis Boyle slog fast, at krigsforbrydelser inkluderer udsletning af byer og hele områder. At forberede et sådant angreb er ligeledes i strid med Nürnbergprincipperne. Af den grund er der efter Francis Boyles vurdering intet legitimt over Trident II våbnene.
Våbnenes overordnede formål er netop, at angribe byer eller andre strategiske mål:
- De kan ikke bruges inden for lovlige rammer, de er vilkårlige masseødelæggelsesvåben. Ti gange større end Hiroshima. Geneve-konventionen forlanger, at der skelnes klart mellem militære og civile mål, fortalte Francis Boyle retten.
Francis Boyle forklarede også retten, at Trident II er et angrebsvåben - et skyd-først våben og selvom stater hævder, at atomvåbnene kun er til selvforsvar, kan de ikke benyttes uden at falde uden for alle principper i international lov.
Anklagemyndigheden anfægtede hans udsagn og spurgte om ingen af disse våben kunne besiddes legalt, hvortil Francis Boyle svarede:
- Nej. Jeg kan ikke se nogen legale forklaringer, og når det kommer til Trident II har jeg ikke nogen forbehold overhovedet.
Nürnbergprincipperne slår desuden fast, at individer har pligt til, at agere imod handlinger og forhold, der fremmer forbrydelser mod freden og menneskeheden. Francis Boyle sagde i retten, at principperne gælder for alle borgere i samfundet.
Alt efter den enkeltes konkrete viden betyder det, at alle har ret men ikke nødvendigvis pligt til at gribe ind i tilfælde af konkret viden om truende krigsforbrydelser. Det individuelle ansvar, der påpeges i Nürnbergprincipperne var derfor et centralt argument i forsvaret af de tre aktivister.
Sagens afslutning
På baggrund af eksperternes vidneforklaringer fremlagde de to advokater deres afsluttende bemærkninger overfor retten. Her sagde de, at international lov også gælder i Skotland, og at truslen om brug af atomvåben var generel, samt at Trident II kunne ses som en trussel mod international lov.
Med Nürnbergprincipperne i ryggen lykkedes det aktivisterne og deres advokater at få overbevist dommer og jury om, at de ødelæggelser, aktivisterne havde forårsaget, var sket for at forhindre en endnu større forbrydelse i at finde sted. Dermed havde de forsvaret international lov og taget individuelt ansvar, og blandt andet derfor blev de pure frikendt.
Da dommer, Magaret Gimblet, henvendte sig til juryen inden afgørelsen sagde hun:
- Jeg har intet hørt, som kunne få mig til at tro, at de anklagede handlede med kriminelle hensigter.
Trident II i dag.
På trods af sejren i retten er det ikke lykkedes fredsbevægelsen i Storbritannien, at få stoppet ubådene med Trident II missilerne.
Så sent som den 14. marts 2007 fik den britiske Labour-regering flertal for at forny Storbritanniens atomare ubåds-flåde. Den nye flåde af ubåde vil det tage 17 år at udvikle og bygge.
Projektet ventes at koste mellem 15 og 20 milliarder pund, og være brugbare indtil år 2050. Mere end 90 medlemmer af regeringspartiet Labour stemte imod fornyelsen, som dog blev vedtaget med stort flertal med hjælp fra oppositionen.
Projektet blev vedtaget på trods af, at Storbritannien har underskrevet ikke-spredningstraktaten for atomvåben; NPT-traktaten fra 1968. Eksperter påpeger, at NPT-traktaten forbyder atommagterne at forny og modernisere deres atomvåben. Dermed vil en strikte overholdelse af NPT i løbet af en årrække de fakto føre til atomafvæbning.
Sejren i Irland
I juli 2006 blev fem aktivister fra den irske Pit Stop Ploughshares bevægelse frikendt for hærværk mod et amerikansk krigsfly på Shannon lufthavnen i Irland tilbage i 2003.
Flyet skulle have været indsat i krigen mod Irak og dermed deltage i en planlagt aggressionskrig.
Det er ifølge Nürnbergprincipperne en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden at planlægge en angrebskrig.
Med det individuelle ansvar fra Nürnbergprincipperne i ryggen argumenterede aktivisterne for frikendelse. De mente, at de havde forhindret en endnu større forbrydelse i at finde sted, og dermed levet op til deres individuelle ansvar.
Den dramatiske retssag endte med frikendelse og bevidste endnu engang Nürnbergprincippernes forsatte relevans i almindelige menneskers kamp mod krig og oprustning.
|
|