 Udland | Internationalt | Cuba
Che Guevaras økonomiske tanker er stadig aktuelle
Danmarks Sociale Forum var rammen for et oplæg om Che Guevaras økonomiske tænkning. Oplægget blev holdt af den cubanske økonom José Pérez Garc’a
|
af Lars Hostrup Hansen
Indenfor i den lille café, Råhuset 1, på Danmarks sociale Forum sidder omkring 20 tilhører i de helt rette omgivelser. Udstillingen 'Che i vore hjerter' kan nemlig ses i hele lokalet og danner en passende ramme for aftenens tema.
Ifølge programmet handler oplægget om Che Guevaras økonomiske tænkning. Den cubanske økonom José Pérez Garc’a holder oplæg. Oplægget skal vise en lidt mindre kendt side af mennesket Che Guevara; nemlig økonomen. Che Guevara var først og fremmest revolutionær, hvilket også fremgår af José Pérez Garc’as oplæg.
Den lettere frysende økonom med halstørklæde, er ydmyg i sin tilgang til Che Guevara og omtaler ham med stor respekt.
José Pérez Garc’a indleder med at slå fast, at man ikke kan opdele Che Guevaras tænkning i specifikke kategorier.
- Der var altid en dialektisk sammenhæng mellem hans teori og praksis. Che var ikke kun økonom, han var revolutionær ideolog. Ideologer tænker ikke udelukkende på økonomi. Che tænkte på kultur, værdier, moral, etik, politik, sociale forhold, anti-imperialisme og militære anliggender. Det vil sige, at hans tænkning er multidimensionel, siger José Pérez Garc’a mens han liver op og slår ud med armene.
I det hele taget har José Pérez Garc’a nu snakket sig varm, og han udstråler fortællelyst og energi.
Økonomisk tænkning
Efter indledningen, begynder José Pérez Garc’a, at komme ind på aspekterne i Che Guevaras økonomiske tænkning.
Han smågriner idet han konstaterer, at han selv rent faktisk er økonom, modsat hvad Che Guevara var.
- Det vigtigste ved Che`s økonomiske tænkning er, at han udtænkte et system for en socialistisk ledet økonomi, fortæller José Pérez Garc’a.
Hans tænkning kaldes for budgetfinanseringsmodellen. Alle de socialistiske virksomheder bliver i denne model betragtet som én virksomhed. Virksomhederne er finansieret af staten og de giver deres fortjeneste til staten, ligesom alt underskud bliver dækket af staten. Belønningen for eventuel fortjeneste på virksomhederne bliver fordelt kollektivt mellem arbejderne på virksomhederne.
Systemet er kendetegnet ved en stærk centraliseret styring af økonomien. Det er en model, der ikke er særligt fokuseret på den enkelte virksomheds rentabilitet.
- Systemet passede godt til Cuba, som var et lille og fattigt land med en blokade imod sig. Centraliseringen gjorde, at Cuba kunne udnytte revolutionens resurser optimalt, især er modellen blevet brugt inden for serviceydelser, forklarer José Pérez Garc’a om systemet.
Den dobbelte model
I de turbulente år efter revolutions sejr i 1959, anvendte Cuba ikke kun Che Guevaras økonomiske tænkning.
- Den mest udbredte økonomiske model i Cuba var kalkulemodellen, der også er en socialistisk styringsmodel. En styringsmodel som Cuba måtte tilpasse sig, på grund af sine handelsforbindelser med den socialistiske blok. Den adskiller sig en del fra Che`s tanker. Che Guevara kritiserede også den sovjetiske kalkulemodel, påpeger José Pérez Garc’a uden, at komme nærmere ind på forskellene mellem kalkulemodellen og Che Guevaras model.
Der bliver lyttet intenst til José Pérez Garc’a i den lille café, mens han ihærdigt forsøger, at overdøve støjen fra omgivelserne.
Den socialistiske verdens sammenbrud betød, at den cubanske revolution måtte slå ind på en katastrofe økonomi, fordi Cuba med et slag mistede omkring 75 procent af sine handelsindtægter. Den periode, der indtraf kaldes 'den særlige periode'.
- Socialismens fald gjorde, at vi fandt ud af, at Che Guevaras økonomiske tænkning passede godt til en økonomi, der havde behov for at fordele og styre de få økonomiske resurser, forklarer José Pérez Garc’a med alvor i stemmen.
Che og Ulandene
Ikke kun Cuba kan anvende Che Guevaras økonomiske tænkning.
- Che Guevaras tanker kan anvendes til, at opbygge socialismen, især i ulandene. Der hvor der er mangel på alt, og hvor der er et stort behov for at kontrollere og styre økonomien, kan Che Guevaras økonomiske tænkning anvendes, siger José Pérez Garc’a.
Han tilføjer, at andre lande også kan lære af Che Guevaras forståelse af dialektikken mellem teori og praksis. I sidste ende vil udviklingen give Che`s tænkning ret, mener den cubanske økonom, der til dagligt arbejder ved Cubas Center for Studier af Verdensøkonomien.
Det nye menneske
Den særlige cubanske talemåde, fyldt med energi og bevægelse bevirker, at oplægget aldrig mister forbindelsen til de interesserede fremmødte.
Selvom José Pérez Garc’a er økonom, mener han, at Che Guevaras vigtigste bidrag til samfundet er hans ideologiske indspark.
- Essensen af Che`s virke er skabelsen af det nye menneske - uden det nye menneske ingen socialisme. Det nye menneske skal være solidarisk, retfærdigt, åben, modig, have dannelse, være intelligent og anti-imperialistisk. Alle disse ikke økonomiske emner kombineret, danner rammen for det etiske og moralske regelsæt, der udgør det nye menneske. Det nye menneske er også grundlaget for en socialistisk økonomi, forklarer José Pérez Garc’a.
Det er ud fra disse kriterier det cubanske samfund forsøger, at udvikle og opdrage sine borgere.
- Det sker helt fra børnehaven og op til universiteterne og fagforeningerne. Det menneske Che talte om er ikke en abstraktion i det cubanske samfund, siger José Pérez Garc’a.
Udenlandsk kapital
Fra salen er der stor spørgelyst. Alt fra opstanden i Bolivia til Cubas rolle i Comecon-samarbejdet bliver diskuteret.
Kritiske spørgsmål i forhold til Cubas nuværende accept af udenlandske investeringer kommer til debat. José Pérez Garc’a svar er:
- Udenlandske virksomheder må godt investere i Cuba. De skal dog være villige til, at acceptere vores kontrol og overholde cubanske love, ellers er det ud, slår José Pérez Garc’a fast med alvor i udtrykket.
Kalkulemodellen
Kalkulemodellen er et system, der indebærer selvfinansiering af de enkelte statslige virksomheder og fokus på virksomhedens rentabilitet. Den økonomiske tænkning i kalkulemodellen tilstræber, at kunne konkurrere økonomisk med kapitalistiske lande. Individuel materiel belønning til arbejderne udgør også en del af modellen.
|
|